Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Henrik Poulsen

Den 3. juni 2021 slog et lyn ned i taget på Vestergade 10 og ændrede drastisk hverdagen for de ni ejere i ejerforeningen. I april kunne beboerne få et glimt af deres lejligheder, da byggepladsen holdt åbent hus i forbindelse med rejsegildet. Her kunne bygherre fortælle, at arbejdet går planmæssigt, og forhåbentlig kan alle flytte tilbage i starten af næste år. Kom med på rundtur i den delvist renoverede brandtomt.

- Annonce -

3. JUNI 2021, VESTERGADE, FAABORG 03:30: Et lyn rammer taget og sætter det i brand. Hurtigt får ilden fat og breder sig til de øvrige bygningsdele på den historiske etageejendom Plougs Gård ved byporten Vesterport. Beboerne bliver vækket af enten støj eller brandfolk, der banker på, og da de i al hast må forlade deres hjem, må de efterlade størstedelen af deres ejendele.

EN LANGSOM START FOR GENOPBYGNING
Beboerne blev alle genhuset hurtigt efter branden, men herefter gik lang tid, hvor der øjensynligt ikke skete meget, hvilket vakte forundringer blandt mange faaborgensere. Men forklaringen kan findes i Slots- og Kulturstyrelsen, for den historiske ejendom er nemlig fredet i højeste klasse, og godkendelsen til genopbygningen var omstændelige og trak ud.

Da godkendelserne var på plads kunne ejerforeningen Plougs Gaard endeligt gå i gang med at udsende udbudsmaterialer og indhente tilbud på at få genopført bygningen. Men allerførst skulle den ødelagte bygningsmasse rives ned. Dernæst skulle fundamentet, der er fra 1700-tallet, funderes ordentligt, da det gennem årene var sunket så meget som 70 centimeret. Fundamentet blev gravet ud og derefter funderet med pæle, der nogle steder måtte ned i en dybde på 4,5 meter for at ramme fast grund.

Så inden de første håndværkere rykkede ind for at påbegynde et omfattende arbejde med at genopbygge den fredede ejendom, var der gået godt to år efter brandnatten, og den 31. august 2023 begyndte arbejdet med genopbygning.

Det var entreprenøren Guldfeldt, der vandt udbuddet på hovedentreprisen, og de vurderede, at arbejdet ville tage minimum 15 måneder og således være færdigt ultimo 2024. En deadline, der siden hen er blevet rykket en anelse.

STORE KRAV TIL EN FREDET BYGNING
Bygningens status som fredet betød, at der blev stillet mange krav til det håndværksmæssige arbejde fra Slots- og Kulturstyrelsen. Styrelsen satte rammerne for al det arbejde, der skulle udføres, ligesom alle materialer skulle godkendes.

Fx skulle alle materialer, der kunne genbruges, indgå i opbygningen. Det gjaldt de fleste mursten, ligesom flere bjælker, brædder og trapper kunne genanvendes, men det krævede en grundig restaurering og rensning.

Trods de mange restriktioner var sektionschef i Guldfeldt, Jesper Eriksen, begejstret for opgaven, hvilket han påpegede i sin tale til rejsegildet, hvor håndværkere, beboere og naboer til bygningen var mødt op.

– Det var en fed opgave at få, og en mulighed for at udfolde os håndværksmæssigt. Bygherre har vist os tillid, for det her var en stor opgave, for bygningen var gevaldigt brandskadet. Bygningen er også både fredet og bevaringsværdigt, og Slots- og Kulturstyrelsen har givet os udfordringer, men nu er vi tæt på 3-årsdagen, og vi prøver at leve op til det hele og at holde både tidsplanen og den økonomiske ramme, siger Jesper Eriksen.

Som et eksempel på den omfattende opgave, nævnte sektionschefen gulvene i entreen. De var opført i natursten, som efterfølgende måtte demonteres, nummereres og opbevares i et depot, indtil de skal udgøre det nye, gamle gulv, der genetableres i samarbejde med både arkitekt og ingeniør.

Hvis noget i bygningen var skævt inden branden, så bliver det genopført på samme, skæve vis. Selv hvert eneste tagspær er lavet på specialmål for at følge den originale hældning, og alle de nye forsatsvinduer er unikke, så de passer til de originale vinduesrammer, der stadig eksisterer og skal genanvendes.

Gensyn med hjemmet
Selvom spærene nu er rejst, og murene delvist genopbyggede, er der ingen tvivl, om at stedet endnu bedst defineres som en byggeplads. Udenfor står der murerbaljer, forlængerledninger, stiger, trillebører, bukke, sække med grus og mørtel, og indenfor er der blotlagte rør og ledninger, der stikker op af betongulvene, og flere steder understøtter soldater fortsat lofterne.

