Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Henrik Poulsen
Klimaet er presset, og i Direktøren arbejder frivillige i Repair Café derfor dedikeret med at reparere alt fra elektronik til møbler. Ved at forlænge levetiden på diverse genstande, reduceres mængden af affald, og vi sparer på ressourcerne. Kom med ind på værkstedet, hvor de engagerede frivillige fixere, for at fremme en kultur af genbrug og miljøansvar, deler deres viden og færdigheder.
Hver torsdag mellem 14 og 16 står 6-9 frivillige fixere klar til at modtage ting, der enten er gået i stykker, eller hvor der er knas med mekanikken.
Reparationsværkstedet, Repair Café, opstod under en snak mellem de aktive i træværkstedet, der holder til på Byskolen. Flere ville gerne være med, og det nye værksted fik plads i Direktøren for godt et år siden. Leo Øster har været primus motor på projektet, der er en del af en landsdækkende forening Repair Café Denmark.
– Der skulle være et værksted, hvor håndværkere kunne komme. Medlemmerne skulle også have muligheder for praktiske aktiviteter. De skal have noget konkret at lave og ikke bare gå og bytte røverhistorier, fortæller Leo Øster.
Rygtet om foreningen bredte sig, og snart var de en god flok frivillige med mange forskellige kompetencer.
– Vi klarer utroligt mange opgaver, og 75% af de indleverede ting bliver repareret. Vi får mest elektriske køkkenmaskiner, elektrisk håndværktøj, støvsugere og vækkeure. Og stole, for vi har en møbelsnedker, siger Leo Øster.
Foreningen har et ønske om at oprette et syværksted, hvor de kan reparere tøj, så de håber på, at der melder sig en frivillig, som er god med en symaskine. Måske endda en kvinde, for aktuelt er flokken af fixere lidt mandsdomineret.
Når kunder kommer ind med ting, de ønsker at få repareret, så sker det nogle gange, at de får lov at kigge fixerne over skulderen.
– I de tilfælde, hvor det giver mening, kigger kunden med i reparationsprocessen. Det fungerer godt, at de lærer det selv, men vi er selektive i udvælgelsen, fx skal gamle fru Hansen skal ikke lære at reparere en køkkenmaskine, forklarer Leo Øster.
Der er efterhånden mange faaborgensere, som har fået øjnene op for Repair Café, og der kommer i gennemsnit 5-7 kunder hver torsdag.
TODELT FORMÅL
Foreningens overordnede mål er at spare klimaet for unødvendige belastninger, når vi blot kasserer ting, der ikke virker, og køber nyt. Men foreningen er også med i landsforeningen, Repair Danmark, der arbejder hen imod at sikre, at producenterne laver produkter, som kan repareres.
– Vi vil også presse fabrikanterne til at sikre, at man kan skaffe reservedele, og så vil vi gerne indføre at krav om, at de laver produkter, der er holdbare, siger Leo Øster.
For at tydeliggøre effekten af deres indsats, indrapporterer foreningen alt dét, de reparerer, men også dét, de ikke kan reparere, fx pga manglende reservedele.
– Vores statistik viser, at vi har sparet 5.888 kilo CO2 på ét år – alene på el-værktøjer, der er repareret, siger Leo Øster.
Foreningen er også i dialog med Faaborg-Midtfyn Kommune, og de mener helt generelt, at kommunerne kunne være mere opmærksomme på genbrug. For der ligger et stort potentiale i genbrugstanken, og når man har konsulenter i alt muligt andet, så kunne kommunerne også have en konsulent i genbrug, lyder rationalet fra fixerne.
– Hvis der fx skete en registrering på genbrugspladserne, kunne vi bruge reservedele fra de ting, der bliver indleveret. Fx en motor til en bestemt støvsuger, for ofte er det elektronikken, der går, og ofte er det for dyrt at reparere, og så smider folk tingene ud, forklarer Leo Øster.
Det kan også være dyrt i arbejdslønninger at sende produkter til reparation hos forhandleren, men i Direktøren arbejder fixerne gratis.
– Men man betaler for fx reservedele, eller kunden kan bestille dem hjem selv. Vi får god hjælp fra internettet til at finde reservedele, og nogle gange skal vi helt til udlandet for at finde delen, måske på Amazon i Tyskland, siger Leo Øster.
På værkstedet oplever de, at mange faktisk er optaget af klimaet, men da det er dyrt at reparere, og da hjertet og pengepungen sidder samme sted, så er det svært, forklarer Leo, mens han klapper sig på sin venstre brystlomme. Netop derfor ville det være godt med flere reservedele fra fx genbrugspladsen, for så ville flere vælge genbrug, det er de ganske sikre på.
LIDT AF HVERT
Imellem køkkenelektronikken sniger der sig af og til nogle sjove opgaver ind. Nogle af de mere markante opgaver har været et gammelt, antikt vækkeur, der skulle renses og en symaskine fra 30’erne, hvor det var galt med undertråden.
– Så fandt vi det på nettet, hvordan den skulle klares. Vi fik også en gammel kødhakker ind, der ikke virkede, og det var bare den ene ledning, der var hoppet af. Vi ser ofte på YouTube, hvordan man skiller en bestemt maskine ad, fortæller Leo Øster.
Den største opgave, de hidtil har haft, var en almindelig plæneklipper, og som udgangspunkt kan man komme ind med det, man selv kan bære, for de frivillige tager ikke ud på hjemmebesøg.
– Vi fik indleveret en elcykel, men da der ikke kunne skaffes reservedele til den, så fik vi den doneret og fik den nogenlunde lavet. Nu fungerer den som firmavogn, og den kører næsten godt, smiler Leo Øster.
Mange af fixerne er optaget af klimaet, men de kommer også i Direktøren hver torsdag på grund af det fællesskab, der er opstået.
– De fleste er håndværkere, der gerne vil bruge deres hænder, men de ser en nytte i at genbruge. Og så tager vi jo højde for det sociale, og af og til får vi smørrebrød og en øl efter arbejdet, siger Leo Øster.
De mange tilfredse kunder vil gerne give lidt for hjælpen, og her går pengene direkte i kaffekassen, der giver smørrebrød, øl og kaffe.
Foreningen har fået fondsmidler til indkøb af værktøj, og så har Direktøren også spyttet lidt i. De har nu det meste værktøj, men der er fortsat lidt på ønskelisten.
– Vi ønsker os en aftrækker, der kan trække lejer ud, samt et lille svejseværk, så vi kan udvide vores gesjæft. Og hvis der er en handyman derude, der flytter fra sin villa og hobbyværksted, så overtager vi gerne værktøjet, siger Leo Øster.
Der er i alt mere end 100 Repair Caféer i landet, og det glæder Leo, at der er en god opbakning til genbrugstankegangen.
– Det er især godt med hele indrapporteringsdelen. For der skal jo ske noget, og de store spillere skal med, fastslår Leo Øster.
