Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Henrik Poulsen
Lige fra barns ben har Klaus Larsen været fascineret af maskiner og mekanik, og så snart han så sit snit til det, holdte han sig tæt i hælene på Jens Sylvest, der var ejer af Sylvest Trading ApS. De to udviklede et specielt bånd, og da virksomheden skulle overdrages, lå det i kortene, at det var Klaus, der skulle overtage. Første juni sidste år satte han sig således i direktørstolen og er nu klar til at tage udfordringen op i en forretning, der i år har 40 år bag sig.
HAASTRUP 1994: I et almindeligt familiehus render Børge Larsen rundt og leder efter sin fem-årige søn, Klaus. Fra haven fører en lille sti op til nabo-matriklen, hvor Børges ven, Jens Sylvest, driver sin virksomhed, Sylvest Trading Aps. Det er derinde, Børge til sidst finder sin søn. Klaus er blevet draget af sin nysgerrighed og interesse for mekanik, for der kommer mange spændende lyde ovre fra pladsen med de mange maskiner.
RESERVEFAR
Jens protesterede heller ikke, når de spændende lyde tiltrak sin den lille drengs opmærksomhed.
– Når jeg hørte lyde fra pladsen, så vidste jeg, at der var noget spændende og drønede derop, siger Klaus Larsen.
Da Klaus blev lidt ældre, kom han med Jens, når han kørte landet tynd i lastbil og besøgte maskinauktioner, opkøbte ting ved konkurser eller skulle tømme en fabrik.
Her kunne den unge knægt sidde sammen med Jens i lastbilen før en auktion og kigge i kataloget over emner, så de havde et overblik over, hvad der skulle med hjem. Når overblikket var på plads, kørte de hen til auktionen og fik udleveret deres bydernummer.
– Jeg kan huske engang, jeg har måske været ti år, vi var i Hanstholm eller måske Hvide Sande – vi var i hvert fald langt væk. Vi var kørt allerede fredag aften, så vi sov i køjen i bilen, som Jens havde lånt af Mogens Hegelund. Efter auktionen spiste vi frokost sammen med en af de lokale, som Jens havde mødt, og de troede, jeg var hans søn, og de meget imponerede over den lille knægt, der bare kørte rugbrødder ind, smiler Klaus Larsen.
Da han blev lidt større, fik Klaus sit eget katalog, og her skrev han nøjes ned, hvad delene til auktionen blev solgt for, hvilket gav ham et godt overblik over materialer i branchen, og hvordan delene skal værdisættes.
Hjemme på pladsen fik den unge dreng også lov at hjælpe til, fx med at løfte og sænke truckens gafler, når Jens skulle vaske lagerbygningen. Her skete det af og til, at opgaven var så triviel, at Klaus faldt i søvn. Når Jens skulle videre i rengøringen, hoppede han lidt i kurven på gaflerne, så Klaus vågnede op og fortsatte arbejde.
– Jeg har aldrig spillet computer eller læst tegneserier, jeg var bare interesseret i mekanik, og hver weekend fik jeg lov at køre med trucken og sætte på plads, og der opstod et helt specielt bånd mellem mig og Jens, siger Klaus Larsen.
Da Klaus havde alderen til det, blev han officielt ansat som fejedreng i virksomheden.
LIVETS SKOLE
I skolen havde Klaus svært ved at se fidusen i at lære at tal og bogstaver, men så snart læringen kunne kobles på noget med maskiner eller mekanik, så det ganske anderledes ud.
– Det var til auktionerne, jeg lærte at skrive tal, og det skulle gå stærkt, de opråbte 100 numre i timen. Jeg var nok også lidt lang tid om at opdage, at det var godt at kunne læse. Det lærte jeg først, da jeg skulle læse en manual til en boremaskine. Det var lidt bøvlet uden manual, og så måtte jeg jo lære at læse, siger Klaus Larsen.
Senere i livet lærte han at tale engelsk på samme pragmatiske vis, for efter at være blevet uddannet elektriker, sideløbende med at han fortsat hjalp til hjemme hos Jens, fik Klaus ansættelse ved Siemens og havde sit første projekt i England.
– Firmasproget var engelsk, og vi var i England. Jeg lærte hurtigt at tale det engelsk, jeg havde behov for, og det er også derfor, at jeg taler ‘teknisk engelsk’ godt, mens mit værtshus-engelsk ikke er helt så godt, griner Klaus Larsen.
Det tætte forhold mellem Jens og Klaus, fortsatte gennem både teenageår og ind i voksenlivet, og deres relation skyldes en blanding af menneskelig kemi og fælles interesse for de opgaver, der skulle løses i virksomheden.
Desværre døde Jens, meget pludseligt og kun 57 år gammel, for fire år siden, og virksomheden blev drevet videre af Jens’ bror Hans, men på grund af det tætte bånd, og idet Jens ikke selv havde børn, arvede Klaus en del af virksomheden, ligesom det altid har ligget i kortene, at det var Klaus, der skulle overtage og drive virksomheden videre.
Nu er Klaus indsat som direktør, og han har mange gode kundskaber og forudsætninger for at drive virksomheden videre.
