Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Henrik Poulsen / privat
Da Sundsøen blev genskabt i 2000, havde biolog Erik Vinther mange forventninger til den flora og fauna, genskabelsen kunne medføre. I denne artikel giver biologen os et overblik over den natur, der nu er skabt i området ved søen, og naturligvis følger der små anekdoter med. Læs med, og bliv inspireret til endnu en oplevelsesrig tur ud i vores lokale natur.
Dette er anden artikel i vores lovede serie om flotte naturoplevelser i vores lokalområde, og igen er det biolog Erik Vinther, der har taget os med på tur.
Som ansat i det daværende Fyns Amt var Erik Vinther dybt involveret i arbejdet med at genetablere Sundsøen i årene op til 2000. Arbejdet inkluderede bl.a. udlicitering af anlægsarbejder, overholdelse af budgetter, samarbejde med Faaborg-Midtfyn Kommune og amtets vejvæsen samt tovtrækkerier med rådgivende ingeniører. Men da Sundsøen otte år efter projektets start atter var fyldt med vand, havde Erik Vinther store forventninger til den naturlige udvikling af dyre- og plantelivet.
– Jeg troede og håbede på, at vi fik en forholdsvis klarvandet sø med forekomst af vandplanter og ikke en ”grøn sø” fyldt med planktonalger. Det var i hvert fald det, som konsulentfirmaet COWI havde stillet i udsigt.
En klarvandet sø ville kunne blive ynglested for en lang række vandfugle, herunder forskellige arter af andefugle, lappedykkere, vandhøns, og man kunne også håbe på, at hættemågerne ville etablere en koloni på stedet. Udover selve søen, så havde Erik Vinther også store forventninger til områderne omkring søen.
– Jeg forventede, at kreaturer skulle afgræsse de omgivende enge, som ville få en artsrig flora med bl.a. maj-gøgeurt, og hvor viben ville yngle. Jeg forventede ligeledes, at der omkring søbredden blev etableret en rørsump og håbede, at der her ville indfinde sig forskellige småfugle som fx rørspurv og rørsanger.
Med genetableringen har Faaborg fået et naturområde, der fungerer som rekreativt område for de mange mennesker, der dagligt begiver sig ud i området.
FUGLENE FLOKKEDES HURTIGT
Når Erik Vinther i dag holder foredrag om livet omkring Sundsøen, er det med begejstring i stemmen, for de fleste af hans forventninger er i løbet af de seneste 24 år blevet indfriet.
Sundsøen nåede sin nuværende størrelse allerede i januar 2001, og heldigvis blev det en forholdsvis klarvandet sø med vandplanter og ikke som frygtet en grøn algesø. I de første år var der dog en del grønalger, og der kan fortsat ske en opblomstring af blågrønalger i løbet af meget varme somre.
Kom efter genetableringen var der fuglefløjt i luften over søen.
– Fuglene indfandt sig hurtigt, og allerede i 2001 ynglede der bl.a. tre arter af lappedykker, fem arter af andefugle, tre arter af vandhøns og flere småfugle. Da hættemågerne få år senere dannede en koloni, indvandrede den sjældne sorthalset lappedykker.
En hættemågekoloni larmer meget, men den har en god funktion overfor andre fugle. Ser de fx rovfugle, så flyver de op og får dem jaget væk, og det nyder lappedykkere og andre vandfugle godt af.
Det er meget typisk for en nydannet sø, at der sker en meget eksplosiv udvikling i fuglelivet, men efterhånden som Sundsøen groede til, forsvandt den nye koloni af hættemåger.
– Det var et scoop, da der var sorthalset lappedykker. Den er relativt sjælden og meget køn – knaldrød og gul ved hovedet, og som andre lappedykkere bærer den ofte sine unger på ryggen. Den er afhængig af hættemågerne. Men de flyttede, og det gjorde lappedykkeren så også.
Der gik heller ikke længe, før viben gjorde sit indtog. Viben begyndte endda at yngle på de omgivende enge, som hvert år bliver afgræsset af kreaturer, indkøbt af det dengang nystiftede kogræsserlaug “FNoK”. (Du kan læse mere på www.fnok.dk)
Desværre bredte kærstar sig voldsomt i området, og den plante går de græssende dyr helst udenom. Vegetationen blev høj og tæt, og i 2014 var viben væk fra området igen.
