Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Mads Holdgaard
Det slog gnister, allerede første gang deres øjne mødes, og blot én måned senere flyttede rumænske Vlad og ukrainske Inna sammen i en bolig i Faaborg. Nu drømmer de om en fælles fremtid i Danmark.
I juleferien 2022 sidder Vlad alene i sin lejlighed i Haastrup. Vennerne er taget på ferie, og Vlad beslutter sig for at gøre noget, som han længe har samlet mod til. Han arbejder på DTE, og nogle af kollegerne har en slægtning, som Vlad har fået et godt øje til. Så da han den 27. december er på besøg hos sin mor i Ringe, sender han den udkårne slægtning en SMS.
Det skulle vise sig at være den helt rigtige beslutning, for under en måned senere er Vlad flyttet sammen med Inna.
Kærlighed ved første blik
Inna besvarede SMS’en. Dagen efter talte de sammen i telefon, hvor Vlad besluttede sig for endnu en gang at være modig og handlekraftig og inviterede Inna på date.
Den 29. december tog Vlad derfor en taxi til Klokken i Faaborg.
– Jeg steg ud af taxi’en og skrev en SMS, at jeg var her. Så røg jeg en cigaret og gik ind. Da han trådte indenfor, mødte hans øjne hurtigt Innas, og Vlad var solgt.
– Der stod hun, lille og smuk. Der er faktisk kun gået én dag siden, hvor vi ikke har set hinanden, siger Vlad.
Indenfor stod Inna og ventede. Hun havde hørt om Vlad gennem sine slægtninge, og efter deres samtale var hun blevet meget nysgerrig. I Ukraine er julen meget traditionsbundet, og juletiden i Danmark føltes trist, for hun var alene og havde været igennem en meget stressende periode pga. krigen i hjemlandet.
– Jeg var lidt bekymret, da Inna er fem år ældre end mig, og hvad nu hvis jeg forelskede mig, og hun ikke gjorde, det ville være forfærdeligt, siger Vlad.
Men heldigvis var følelserne gengældt.
– Det tager kun 2 sekunder. Man ved det efter kort tid, om det er den rette person, siger Inna.
Efter to timer uden den mindste pinlige stilhed forlader det forelskede par Klokken, og de er enige om, at de skal mødes igen.
– Jeg faldt for hans ærlighed. Han forestiller sig ikke at være noget. Han er easy going og nem at snakke med og meget kærlig og respektfuld, siger Inna.
Snart havde de haft en filmaften og fejrede nytåret sammen, og her blev Vlad endnu mere overbevist om, at Inna er den helt rigtige kvinde for ham.
– Jeg inviterede hende hjem til min bolig i Haastrup, og det var alt andet end et femstjernet hotel, og jeg tænkte først ‘åh, nej, hvad har jeg dog gjort.’ Men Inna kiggede slet efter luksus, det var tydeligt, smiler Vlad.
To uger efter deres første møde, spurgte Vlad, om de ikke skulle flytte sammen, og endnu engang var Inna enig.
Tale eller ikke tale
De fortæller deres historie i deres fælles lejlighed i Faaborg. Vlad lytter intens, når Inna fortæller, og deres øjne fanger hinanden hen over bordet. Han siger smilende ‘I’m yours,’ og tager hendes hånd.
– Her efter seks måneder er jeg stadig glad, smiler Vlad.
De har fået en lille lejlighed i midten af Faaborg, og den heftige SMS-korrespondance, de havde i den første tid er løjet en smule af, men kun en smule.
– I starten havde jeg svært ved at koncentrere mig om mit arbejde, jeg ville skrive til Inna hele tiden. Jeg kunne også finde på at ringe fem minutter, efter jeg havde forladt lejligheden. Hvordan kan man savne nogen, så kort tid efter, man er vågnet op sammen, griner Vlad.
Kulturelt minder Rumænien og Ukraine meget om hinanden, forklarer de, så der er ikke udfordringer på den front. Til gengæld ligner sprogene ikke hinanden, og derfor foregår deres samtaler i hjemme på engelsk. Eller helt uden ord.
– Vi er meget jævnbyrdige i hverdagen, fx laver vi begge mad, og nogle gange kigger jeg bare på Inna, og så ved vi begge, hvad der skal ske, siger Vlad.
De er ofte trætte efter en lang dag på arbejdet, men deres tale-behov er ikke altid det samme.
– Jeg har ikke brug for at snakke, når jeg kommer hjem fra OUH, hvor jeg har talt med en masse mennesker, patienter, læger, sygeplejersker mm. Så trænger jeg bare til ro, siger Inna.
