Tekst: Anne Kruse
Foto: Jørn Ungstrup
Retromøbler og bolværksbord
Arkitekt Lars Højlyng og altmuligmanden Ole Pedersen har hver for sig specialdesignede møbler på tapetet. I det sidste år er de to herrer gået sammen i et partnerskab, der blandt andet har rigmandsbyen Dubai i kikkerten og et særligt Faaborg-bord i støbeskeen.
Arkitekt Lars Højlyngs bevaringsværdige villa fra 1926 i Faaborg er tydeligvis et univers, hvor respekten for det oprindelige og enkle er et absolut must. I en af de højloftede stuer står sorte loungestole belagt med sort neoprenskum sammen med et tilhørende bord, et skrivebord med en tynd aluminiumsplade og en lav chaiselong i samme materialer, der nærmest svæver hen over gulvet. Møblerne er udviklet ud fra gamle ideer og skitser, som Lars Højlyng i en årrække har gemt i skufferne, så længe han havde alt for travlt med blandt andet at bygge millionklasse-husbåde og restaurere dyre kasser i whiskybæltet nord for København. For 11 år siden blev bopælen i Humlebæk skiftet ud med en fredet firelænget gård i landsbyen Haastrup. Roen og et mindre stressniveau trængte sig på. At familien nu er rykket tættere på Faaborg, skyldes igen trangen til at ”downsize”. Med sig fra Haastrup har han mødet med altmuligmanden Ole Pedersen, der er uddannet både slagter og smed, men som i de sidste mange år har haft succes med at opfinde blandt andet den velkendte vinreol, hvor flaskerne stikker ud til siden (som han desværre ikke fik oprettet designbeskyttelse på). Desuden holder Ole Pedersen af at gøre gode handler, bygge plankeborde og alt mulig andet som for eksempel at bryde gamle bindingsværksgårde ned og bagefter bruge træet til at bygge bænke og særlige vinholdere af, fordi der er så meget historie og sjæl i det gamle træ, som han siger den formiddag, hvor fortællingen om epoxyborde, Dubai og Faaborgbordet folder sig ud.
Et særligt bord til Dubai
En dag, Ole Pedersen sad og surfede på Instagram, faldt han over en italiensk designers epoxy-borde; glasborde, hvor der kunne støbes forskellige ting og sager ind i. Italieneren tog han kontakt til, for Ole Pedersen kunne forestille sig, hvordan træ kunne smelte sammen med glasset og danne eksempelvis særlige trappetrin, som han efterfølgende fik lavet en prototype af. De to mødtes i Milano, og herefter tog Ole på egen opfordring kontakt til ”nogle gutter” i emiratet Dubai, som har en designforretning på hovedgaden i den arabiske by. Han fortalte dem om det helt særlige materiale, og kort tid efter vendte Dubai tilbage med bestillingen på et knap tre meter langt konferencebord til et lokalt hospital, der var faldet for kombinationen af køligt glas og rustikt træ. Epoxybordet, der nu er undervejs i Milano hos den italienske møbeldesigner, får integreret en lang planke af gammelt træ fra enten Rusland eller Tyrkiet, så fornemmelsen bliver, at planken nærmest svæver indeni en seks centimeter tyk glasplade. Desuden bores der huller, der gør det muligt at få strøm til bordet. Prisen på de omkring 100.000 kroner betyder mindre for hospitalet, der har en møbelkonto på otte millioner kroner.
Ole Pedersen krydser fingre for, at konferencebordet kan bane vejen for yderligere bestillinger på det specialudviklede materiale i det arabiske rigmandsvælde. Samtidig er idéen, at Lars Højlyngs sorte industrielle møbelserie også kan finde vej til forretningen og forhåbentlig smelte hjertet hos en oliesheik eller to.
– Jeg hører nok til blandt de ti dårligste sælgere i Danmark, og da Ole kan snakke fanden et øre af, så indgik jeg den aftale med ham, at alt hvad han kan sælge af mine møbler, får han procenter af, fortæller Lars Højlyng, der selv betegner sin møbelserie som en nyfortolkning af Art deco-stilen fra 1920´erne. At Ole Pedersen er som en popcornmaskine at være i nærheden af, konstant med nye idéer og et tilhørende stort netværk, går godt i spænd med Lars Højlyngs analyserende tilgang. Fordelingen af kvaliteter er de begge bevidste om, og senest har det uofficielle makkerskab resulteret i idéen om et plankebord konstrueret af gammelt bolværkstræ, der i øjeblikket er ved at blive hevet op fra den gamle del havnen i Faaborg i forbindelse med en restaurering.
– Da jeg var nede på havnen og så, at de var ved at tage det gamle bolværkstræ op, sagde jeg til havnefogeden, at vi gerne ville købe træet, fordi vi skal lave et Faaborg-bord. På den måde beholder vi træet på lokale hænder i stedet for bare at sælge det videre, siger Ole Pedersen, der er 99 procent sikker på, at han inden længe får et endeligt ja fra Lasse Havnefoged. Tanken er, at det lokale bolværkstræ lægges oven på et jernstel, som Lars Højlyng allerede har i produktion, senest brugt til hans nye møbelserie, hvor en tynd aluminiumsplade beklæder stellet og resulterer i et cool udtryk. Faaborgbordet, som det nye bord skal døbes, skal være en begrænset serie på kun 25 eksemplarer, og Lars og Ole krydser fingre for at kunne have en prototype klar inden længe.
Oliebord og åbent hus
Idemanden og arkitekten er en duo, der vist aldrig går i tomgang. Hver for sig har de nye ideer, der blot ligger og venter på, at det rigtige tidspunkt indtræffer. I Lars Højlyngs gemmer er der skitser nok til 15-20 ting mere, og for Ole Pedersens vedkommende er han i øjeblikket på jagt efter knaldsort gammel moseeg, der kan bruges i epoxybordene og formentlig falde i sheikernes smag, fordi træets udseende minder om det sorte guld – olie – og kan imponere med sin alder på 5-6000 år. Vejene til det særlige træ går via polske floder, da det ikke længere kan opdrives i Danmark. Når først træet er på plads, skal også dette sættes i produktion i Milano.
Lars Højlyng stopper sin pibe endnu engang og åbner døren i den sekskantede havestue, hvor oliventræer forsøger at udviske tanken om kold januar. I det klassiske hjem kan faaborgensere og andre interesserede får lov til at sippe til et glas kølig hvidvin, imens de studerer hans nye retro møbelserie, der trods udseendet overrasker med både varme og korrekt anatomisk form. Det åbne hus afholdes på adressen Svendborgvej 75A, lørdag d. 24. februar kl. 10-14.
