Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Henrik Poulsen
På en gammel bindingsværksgård i Haastrup har keramiker Thilde Bjørn indrettet sig med værksted, hvor hun drejer formfuldendte og farverige kreationer. Hun drømmer om at åbne galleri og café og om at skabe unik brugskunst, der både har et lokalt og historisk islæt. Kom med indenfor på Haastrups nyeste keramikværksted.
Med sin 14 dage gamle søn, Halfdan, på armen byder Thilde velkommen indenfor på sin firelængede bindingsværksgård i Haastrup, som hun købte i december. Thilde udstråler en misundelsesværdig energi, mens hun fortæller, hvordan hun de seneste seks måneder har knoklet med at sætte huset i stand, mens hun i øvrigt også har arbejdet, startet selvstændig virksomhed og ja, så er hun også blevet mor.
Thilde er gået på barsel, så renoveringsprojektet er sat lidt på standby, men snart går det løs igen, for Thilde, der er uddannet glaspuster og keramiker, vil nu uddanne sig til bygningssnedker, så hun på sigt kan renovere boligen og skabe sig det helt rigtige arbejdsliv.
Det er langt fra den traditionelle uddannelsesvej, 28-årige Thilde har valgt, men når hun folder fortællingen ud, giver det hele alligevel mening.
En zig-zag-livsstil
Efter gymnasietiden flyttede Thilde til København, hvor hun havde en forventning om at starte på musikkonservatoriet. Hun mestrede trompeten og havde altid forestillet sig, at hun skulle være musiklærer.
Storbylivet var dog ikke foreneligt med Thildes væsen, og faktisk var tanken om at være lærer – eller musiker for den sags skyld – slet ikke attraktiv.
– Jeg har altid tænkt meget på håndværk. Min venindes mor var møbelpolstre og havde værksted i en længe på deres gård, og det var bare fedt, syntes jeg, siger Thilde Bjørn.
Thilde søgte væk fra storbyen, hun ville ud og bo i skoven. Hendes moster og onkel havde en feriehytte i Sverige, som hun flyttede op i nærheden af – med langt til nærmeste nabo. Heroppe lå også Riksglasskolen, en skole for glaspustere, og da Thilde første gang prøvede kræfter med dette håndværk, var hun solgt.
– Dét skulle jeg bare! siger Thilde Bjørn.
Det er mere håndværket end kreativiteten, der driver Thilde, for hun er egentligt ikke særlig kreativ, hævder hun, og med glaspusteri er kravene høje til netop kreativiteten.
– Der er mange begrænsninger med glas, hvis man gerne vil sætte et personligt præg, fx farverne. Alle forventer, at et vinglas et klart, måske kan det lige gå an med en farvet kant foroven, og det har vi jo set 500 gange. Så er det svært at skille sig ud, når man ikke er så kreativ, siger Thilde Bjørn.
På glaspusterskolen mødte Thilde en kvinde fra Lønstrup. Lønstrup ligger i Nordjylland og er et mekka for kunsthåndværkere, især glaspustere og keramikere, og her fik Thilde et sommerjob. Efter tre år på glasskolen flyttede hun permanent til Lønstrup, og snart tog hendes interesse en ny drejning.
– Jeg pustede glas om dagen og drejdede keramik om aftenen. Det var så fedt at få lov til at fedte sig ind i ler og røre ved det materiale, man arbejder med, siger Thilde Bjørn.
Så da hun blev tilbudt en mesterlære-plads, tog hun imod. Keramiker Dorte Visby havde netop lavet et alternativ til den nedlagte pottemageruddannelse, og efter tre år på glaspusteruddannelsen skiftede Thilde til at være i lære som keramiker i Lønstrup.
Uddannelsen skulle tage 3,5 år og ende ud i en svendeprøve, men halvandet år inde i læretiden, mødte Thilde en veninde, der var gravid, og her slog hun endnu et slag i en alt andet end strømlinet retning.
– Jeg havde været hjemmefra i fem år på det tidspunkt, og jeg havde lyst til at vende hjem og slå rødder, så jeg flyttede i december 2021 hjem til min mor i Kirkeby, siger Thilde Bjørn.
Tilbage til de fynske rødder
Siden hun var en lille pige, har Thilde drømt om en dag at få sig et bindingsværkshus. Hun er født og opvokset i Svendborg, og hun forestillede sig at slå sig ned i nærheden af barndomsbyen.
Så Thilde gik på jagt efter en passende bindingsværk-bolig, alt imens hun fire dage om ugen arbejdede i køkkenet på Oure Kostgymnasium, og resten af tiden arbejdede hun med at starte sin egen keramikvirksomhed.
– Det var i januar 2022, jeg startede min egen virksomhed. Hver fredag, lørdag, søndag drejdede jeg keramik, lavede hjemmeside og oprettede min webshop, siger Thilde Bjørn.
Boligpriserne i Svendborg-området tvang Thilde til at kigge andre steder efter drømmeboligen, og ved et tilfælde landede valget på Haastrup.