Men Vlad, der arbejder ved larmende maskiner og derfor ikke taler meget med sine kolleger i løbet af arbejdsdagen, gerne vil snakke.
– Jeg tænker hele tiden på, hvorfor hun er så stille, griner Vlad.
Lyse fremtidsudsigter
Når Inna og Vlad tænker på fremtiden, ser de begge for sig, at den udspiller sig i Danmark. Selvom Inna har sin mor og to søskende i Ukraine, så satser hun på en fremtid i Danmark.
– Jeg savner min familie og mit land, men det er uvist, hvornår krigen slutter, og hvornår landet er helet igen. Jeg er bekymret for, at jeg aldrig vil føle mig tryg i min hjemby igen. Jeg vil bare gerne have et stabilt liv med tryghed og arbejde, et liv uden frygt, siger Inna.
Inna arbejder på at få sin uddannelse som fysioterapeut anerkendt i Danmark, og så arbejder hun på at lære dansk, hvor hun er ved at gennemføre sprogskolens modul 3-3 online.
– Hun spiller også hele tiden det der spil, hvor hun får stjerner som belønning, telefonen siger hele tiden ‘pling, pling, pling,’ griner Vlad.
Spillet hedder Duolingo og er en online sproglærings-platform, der bl.a. hjælper med at forøge ordforrådet.
Vlad drømmer om et godt liv i Danmark. Eller blot det, som danskere ville kalde et normalt liv. Han vil gerne lære dansk og på sigt tilbage til landbruget, for han elsker køer, forklarer han grinende, allerhelst vil han tilbage til et landbrug, der gør brug af robotteknologi til malkning, for det er spændende. Han drømmer også om at få en båd, for det er jo en del af det normale liv i Faaborg.
Spøgefuglen i Vlad lader sig ikke fornægte, da han kommer med et hårdtslående argument.
– Jeg har betalt både pension og skat i Danmark, så her bliver jeg, griner Vlad.
Inna og Vlad er glade for hinanden og for livet i Danmark, selvom det ikke var den forventning, de havde for bare et år siden.
– Vi er jo bare helt almindelige mennesker, og gode ting sker, når man mindst venter det, siger Inna.
Vladut Osoianu, 30 år, kommer fra Rumænien
Efter kommunismens fald i december 1989 var Rumænien et fattigt land, der manglede lovgivning, og myndighederne led under bestikkelse. To forskellige regeringer formåede op gennem 90’erne ikke at iværksætte økonomiske og politiske reformer, der kunne få rumænerne til at tro på fremtiden. Mange rumænere valgte derfor at emigrere til andre lande.
Vladut Osoianu ankom som 21-årig til Danmark i 2014. Han har, som mange rumænere, altid vidst, at han ville forlade sit hjemland. Siden han kom til Danmark, har han boet og arbejdet en del forskellige steder, bl.a. fem år i Ringkøbing, hvor han arbejdede for en landmand. Vlad har været glad for at arbejde i landbruget, for, som han siger, så elsker han bare køerne. Han er også meget begejstret for robot-teknologien, der bruges i landbruget. I dag arbejder Vlad på DTE i Haastrup.
Der er cirka 44.000 rumænere i Danmark i dag, heraf er omkring 22.000 ansat på danske virksomheder.
Inna Sasko, 34 år, kommer fra Ukraine
Den 24. februar 2022 startede krigen mellem Rusland og Ukraine. Mange valgte at flygte til andre lande. Krigen har indtil videre kostet omkring 140.000 ødelagte bygninger og mere end 62.000 mennesker livet.
Inna ankom til Danmark i marts 2022. Inna kommer fra den østukrainske by Kharkiv, der ligger nær den russiske grænse, og hun mindes klart de nætter, hun vågnede pga. eksplosioner.
“Alt, hvad jeg har bygget op, er væk. Jeg havde et job som fysioterapeut, som jeg elskede, og jeg underviste på universitetet. Halvdelen af bygningerne i min hjemby er ødelagte.”
Hendes faglige organisation skaffede en liste over fysioterapeuter i Danmark, og opfordrede deres medlemmer til at række ud efter hjælp. På den måde fik Inna kontakt til Sarah Kroman (Faaborg Fysioterapi), der arrangerede transport og boligforhold for Inna og hendes slægtninge.
En nabo arbejdede på OUH og havde hørt, at de manglede en oversætter med medicinsk baggrund. Inna sendte en ansøgning, og allerede en måned efter ankomst til Danmark fik hun et job i sit nye land.
Cirka 8 millioner ukrainere har forladt landet, heraf er knap 100.000 kommet til Danmark.