– Der var syv par viber, da det var på sit højeste, men så bredte den høje kærstar sig, og viber kan altså ikke lide en høj vegetation, men foretrækker at yngle på et afgræsset område med lav vegetation.
Da den høje vegetation blev fjernet i 2022 på den store ø ved gymnasiet, kvitterede viben med det samme, for snart var de tilbage og begyndte at bygge reder. Året efter var viberne dog væk igen.
I RØRSKOVENS SKJUL Mens viben nyder den hårde græsning, så nyder andre arter, når der vokser rørskov op. For rørskoven giver ynglemuligheder for mange fuglearter, og en stor del af det rige fugleliv er nu vendt tilbage, bl.a. lappedykkere, ænder, vandhøns og mange småfugle.
– Der er bl.a. troldænder og taffelænder, der begge er dykænder. Måske et til to par, der yngler. Der er dog mange om vinteren, hvor ænderne ligger og fiser den af hele dagen, for så om natten at flyve ud i øhavet og dykke efter muslinger og snegle. Taffelanden er dog mere alsidig i sin kost og spiser bl.a. også vandplanter.
Der er i dag knap så mange ynglende andefugle og lappedykkere som i starten af søens tilblivelse, men småfuglene i rørsumpen og vandhønsene trives stadig, ligesom søen udenfor ynglesæsonen fungerer som rasteplads for en række fuglearter, som fx grågås, troldand, knarand, skeand, hættemåge samt stor skallesluger.
– I rørskoven er fx gråstrubet lappedykker, den har en råhvid strube, er lidt mindre end toppet lappedykker og uden ‘top’, og så kan man kende den på dens hyl og skrig. Lille lappedykker er meget svær at se inde i rørsumpen, men hannen gør opmærksom på sin tilstedeværelse med sine høje triller. Kig efter den inde i rørsumpen ved Enghaveskolen. Vandriksen lever endnu mere usynligt i rørsumpen, og jeg har aldrig set den ved Sundet, men kun hørt dens rædselsfulde skrig. Vandriksen har en meget alsidig kost og spiser bl.a. museunger, frøer, haletudser, snegle, orme, rødder frø, bær, ådsler og blade.
I 2021 havde den meget sjældne drosselrørsanger indfundet sig i rørsumpen og underholdt hele foråret og sommeren med sin sang, og hvert år ankommer op til fem par rørspurve sammen med både rørsanger, sivsanger og mange flere.
– I starten var der 35 par blishøns, og så gik antallet ned i en god biologisk kurve, og i dag er der en ligevægt på fire-fem par. Det er en temperamentsfuld art, som vil jage alt væk fra reden. Blishønen lever af vandplanter, og i Sundet er det primært tornløs hornblad, som findes i store bestande.
Tornløs hornblad lever under vandet. Den har ingen rødder, men flyder rundt. Via bladene optager planten både kuldioxid og næringsstoffer, og den formerer sig ligeledes under vandet.
– Knopsvanen spiser også tornløs hornblad, og på et tidspunkt var der tolv ynglepar. I årene 19-22 var der ingen ynglende knopsvaner, og vi spekulerede på, om der var sket noget med vandplanterne, men nej – i 2023 var svanerne der igen.
I kanten af rørskoven kan man få øje på én af de mange fiskehejrer, der står og leder efter fisk og frøer, og retter man blikket op, kan man få øje på musvågen, der typisk sidder i et træ og spejder efter mus eller firben. Man skal være mere heldig for at få øje på havørnen, når den ofte i stor højde flyver hen over søen.
I sensommeren og efteråret lander store flokke af grågæs, op mod 200, og supplerer de grågæs, der ynglede ved søen. Gæssene græsser på engene om søen og tilfører næringsstoffer til Sundsøen. En sådan tilførsel af næringsstoffer kan være problematisk for næringsfattige søer, men det er heldigvis ikke situationen for Sundsøen.
ET GODT RESULTAT
Det er nu 24 år siden, at Sundsøen blev genetableret, og udviklingen af plante- og fugleliv i området er bestået.
