Tekst: Mette Marie Elmelund
Foto: Henrik Poulsen
I Faldsled bor hele to kunstnere under samme tag, nemlig ægteparret Ellen og Aage Jørgensen. De har boet i huset i godt 20 år, og har fået indrettet sig med både privatliv og arbejdsrum på samme adresse. Ellen maler billeder, helst portrætter, og Aage tager billeder med sit kamera og laver fotokunst. Selvom det kreative par er gift og har boet sammen i mange år, har de kun ganske få gange arbejdet sammen om et fælles værk. Bliv klogere på parret her.
EN INGENIØR OG EN FARMACEUT
Det stod ikke soleklart i de første mange år, at Ellen og Aage Jørgensen skulle være kunstnere. Aage Jørgensen, der er uddannet ingeniør, har hele sit arbejdsliv arbejdet med computere og teknik. Det var først, da han gik på pension, at fotokunsten fik lov til at fylde en stor del i hans liv. I begyndelsen fremkaldte han billeder på “gammeldags facon”, hvor billederne blev fremkaldt i familiens mørkekammer.
– Lugten af dén væske er jeg glad for, at vi ikke længere skal lugte til, griner Ellen Jørgensen.
I 2003 flyttede familien til Faldsled, og der flyttede mørkekammeret ikke med. I stedet har parret sammen bygget atelier og arbejdsrum, hvor de kan udøve og fremvise deres kunst.
– Da vi flyttede, blev det hele meget mere digitaliseret, og så fik jeg jo digitalkamera og computer til at lave mine billeder, fortæller Aage Jørgensen.
Da både Ellen og Aage var færdige med at arbejde, rykkede de teltpælene op og forlod Københavnsområdet for at flytte hjem til Fyn. Livet i København var på den ene side meget spændende for de to, der begge kom fra landet, nær Brenderup. På den anden side virkede byen meget stor og travl, og de havde derfor et ønske om på et tidspunkt at komme tilbage til Fyn at bo.
– Vi blev jo uddannet i København og var nødt til at blive der, da det var i København, at der var job til Aage, forklarer Ellen Jørgensen.
Ellen har tegnet siden hun var barn, og har ifølge hende selv altid haft et godt øjemål. Det var dog ikke noget man kunne leve af, og derfor stod det stille med at male billeder, indtil hun som 45-årig igen tog malergerningen op igen.
Hun tog kurser i akvarelmaling og akryl, og gik på højskoler, blandt andet sammen med familien, hvor hun også dygtiggjorde sig i at male.
– Det er portrætter, jeg maler mest af, fordi jeg synes, at det er mest interessant. Hvis jeg skal male naturen, så holder jeg meget af at male bøgetræer, fortæller Ellen Jørgensen.
IKKE FÆLLES KUNST
Selvom parret hver især har lavet mange billeder, bliver de ikke direkte inspireret af hinanden. Ellen har mest malet portrætter, men hun har også forsøgt sig med noget vildere, for at udviklingen ikke skal gå i stå. Aage får sin inspiration fra det, han læser og fra andre billeder, han ser. Han kan godt lide at lave fotomontage og arbejde med programmet Photoshop på sin computer, hvor han redigerer opstillede billeder. Aage har for eksempel taget et portrætbillede af sit barnebarn, som han har redigeret til at ligne en porcelænsdukke. Når Ellen laver portrætter, holder hun sig som regel til det mere virkelighedstro.
De beskriver sig selv som meget forskellige; Ellen er den, der taler mest, og Aage taler kun, når han har noget vigtigt at sige.
– Vi går til de samme udstillinger og kigger på den samme kunst, men det betyder ikke, at vi bliver inspireret af hinanden. Portrætterne er dog noget, vi begge har til fælles, men bare på hver vores måde, fortæller Aage Jørgensen.
I første omgang kan parret ikke komme i tanke om et fælles værk, de har lavet. Dog kommer de senere i tanke om et værk, de har udviklet sammen, mens vi går og kigger på deres kunst i Aages arbejdsværelse. Ellen har nemlig malet et billede af en pige, der danser. Maleriet har Aage efterfølgende redigeret på sin computer og tilføjet effekter.
Deres fælles interesse for kunst har gjort, at parret i årenes løb har skabt stærke bånd til det lokale kunstnermiljø i Faaborg og omegn. De føler, at der er god plads til dem hos de mange andre kunstnere, som de kan dele deres passion med. Kunstforeningen Pakhuset har været en vigtig del af deres liv i Faaborg.
FOLKEDANS – ET SAMLINGSPUNKT
Da Ellen og Aage skulle beslutte sig for, hvor de skulle slå sig ned på Fyn, undersøgte de flere ting. Udover at huset skulle være det rigtige, var det også vigtigt for parret, at der var mulighed for, at udøve og udstille deres fælles kærlighed for kunst. Valget faldt på Faldsled, hvor parret blev en del af kunstforeningen Pakhuset. En anden vigtig del af Ellen og Aages liv, er folkedansen. Den har de udøvet i mange år, og derfor betød det også meget for parret, da de blev taget rigtig godt imod af folkedanserforeningen i Faaborg.
– Vi kan desværre ikke holde til at danse så meget folkedans mere, men det er jo god motion, siger Ellen Jørgensen og smiler.
Hun har også malet billeder af folkedansen – et af dem hænger hjemme i parrets stue. Hjemmet rummer en masse af parrets kunst, både malerier og fotokunst. Der hænger billeder af kirker, bøgetræer og portrætter af familiemedlemmer.
– Ellen får lov til at bestemme, hvor de forskellige billeder skal hænge, siger Aage mens han smiler.
KUNST FOR ALLE – OGSÅ DE SYGE
Selvom det ifølge parret altid er dejligt at få lov til, at udstille sine værker, så er der alligevel nogle steder, der for Ellen ville betyde meget, at få lov til at udstille hos.
– Det ville da være en stor drøm at få lov til at udstille på Faaborg Museum. Det ser jeg dog måske ikke som helt realistisk, men der er et andet sted, jeg også ville elske at udstille mine billeder. Nemlig på sygehusene, siger Ellen Jørgensen.
Hun fortæller, at en bekendt engang var indlagt på et sygehus, hvor alle væggene var helt hvide og uden den mindste kunst. Dette gjorde ikke ligefrem noget godt for sygdomsforløbet. Det vil betyde meget for Ellen, hvis hun med sine billeder kan give de syge en lidt bedre oplevelse af at være på sygehuset og måske endda bidrage til, at de kan få det lidt bedre.
Fælles for både Ellen og Aage er det, at de ønsker, at få lov til at vise deres kunstværker frem for andre, der gerne vil se det. Hvis man ønsker at se deres billeder, kan man kontakte parret for en fremvisning.