Mange af beboerne var mødt op til rejsegildet, og de var nysgerrige efter at se, hvordan arbejde er skredet frem. For under opbygningen har de af sikkerhedsmæssige grunde været forment adgang til deres lejligheder.

Poul og Jonna Petersen har boet i Vestergade 10 siden 1988, hvor den 166 m2 store lejlighed vandt Jonnas hjerte. De ser meget frem til at kunne flytte tilbage, når bygningen står klar, hvilket forventes at være i slutningen af januar næste år. Blandt de rå vægge fortæller de ivrigt, hvilke finurligheder, der er opstået under opbygningen.

– Skorsten her skulle bygges op igen, selvom den ikke bruges længere. Så nu må vi gøre en dyd ud af nødvendigheden, og vores emhætte skal hænges op på den, siger Jonna Petersen.

Fra køkkenet viser de soveværelset og de to stuer en suite, hvor de høje lofter skal genetableres med den smukke stuk. Det er længe siden, de var i bygningen sidst, så det er spændende at se fremgangen.

Selvom mange af de mange materialer og skævheder er tilbage, så er der også nye detaljer, hvor der bl.a. er kommet buer over nogle af vinduerne og lidt højere til loftet samt en bedre isolering. Men først skulle alle myndigheder blive enige, og i nogle tilfælde kunne der ikke gåes på kompromis med at genopføre, præcis som ejendommen engang så ud.

– Det var ikke muligt, at vi kunne få gipslofter, som man ellers bruger i dag, det skulle være pudsede lofter med strå, og det var vist lidt svært at finde håndværkere, der stadig kan den teknik. Men det bliver en helt ny ejendom, som kommer til at syne gammel, smiler Poul Petersen.

SNART HJEMME IGEN
På dagen for rejsegildet, var nyheden om branden i Børsen yderst present, og det gav dem begge flashback til dagen i 2020, hvor de selv blev vidne til en brand.

– Jeg var oppe for at tisse, og jeg hørte et brag og så gnister fra lyn i ude gården. Men jeg opdagede ikke noget om en brand. Det var først, da det bankede på, og de sagde, der var brand. Vi gik ud i vores nattøj, og tyve minutter senere havde flammerne fat i vores lejlighed, der ligger i stueetagen. Vi var chokerede og lamslåede, og det føltes, som om det skete på en film, siger Poul Petersen.

Der er i alt ni lejligheder i ejendommen, og beboerne har formået at bevare deres venskab og fællesskab i de år, der nu er gået med genhusning. Her er de mødtes på skift hos hinanden til både sommerfester og den årlige generalforsamling i ejerforeningen, men nu kan de snart se frem til at bo dør om dør igen. Poul og Jonna glæder sig meget, for det er i Vestergade, de føler sig hjemme, og de skal bæres ud derfra, understreger de.

– Det er et godt sted at bo, både fordi det ligger centralt, og fordi vi har det godt med naboerne. Vi har en fælles gård, hvor vi har etableret et gårdråd. Det er egentlig bare en flok kvinder, der bestemmer over, hvilke blomster der skal plantes i gården – gerne over et glas rødvin, griner Jonna Petersen.

I en anden ende af ejendommen, oppe på førstesalen, går Gustav Paludan og betragter sin lejlighed, som har ejer sammen med sin hustru, Karin. Gustav er formand for ejerforeningen og har under hele processen fungeret som bygherre, hvor han har arbejdet sammen med taksator, arkitekt og en rådgiver fra forsikringsselskabet.

– Det har jeg brugt en hel del tid på, og der har været en del tovtrækkeri. Men det bliver spændende at flytte tilbage, og det glæder vi os til, og der kommer ikke til at være nogen vedligeholdelse de næste mange år, siger Gustav Paludan.

Som bygherre har han haft sin jævnlige gang på byggepladsen, og han tager gerne turen til øverste etage, hvor de nye spær nu endeligt er kommet op. De gamle spær kunne ikke genbruges, for tagkonstruktionen blev helt ødelagt af branden, mens de øvrige dele af bygningen primært blev ødelagt af sodskader og vandskader efter slukningsarbejdet.

Bygherren nævner håbefuldt, at de nu er ovre de dele af byggeprocessen, hvor der kan dukke uventede forsinkelser op, så han er optimistisk med den forventede indflytning i starten af næste år, men oplevelserne fra brandnatten sidder fortsat i ham.

– Lejligheden får samme indretning som før, så det bliver som at flytte hjem. Men det bliver uden vores ejendele, for ingen fik ret meget med ud ved branden. Jeg havde en del specielle ting fra en årrække, hvor vi boede i Sydamerika og Afrika, og så havde vi over 3000 bøger. Så vi har mistet mange værdier, der ikke kan genskabes, siger Gustav Paludan.

Omkostningerne ved genopbygningen løber op i 40 og 45 millioner.