– Biologisk set er det et godt naturområde, men det bliver aldrig, som det var før udtørringen med hensyn til fugle og botanik. I det store hele er mine håb og forventninger fra 2000 dog blevet opfyldt, men der er plads til forbedringer.
Konklusion på tilstanden ved Sundsøen er således, at området har udviklet sig til et fint naturområde, men det kan blive endnu bedre.
– Søen bør igen blive levested for en hættemågekoloni. Det vil øge antallet af ynglende ænder og lappedykkere, idet mågerne jo jager rovfugle og ægge- og ungerøvere væk. Samtidig tager hættemågerne ikke selv hverken æg eller unger fra svømmefuglene.
Og mens visionerne får luft, så ønsker Erik Vinther, at de omgivende enge får en væsentlig mere artsrig flora, ligesom ynglende viber bør være en årligt tilbagevendende begivenhed.
– Det bedste, der kan ske, er, at kommunen måske i samarbejde med Dansk Ornitologisk Forening skaber egnede ynglesteder for en hættemågekoloni, og at kommunen i samarbejde med kogræsserlauget laver en detaljeret plan for driften af engene, således at slåning af vegetationen kan indgå som supplement til græsningen.
I næste naturartikel i serien skal vi lidt udenfor vores sædvanlige område, for her skal vi blive klogere på Storelung, der er en højmose beliggende ved Nr. Broby.
ROS TIL KOMMUNEN
Det klare søvand skyldes især, at Aage V. Jensen Fonden i 2003 på opfordring af Danmarks Naturfredningsforening købte 30 hektar. Her ville fonden skabe et overdrev med græssende dyr, som skulle drives økologisk uden brug af sprøjtemidler og gødning. På den måde minimeres udvaskningen af næringsstoffer til Sundsøen.
– Det var Faaborg-Midtfyn Kommune, der i 2003 ønskede en udstykning af sundbakkerne med henblik på at bygge huse. Fyns Amt sagde imidlertid nej efter planloven, så derfor var kommunen tvunget til at sælge bakkerne. De fik to bud, ét fra en lokal landmand og ét fra Aage V. Jensen. Kommunen tog imod buddet fra fonden, selvom det var lavere, da et traditionelt drevet landbrug ville medføre stor tilførsel af næringsstoffer til søen. Så der skal lyde en stor cadeau til kommunen.
VÆRDIFULDE SKOVE OG SUNDBAKKERNE
I årene 2016-18 kortlagde Miljøstyrelsen Danmarks værdifulde offentligt ejede skove. Her blev både ‘Rågeskoven’ og Priceshaveskoven, der begge ligger op mod Sundsøen, udpeget på grund af deres botaniske værdisætning.
I Priceshaveskoven er der flere gamle og imponerende egetræer samt gammel bøgeskov. Desuden veludviklede ellesumpe, og selvom væltede træstammer ligner noget værre rod, så har området en stor biodiversitet i form af mosser, svampe, laver og insekter.
– De mange insekter tiltrækker fugle. Man kan være heldig at se en træløber, der yngler her. Og spætmejsen, den skal nok gøre opmærksom, hvis man kommer for tæt på, mens den er ved at finde insekter i revner på træerne. Om foråret kan man høre flagspættens skønne trommen og hulduens forsigtige huu.
Sundbakkerne er ved at udvikle sig til overdrev. Her kan man bl.a. finde mark-frytle, som er et lille siv, eller planten engbrandbæger.
– Den er knap så god, for den er giftig. Heste er sårbare overfor den, og kreaturer får ødelagt leveren. Men for insekter er den fin, og larven af sommerfuglen Blodplet lever udelukkende af engbrandbæger, og er i øvrigt også selv giftig.
Det er også muligt at se en irgrøn metalvinge, som er et flot skinnende insekt, der er let at fotografere. Eller et markfirben, som holder til i sognediget.
– Hannerne kan man få øje på i marts, når varmen kommer. Her er den matbrun, men skifter kort efter ham til en flot grøn dragt. Så er hannen nemlig klar til hunnerne, der sover lidt længere, og først kommer fra dvale to-tre uger efter hannerne.