– Min bror og jeg ville gå på Øhavsstien, og vi så et hus til salg på nettet. Vi kørte derned og kiggede, og det var helt uspoleret og holdt fint, siger Thilde Bjørn.
Den 1. december havde Thilde købt ejendommen og flyttede til Haastrup, hvor hun har brugt tiden frem til i dag på istandsættelse og fortsat at drive sin virksomhed.
– Så nu står jeg pludseligt med alt på én gang, baby, hus og virksomhed. Og det havde måske heller ikke behøvet at være en firelænget gård, griner Thilde Bjørn.
Men den unge iværksætter, husejer og nybagte mor er fuld af fortrøstning, og hun mærker en enorm opbakning fra det lokalsamfund, hun er landet i.
– Det er den fedeste landsby. Jeg er blevet modtaget SÅ godt, og mange naboer har været forbi og tilbyde deres hjælp, og andre er kommet med babytøj. De er så gode, og det er bare en fed landsby, siger Thilde Bjørn.
Den faglige stolthed
Når Thilde drejer sine kopper, vaser, fade mm., er det tysk rødler, hun anvender. Den lertyper tåler nemlig en høj brændingstemperatur og bliver dermed stentøj, der er ekstra holdbart.
– I ler findes råstoffer med samme egenskaber, som nogle af de råstoffer vi anvender i glasur. Når man brænder leret ved typisk 1100 – 1200 grader, vil de råstoffer smelte i leret. Det kaldes sintring. Når råstofferne smelter, bliver koppen, eller hvad det nu måtte være, vandtæt, og så kaldes det stentøj. Keramik, der er brændt ved lavere grader, hvor skærven (leret) ikke er sintret, kaldes lertøj. Det kan optage større mængder vand efter brændingen og kræver derfor en glasur for at være vandtæt. Mine færdige produkter er vandtætte og kan komme i opvaskemaskinen, siger Thilde Bjørn.
Med en faglig tyngde indenfor håndværket har Thilde en forståelse for materialerne, men det er drejningen, der er hendes helt stærke side.
– Jeg har nok flair for det, men dygtighed kommer af repetitioner, gøre det igen og igen. Med glas skal man kende resultatet på forhånd og være lidt potent, men med keramik kan jeg nørkle og fedte med det, og være rolig og tålmodig, siger Thilde Bjørn.
Tålmodigheden og den faglige stolthed gør Thilde omhyggelig med kvaliteten i sine kreationer.
– Jeg går op i håndværket. Der skal fx ingen ler være i bunden, og det skal være jævnt fordelt. Mange laver meget tunge kopper, men for mig er der en ære i et godt håndværk, siger Thilde Bjørn.
Værkstedet er placeret i den ene længe med ovn, drejeskive og råmaterialer, og når Thilde går over i værkstedet, flyver tiden afsted.
– Jeg kommer ind i en meditativ tilstand, når jeg drejer. Hvis jeg sidder uforstyrret, kommer jeg nærmest i trance, og vupti, så er der gået fire timer, siger Thilde Bjørn.
Andre dage kan være mere rutinepræget, når hun fx skal bruge otte timer på at hanke kopper.
Lokal keramik
Keramikertilværelsen kan være lidt ensom, så Thilde har lagt planer om i fremtiden at kunne skabe et arbejdsliv, hvor hun ikke er alene, og det indbefatter både en uddannelse til bygningssnedker og et samarbejde med lokalområdet.
– Drømmescenariet er at være selvstændig keramiker og snedker og blive hyret ud til specifikke opgaver, så når min barsel er slut, går jeg i lære som bygningssnedker. Så har jeg også bedre forudsætninger for at ordne gården, siger Thilde Bjørn.
Det ser ud til at Thilde får held med sine visioner, for hun bor nabo til Stormgården og foruden at være blevet gode venner med naboerne, så er der også et samarbejde på vej.
– Peter og Gitte (Stormgårdens ejere, red.) vil starte noget udlejning op, og her vil de gerne have speciallavede fliser til badeværelserne og speciel service til gæsterne. Så jeg har læst bøger om historisk keramik og skal nu lave noget lokalt, der er tidstypisk for slutningen af 1800-tallet, hvor gården er fra, siger Thilde Bjørn.
Thilde er gået all in på opgaven. Leret bliver lokal blå-ler, hentet fra en grusgrav i Vissenbjerg, glasuren skal være kobberglasur, da man tidligere lavede glasur af de råstoffer, man kunne finde, fx kobber og okker.
Herudover overvejer hun at skabe kontakt til Erik Bendtsen, der havde pottemageriet Seidelin i Faaborg frem til 2003, for at få endnu mere kendskab til typiske dekorationer på keramik i Faaborg-området og hente inspiration derfra.
– Vi er ret meget oppe at køre over det her, måske laver vi en Haastrup-serie, eller en Stormgård-serie. Det bliver et efterårsprojekt, hvor jeg sætter mit eget lidt i bero, siger Thilde Bjørn.
Du kan læse mere om Haastrups nye keramiker på www.thildebjornkeramik.dk.
