Små 30 deltagere mødte op onsdag aften, da Line Klivager fra Faaborg Røgeri Café havde inviteret til borgermøde i lokalerne hos Faaborg Sejlklub.
Her fik de historien om de udfordringer, som Klivager og andre i området er stødt på i forbindelse med det højvande, der skabte store problemer natten i mellem den 4. og 5. januar i år.
De fik også et bud på en gardering som private, virksomheder og kommunen, kunne gøre bruge af i tilfælde af højvande i fremtiden.
Mogens Hansen fra firmaet Floodingstop præsenterede nemlig en flydespærring der på enkel vis, kan hjælpe med at holde vandet på afstand i truende situationer.