Tekst: Mette Marie Elmelund
Foto: Henrik Poulsen / privat
Kirsten Toft Bang er en kreativ ildsjæl. For år tilbage tog hun en modig beslutning og forlod sit faste arbejde for at dedikere sig fuldt ud til sine kunstneriske drømme. Denne beslutning har bragt hende på en spændende rejse gennem flere kreative projekter, hvor hun blandt andet har arbejdet med vægmalerier og andre kunstformer. I den seneste tid har hun dog kastet sin energi over skrivning – en passion, hun har opdaget, giver hende stor glæde og tilfredsstillelse. I oktober i år er hendes drøm om at blive forfatter blevet til virkelighed med sin debutroman, Jernkysset. Kampen for at blive forfatter har krævet tålmodighed og vedholdenhed.
EN KATASTROFE BANER VEJEN FOR LIVET
Idéen til historien opstod på en af Kirstens ture hjem til Vestjylland og Vesterhavet. Hun beskriver processen med romanen som et puslespil, der langsomt samlede sig og dannede historien. Hun blev inspireret af de gamle historier om skibsvrag – på den ene side en tragedie med mange tabte liv, men på den anden side en ressource for de lokale, der brugte resterne af vragene. Det fortælles også, at de skibbrudnes lig blev begravet i klitterne, hvor de senere blev sagt at hjemsøge området som spøgelser.
– Jeg har haft en idé om den overordnede handling, men præcist hvordan den skulle ende, vidste jeg ikke, da jeg begyndte at skrive, fortæller Kirsten Toft Bang.
Undervejs i sit skriveforløb, har Kirsten besøgt Vestjylland flere gange, som en del af sin research til bogen. Særligt Strandingsmuseet i Thorsminde har givet hende en masse inspiration til fortællingen, der også foregår på blandt andet museet.
EN INTENS PERIODE
Skriveprocessen har været “et stormfuldt hav af kreativitet”. Kirsten har skrevet bogen på cirka tre måneder. Hun har fået fuld opbakning hjemmefra, hvilket har været nødvendigt.
– Jeg skriver fuld tid, når jeg er i denne proces, og derfor har jeg ikke kunne gøre det uden støtte fra min mand også, siger Kirsten Toft Bang.
Hun har skrevet bogen på sin computer hjemme i Korinth, med udsigt ud over Arreskov Sø. Når idéerne i hendes hoved var mange, var hun hurtig til at få dem skrevet ned, mens hun kunne huske dem. Hele familien har hjulpet til derhjemme, og hendes yngste søn har endda kommet med idéer til, hvad historien kunne indeholde. Selvom sønnen har kommet med idéer til historien, må han dog vente nogle år endnu med at læse bogen.
– Han er sådan lidt træt af mig, men jeg synes den er lidt for uhyggelig for børn, siger Kirsten Toft Bang og smiler.
Den intense skriveproces betød for Kirsten, at hun skrev meget, mens børnene var i skole og igen om aftenen, når de sov. Men bogen var svær at slippe.
– Jeg skrev rigtig meget i den periode. På alle tider af døgnet. Jeg er nødt til at skrive idéerne ned, når jeg har dem, for historien fortsætter alligevel inde i mit hoved, når jeg er i skriveprocessen, fortæller Kirsten Toft Bang.
FRA INGENTING TIL ALTING
Når man som Kirsten vil udgive en roman, skal man væbne sig med tålmodighed. Der kan nemlig gå lang tid fra, at man har udsendt sin bog til et forlag, før man hører fra dem. Der er en uskrevet regel om, at man kun sender sin bog ud til et forlag af gangen.
– Jeg var efterhånden blevet vant til at modtage en masse skriftlige afvisninger, men pludselig åbner jeg en lang mail, hvor der er vedhæftet en kontrakt, og der blev jeg bare så glad, smiler Kirsten Toft Bang.
Hun beskriver selv sit forløb som en rutsjebane, hvor det gik fra ingenting til alting, da hun modtog mailen fra forlaget Brændpunkt. I november sidste år fik hun kontrakten, og her, næsten et år senere, findes bogen på hylderne rundt omkring i landets boghandlere. Hun har op til udgivelsen været igennem en masse samtaler med forlaget og mange runder med redigering af teksten, så bogen kunne blive helt færdig.
KREATIV PÅ KOMMANDO
Første udkast til bogen har Kirsten skrevet rigtig hurtigt og uden skriveblokader. Hun er blevet mest udfordret i det efterfølgende forløb, hvor bogen skal gennemlæses mange gange, og alt det tekniske skal på plads. Det betyder, at hun kender sin roman ned til den mindste detalje.
– Man skal skrive den bog, man gerne selv vil læse, fortæller Kirsten Toft Bang om et råd, hun engang fik.
For at undgå at kede sig ved kun at læse det samme gentagne gange, har Kirsten Toft Bang også arbejdet på at skrive en ny roman. På den måde har hun fået et “kreativt engergitilskud” og derefter igen været klar på mere redigering af Jernkysset.
Ifølge Kirsten har det været vigtigt at dele dagene op, så hun én dag sidder og skriver og redigerer en masse, og en anden dag for eksempel tager til møder med forlaget.
– Mine tekster bliver bedst de dage, hvor jeg giver mig selv lov til bare at lukke mig ind i min egen verden og bare skrive, uden at jeg skal forholde mig til et møde senere på dagen, fortæller Kirsten Toft Bang.
Selvom Kirsten er en kreativ sjæl, så indeholder hun også en stor mængde disciplin. Hun kalder sig selv heldig, fordi hun indeholder begge dele. Når man som forfatter arbejder med deadlines, kan det være en fordel, at man stadig kan udfolde sin kreativitet under tidspres. Det har altid ligget til Kirstens natur at skrive fortællinger. I folkeskolen elskede hun at skrive “fristil”, og hun skrev altid en meget længere stil, end hun skulle.
– På et tidspunkt i skolen, da vi skulle skrive fristil, fik jeg skældud af en lærer, fordi hun troede at jeg havde skrevet af efter en bog, husker Kirsten Toft Bang.
ET KUNSTNERISK VALG
Når man som Kirsten vælger at skrive en roman, der både foregår i nutiden og i 1800-tallet, er det med at holde tungen lige i munden. Der er nemlig meget at holde styr på, når idéerne på den ene side presser sig på for at komme ud på papiret, og på den anden side er der overvejelserne omkring, hvordan man talte i Danmark i 1800-tallets Vestjylland – og hvordan der i det hele taget så ud dengang.
– Jeg tog hurtigt et valg om bare at skrive løs, uden at bekymre mig om, at det er noget vrøvl. Så kunne jeg altid gå tilbage til det afsnit senere og rette det til, forklarer Kirsten Toft Bang.
Kirsten har lavet grundig research på blandt andet de historier, der omhandler skibsforliset, hvor nogle historiske fakta ifølge hende skal være på plads. Derudover har hun taget sig nogle “kunstneriske friheder”.
– Jeg har mere tanke på, at det bliver en god historie, end en præcis historie, siger Kirsten Toft Bang.
Hun har svært ved at putte sin roman ned i én bestemt genre. Med elementer af spænding, gys, slægtshistorie, historisk fiktion og familiedrama går den på tværs af flere.
LANDET PÅ DEN RETTE HYLDE
Nu sidder Kirsten med den færdige bog i hånden. Hun er stolt og helt lettet over, at den er blevet, som hun ønsker.
– Inden bogen blev færdigtrykt havde jeg et mareridt om, at der kun udkom en lille pixi-bog med reklamer og opskrifter, griner Kirsten.
Derudover er hun meget spændt på, hvad læserne siger til bogen. Hun beskriver det som værende urealistisk og nervepirrende på den ene side og samtidig rigtig dejligt og spændende, at folk nu kan læse hendes bog.
– Det er en branche, hvor alt eller intet kan ske. Jeg ved jo endnu ikke, hvor det skal ende henne og hvilke forventninger jeg skal have til bogens modtagelse. Jeg håber bare, at den kommer ud til en masse, der får en rigtig god læseoplevelse, og har lyst til at anbefale den til andre, siger Kirsten Toft Bang.
Kirsten håber, at bogen vil give læseren en god oplevelse, som de vil tage med sig, og tænke mere over bagefter. Hun drømmer om at få lov til at skrive mange flere bøger. Hvis hun skal drømme rigtig stort, drømmer hun også om at få lov til at udkomme med sine bøger på andre sprog.