– Igennem årene har jeg altid sideløbende været hos Jens i ferier og weekender mm., så jeg kender virksomheden godt. Derudover har jeg fra Siemens fået erfaring med at koordinere, planlægge, budgettere og afrapportering, ligesom jeg har fået ledelseserfaring og har kendskab fra idé og koncept til færdigt produkt, forklarer Klaus Larsen.
Det var naturligvis svært for Klaus, at miste Jens, og fra direktørstolen lyder refleksionerne, at det var godt, at der gik nogle år, inden han overtog virksomheden, så sorgen kunne bearbejdes. Selvom sorgen er kommet på afstand, så tager direktøren sig af og til i at skænke sin mentor og reservefar en tanke.
– Der kan være situationer, hvor jeg godt kan tænke, at dét ville jeg godt lige have haft vendt med Jens, siger Klaus Larsen.
EN ÆGTE SAMLER
Firmaet Sylvest Trading ApS blev grundlagt i 1984, og mens firmanavnet fortsat nyder anerkendelse i branchen, så kendte de fleste lokale nok den karismatiske erhvervsmand Jens Sylvest, som en lokalpatriotrisk, finurlig samler. Han samlede nemlig på stort set alt, man kan forestille sig, herunder havde han også en stor samling af biler.
– Jens havde svært ved at smide ting ud, og der er mange matrikler med opbevaring. Lige nu er jeg fx ved at skrotte nogle gamle militærgeneratorer, siger Klaus Larsen.
Men den nye direktør skal nøje overveje, hvad der skal skrottes, for det viser sig, at Jens havde fat i noget ved at lade tingene hobe sig op.
– Her er fx nogle lastbiler, som vi har haft stående i 10 år, og jeg har lige solgt en – til prisen. Så de bliver altså stående, men jeg skal da have ryddet lidt op, siger Klaus Larsen.
Der er åbenbart ingen grænser for, hvad man kan sælge, hvis bare den rigtige køber kommer forbi.
– Jeg har også lige solgt en gammel stigevogn fra civilforsvaret fra 1950’erne. Den blev solgt til Foreningen for historiske brandkøretøjer i København, som vil restaurere den og stille den på museum. De kendte vognens historie og vidste, at den stod her i Haastrup og tidligere gik under ‘vogn nummer 2’, forklarer Klaus Larsen.
I én af de mange lagerhaller finder man fx gamle båndsave, søjleboremaskiner, motorcykler, ligvogne og en oldgammel trykkemaskine. Og nå ja, så ligger de også inde med lidt guldgraverudstyr.
– Vi har det meste. Der stod også en del glas til benzinstandere. Det fandt jeg, da der var en efterspørgsel på netop sådan noget glas – og det havde vi, siger Klaus Larsen.
Siden Klaus Larsen sidste sommer blev indsat som direktør, har han forsøgt at skabe sig et overblik over, hvad virksomheden egentlig ligger inde med på lagret, og der går lidt tid endnu, førend han er i mål.
GODT NAVN I BRANCHEN
De typiske kunder er smede- og maskinværksteder, og på krandelen servicerer Sylvest Trading hele produktionsdanmark med kunder fra Thisted til Als og hele vejen til Nordsjælland.
Her tilbyder de lovpligtigt, årligt eftersyn af travers-, sving-og portalkraner, ligesom eltaljer og løftegrejer også efterses. Foruden eftersyn, så sælger de både nye og nyere brugte kraner og reservedele til kraner.
– Da Jens døde, var der 10 ansatte, og nu er vi to. Men hvis man ikke er under udvikling, er man under afvikling, så der er planer, om at vi skal være flere ansatte. Jeg vil gerne bygge virksomheden op igen, men jeg har ingen ambitioner, om at vi skal være 50 mand, men gerne et par stykker mere, så vi kan få gang i mere nysalg og fortsat servicere både gamle og nye kunder, siger Klaus Larsen.
De fleste i kranbranchen kender navnet Sylvest Trading, både på grund af de mange ting, man kan risikere at opstøve, men også på grund af den kvalitet, der leveres, og det er planen, at det skal fortsætte.
– Det er en høj prioritet at få kunderne igang hurtigt, hvis de holder stille og har produktionsstop. Så kan vi fx udskyde et planlagt eftersyn. Vi vil også gerne opdage fejl, inden de opstår. Fx kan vi til eftersynet lytte efter og lave en planlagt reparation i steder for, at der kommer nedbrud, fortæller Klaus Larsen.
Et eksempel på denne proaktive tilgang udspillede sig forrige tirsdag, hvor Klaus var kørt til en kunde i Thisted for at koble en fjernbetjening ind i kranens styresystem.
– Her kunne jeg høre wirestyret på spillet, det lød tørt og trængte til olie. Så jeg smurte det og forebyggede på den måde et evt. produktionsstop, siger Klaus Larsen.
Han ønsker også at være med på moden i branchen, hvor der er kommet mere fokus på lette løft under 125 kilo. Her vil Sylvest Trading fremover forhandle et såkaldt gravity hoist, et intelligent løftespil, der kan bruges fx i pakkerier, til lagerarbejde, ved maskinmontering og finmontering.
Men uanset, hvad fremtiden bringer, så er én ting sikkert, lover direktøren.
– Vi holder fast i firmanavn, for folk ude i branchen kender navnet, og de ved, at vi har alt muligt liggende, siger Klaus Larsen.
