Annonce / Artikel

Sydbank i Faaborg står stærkt som en lokal bank med et bredt fokus på både privat- og erhvervsøkonomi. Med et ønske om at bevare den personlige rådgivning og tætte kundekontakt har Sydbank en klar mission: at være til stede i lokalmiljøet, hvor kunderne er.

En af de store nyheder i Sydbank Faaborg er, at Michael Aagaard nu står i spidsen for afdelingen. Sammen med blandt andet Private Banking rådgiver Mette Christoffersen og erhvervsrådgiver Sandie Pless arbejder de for at sikre, at både privatkunder og erhvervskunder får den bedste rådgivning – skræddersyet til den enkeltes behov.

- Annonce -

EN BANK MED STÆRKE RØDDER I FAABORG
Sydbank i Faaborg er en af de få banker, der stadig har alle funktioner lokalt forankret. Det betyder, at kunderne kan få hjælp til alle økonomiske opgaver, store som små, direkte fra bankens lokaler ved torvet i Faaborg.

– Vi er her stadig, og vi bliver her. Vi arbejder for at være en bank, der kender sine kunder og deres hverdag. Vores fokus er at skabe stærke relationer og yde rådgivning, der passer til den enkelte, siger Michael Aagaard.

Sydbank favner både privat- og erhvervskunder og arbejder for at sikre et tæt samarbejde på tværs. Har en kunde både privat- og erhvervsforretning i Sydbank, sørger rådgiverne for at holde hinanden opdateret og give den mest sammenhængende service.

MERE END EN BANK – EN DEL AF FÆLLESSKABET
Sydbank i Faaborg er meget mere end blot en bank. Banken støtter op om foreningslivet og deltager aktivt i lokale netværk. Skole- og gymnasieelever inviteres på virksomhedsbesøg for at lære om privatøkonomi, og der arrangeres løbende kundeevents, hvor både private og erhvervskunder kan få indblik i relevante økonomiske emner.

Som noget nyt vil banken fremover afholde flere kundearrangementer samt hybridnetværksmøder for erhvervsfolk. Det næste netværksmøde, der afholdes i maj, sætter fokus på cybersikkerhed – et aktuelt emne, der berører mange virksomheder.

DIGITALE LØSNINGER OG NYE ÅBNINGSTIDER
Selvom den personlige kontakt vægtes højt, har Sydbank også fokus på at være digitalt til stede. Med en kombination af fysisk fremmøde og digitale løsninger sikrer banken, at kunderne kan få hjælp, når det passer dem bedst.

De nye åbningstider betyder, at dørene er åbne fra kl. 10-14, men kunderne har stadig mulighed for at aftale møder uden for denne tidsramme.

STØTTE TIL LOKALSAMFUNDET
Foreningslivet i Faaborg spiller en vigtig rolle for byens sammenhold og aktiviteter, og Sydbank opfordrer lokale foreninger til at søge midler fra Sydbank Fonden.

– Vi vil gerne bidrage til et aktivt og levende lokalsamfund, og vi håber, at mange vil benytte sig af muligheden for, at søge støtte, lyder opfordringen fra Michael Aagaard.

Med et stærkt fokus på lokal tilstedeværelse, personlig rådgivning og engagement i fællesskabet er Sydbank i Faaborg mere end en bank – den er en aktiv del af byens udvikling og fremtid.

FAKTABOKS
Michael Aagaard har været en del af branchen i 26 år, siden han startede som bankelev i 1999.
Privat er han gift, har to børn og bor i Odense SØ.
Han var privatrådgiver, indtil han blev leder i Sydbank, og har også arbejdet i 6 år som leder i Svendborg.
Michael er aktiv i Faaborg Golfklubs netværk og Faaborg ØH’s netværk.