Hvert år i april giver mange tusinde danskere frivilligt naturen en hånd.

Det er Danmarks Naturfredningsforening, der hvert år står bag den årlige indsamling af affald i naturen, hvor mange, både store og små bakker op.

Slikpapir skal selvfølgelig ikke smides i naturen.

I dag var det de mindste fra Ringgårdens Børnehave, der var ude med pose og sæk for at samle andres efterladenskaber i naturen op.

- Annonce -

Turen gik fra børnehaven på Østerbrogade ad Svendborgvej via Ringparken til området omkring Netto, og som billederne viser, så var der masser af fylde i poserne.

De medbragte affaldsposer blev hurtigt fyldt.

Ud over at holde området rent, så er der også en dybere mening med at de små hænder, rydder op efter de voksne.

– Det skal være med til at give børnene indsigt i og bevidsthed om at agere miljøbevidst. Derfor er alle børn og voksne i denne uge meldt til ”affaldsindsamlingen.dk” hos Danmarks Naturfredningsforening, fortæller leder af børnehaven, Vibeke Snedevind.

Vores fotograf Jørn Ungstrup tog skraldeturen sammen med børnene mandag formiddag.
Se billederne her: