Tekst: Mette Marie Elmelund
Foto: Henrik Poulsen
Helligåndskirken i Faaborg genåbnede i juni 2022 efter 19 måneders renovering, men kirken står stadig uden ny kunst på væggene. Siden da har spekulationerne floreret omkring, hvad der skal dekorere de hvide vægge. Carsten Seindal Ingemansen fra menighedsrådet afslører nu, at væggene skal udsmykkes med papirkunst, som er finansieret af forskellige fonde.
Beslutningsprocessen omkring kunsten har krævet nøje overvejelser. Carsten Seindal Ingemansen fortæller, at det har taget tid at finde den helt rigtige kunst, der passer til kirkens ånd og historie. Der ønskes værker, som tydeligt viser, at Faaborg Kirke er en Helligåndskirke.
– Når det er en Helligåndskirke, så skal man også kunne se det. Ligesom det ville være underligt, hvis Peterskirken ikke havde en statue af Sankt Peter.
Papirkunsten skal placeres inde i kirken, på hver side af døren, og kan ses, når man går ud af kirken.
Papirkunstens motiver skal have en klar relation til Helligånden, være figurative og let forståelige. De kommer til at kunne bruges som anskuelsestavler, der kan formidle historier fra Bibelen, hvor Helligånden beskrives. Samtidig skal kunsten være rolig og diskret, så den ikke overskygger den smukke, nyrenoverede kirke med sine hvidmalede hvælvinger. Det er vigtigt at den nye kunst passer ind med det gamle i kirken.
– Kirken må ikke blive et museum for gamle ting, men det skal gå i spænd med det nye, siger Carsten. Han er glad for, at kunsten vil forene kirkens ældste genstande med noget nyt, og peger på, at døbefonten stammer fra 1800-tallet, mens andre genstande går helt tilbage til 1500-1600-tallet. Papirklippene indeholder både elementer fra det bibelske, den oprindelige katolske tid, og den lutherske tid, der kommer efterfølgende.
EN FOLKEFEST MED KONGELIGT BESØG?
Helligåndskirken har modtaget støtte fra flere fonde, herunder Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond. Dronning Margrethe har tidligere beskæftiget sig med papirklip, og kirken håber da også på, at Dronningen vil være nysgerrig på at se værkerne, når kirken indvier dem næste år.
– Det kunne være spændende med en kæmpe folkefest, hvor Faaborgs andre aktører også var en del af den. Uanset om der kommer kongeligt besøg eller ej, så skal indvielsen fejres. Måske med lagkage. Pinsen er jo kirkens fødselsdag, siger Carsten og smiler.
Carsten håber at besøgende i kirken vil tage godt imod de nye værker og nyde dem. Særligt håber han også at besøgende vil lægge mærke til de mange fine detaljer, der forbinder mange perioder i ét værk. Han er glad for, at værkerne gør bibelens fortællinger levende, og håber, at mange vil besøge kirken, for at anskue værkerne.
– Det er offentligt tilgængelig kunst for alle og ikke kun for medlemmer af folkekirken, understreger han. Alle er velkomne, også på åbningsdagen.
PAPIRKUNSTNEREN FRA ÆRØ
Valget af kunstner til at kreere den nye kirkekunst faldt på papirkunstner, Sonia Brandes.
– Sonia er utrolig bibelstærk og kan godt lide at finde gode, gamle historier, og har før illustreret ting fra særligt det gamle testamente, fortæller Carsten. Han uddyber at hun har blik for mange ting som andre måske ikke havde tænkt over. Derudover påpeger han, at han synes, at Sonia Brandes kan skabe nogle fantastiske ting med en saks, som vi andre ikke kommer i nærheden af at kunne.
I sin stue i Gislev står papirkunstner Sonia Brandes (f. 1946) bøjet over det fine papir og en af sine dyrebare sakse. Her skaber hun detaljerede kunstværker, som snart vil pryde væggene i Helligåndskirken i Faaborg – imponerende papirklip på hele tre meters længde.
Måske du allerede har set et af Sonias værker rundt omkring i landet. Hendes dygtighed med saksen har ført til en imponerende karriere, hvor hun har udstillet sine værker rundt omkring i Danmark siden 1970’erne.
Sonia har elsket papirkunsten siden hun som lille pige på Ærø hvert år glædede sig til påske, hvor der skulle laves gækkebreve.
– Dengang jeg voksede op på Ærø, havde vi ikke fjernsyn og andre ting at underholde os med, så det var ved årstiderne og højtidens fester, at livet blev rigtig spændende. Dengang handlede det om at være så langsom som mulig, så man kunne klippe i længst mulig tid, husker Sonia.
– Jeg er fascineret af mønstervirkningen og synes, det er helt magisk, når man tager et stykke papir og folder det flere gange, og der så kommer et mønster ud af det, fortæller Sonia. Selvom papiret ikke er foldet, kan man stadig vandre rundt i papiret og lave mønstre og sammenhænge, og det virker helt meditativt for mig.
KUNST TIL HELLIGÅNDSKIRKEN
Det sværeste ved at lave papirklip er i følge Sonia at få det, lige som man gerne vil have det. Når Sonia skal lave store værker, så tegner hun først, og klipper derefter. Hun har lært at elske at klippe, selvom det er hårdt for fingrene.
Sonia er venstrehåndet, men har aldrig klippet med en venstrehåndssaks. Hun viser en stor skål frem med utallige sakse, som hun har brugt igennem tiden.
– Den er spids og den er skarp, og der er plads til mine fingre, siger hun om en øjenoperationssaks. Det er sådan en saks, Sonia bruger til sine værker til Helligåndskirken.
Efter et møde med menighedsrådet udarbejdede Sonia et udkast med hendes idéer til værkerne i kirken. De blev enige om, hvordan de skulle se ud, og så kunne hun gå igang med værkerne.
– I en kirke skal man tænke meget over, hvad man byder de mennesker, der kommer der. De skal se på det hver gang de kommer, og derfor kan man ikke tillade sig at gøre hvad som helst, fortæller Sonia om sine overvejelser om værkerne.
HÅNDVÆRK, HISTORIE OG HJERTE
For Sonia handler det om at skabe værker, der både taler til fortiden og nutiden. Hendes kunstværker vil illustrere forskellige scener med Helligånden, og hvert eneste klip vil være omhyggeligt udformet. Sonia anvender både maling og bladguld i sine værker, og hun er omhyggelig med at bruge kvalitetsmaterialer som syrefrit papir og lysægte farver.
Selvom papirkunst er en gammel folkekunst, hvor alle kan være med, skaber Sonias værker en særlig forbindelse til traditionen. Hendes skarpe blik for detaljen gør, at hendes papirklip kan fortælle historier, der rækker ud over det almindelige. I al ydmyghed håber Sonia på, at de besøgende i kirken vil synes, at værkerne er smukke at se på.
Hvordan de endelige værker kommer til at se ud, når de står færdige, må vi vente i spænding på at se.
Her hos Det Rigtige Faaborg følger vi op på historien og tager jer med i processen indtil værkerne bliver præsenteret – forhåbentligt i pinsen 2025.
FONDE, DER STØTTER PROJEKTET:
Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond
Augustinus Fonden
Jorck’s Fond
Halbergs Familiefond
Den A.P. Møllers Støttefond
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
