Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Henrik Poulsen
Erik Nørkjær har en stor passion for former, farver og design. Han er uddannet dekoratør og har mange år arbejdet som reklamechef med særlig fokus på grafisk design og æstetisk fotokunst. Erik Nørkjær har altid interesseret sig for kunstnerisk udfoldelse, i starten mest med malerpensel og spartel på store lærreder, men i 2012 fandt han en forkærlighed for at arbejde med ler. Særligt de runde, kvindelige former har hans interesse.
– Ler er et fascinerende materiale, som har tryllebundet mig lige fra den dag, jeg første gang fik en klump imellem mine hænder. Det er et meget inspirerende materiale at arbejde med – næsten levende. Man kan forme leret helt, som man vil. Så fantasien og kreativiteten kan få frit løb.
Den, der ler sidst
Erik Nørkjær har altid været kreativ. Sideløbende med en karriere som bl.a. reklamechef, har han brugt fritiden på at male, gerne på store lærreder med både olie- og vandfarver. Men i 2012, da han første gang fik ler mellem hænderne, opstod der en ny skabertrang.
– Min datter ville gerne gå til keramik, og jeg tænkte, at det ville jeg knagme også. Det var, som om at der blev trykket på en knap.
Underviseren, Ingrid, gav Erik en nøgle til værkstedet, hvor han havde adgang til nogle store ovne. Værkstedet gav ham også den fordel, at han her kunne få lov til at svine, for det er nemlig vigtigt, når man arbejder med ler, forklarer han.
Underviseren var uddannet pottemager og havde en kæmpe erfaring at øse ud af, og snart brugte Erik al sin fritid i keramikværkstedet. I starten kreerede han meget store ting, men snart tvang han sig selv ned i størrelse og skabte mindre figurer.
– Leret har ubegrænset formning, du kan lave alt! Jeg bruger primært en ‘pølseteknik’, som er en langsom teknik, hvor man kan lave sammensatte former. Jeg bruger stentøjs-ler, så figurerne kan stå ude hele året.
Fem år senere, i 2017, skulle Erik på efterløn, og der skulle ske noget nyt. Sammen med sin ægtefælle, Tove, flyttede han til Faaborg, hvor han hurtigt fandt et kunstnerisk fællesskab.
Fællesskab i Faaborg
Huset i Vejle blev solgt hurtigt, og nu skulle Erik og hans hustru finde et sted at bo i Faaborg. Med hjælp fra Charlotte Stiller (indehaver af Hotel Faaborg), som de kendte i forvejen, var de snart installeret i en stor lejlighed midt på gågaden.
– Vi blev hurtigt helt vild med området. Både havnebadet og Langelinje. Her er helt fantastisk, og vi fik hurtigt mange bekendte.
Erik gik i gang med at lede efter et keramikværksted, hvilket skulle vise sig at være vanskeligt. Men i 2019 kom han i kontakt med en gruppe kreative medborgere, der ledte efter et sted at udfolde deres virke. På den måde blev Erik medstifter af foreningen bag Direktøren – Aktivitetshus i Faaborg & omegn.
I 2020 købte parret så et hus på Østerbrogade, og de har ingen planer om at forlade det sydfynske igen.
Skabertrang
De runde former på Eriks damer er længe undervejs. Men det passer ham godt, for det er selve produktionen, han sætter pris på. Arbejdet er drevet af lyst og spændingen efter at se resultatet.
– Jeg bygger figurerne nedefra og op. Jeg kan godt have intentioner, men måske vil leret noget andet. Jeg følger opbygningen med billeder undervejs, så kan jeg lægge til og trække fra og bløde leret op.
Det er en langtrukken produktion, hvor en figur i mellemstørrelse kan være 1-2 uger undervejs. Her holder Erik leret fugtigt ved at pakke det ind i plastik, så han altid arbejder vådt i vådt.
Forsvinder motivationen, holder han måske en måneds pause, men motivationen vender altid tilbage, og Erik ved godt hvorfor.
– Det er skabertrangen i det. Fascination er hjørnestenen i keramik. Når jeg åbner ovnen, så er det spændende, hvor meget der gik igennem, når det er brændt ved 900 grader.
Der er flere led i brændingen af stentøjsleret. Selvom vandet hurtigere transporteres ud af stentøjler, end fx porcelæns-ler, så kan tørretiden være op til 1 måned, og det er vigtigt, at leret er 100% tørt, inden første brænding.
Første brænding kaldes forglødning og sker ved 900 grader. Her er leret helt lyserødt og er stadig meget porøst. Efter forglødningen skal figurerne glaseret og dernæst brændes ved 1250 grader.
– Jeg blander lidt forskellige glasurer, hvor nogle changerer i guld og bronze, mens andre er mere grå-metal. Det helt store er efter brændingen ved 1250 grader, hvordan ser glasuren ud, når jeg åbner ovnen? Står den og glinser – eller det modsatte? Der er virkelig mange ting, der kan gå galt i processen.
De glaserede figurer, som mange fejlagtigt tror, er støbt i bronze, fås i størrelser fra 11 til 85 centimeter.
De runde former
Figurerne forestiller efterhånden udelukkende frodige kvindekroppe, hvor hver eneste er helt unik og ganske gennemtænkt både grafisk og æstetisk.
– De runde former trigger mig. Jeg kan få lov til at ændre figuren i den proces, jeg er i, og formerne får lov til at svulme forskellige steder, taljen eller hofterne. Hele tiden finder jeg nye vinkler og nye former. Der skal noget humor ind over, og jeg forsøger ikke at gøre dem vulgære.
Familien har altid støttet op om Eriks kunst. De synes, det er sjovt, og de kan se, at Erik er i sit es, når han arbejder med leret. Hans hustru, Tove, pointerer dog kraftigt, at det ikke er fra hende, Erik får sin inspiration.
De fleste købere af de unikke figurer er damer, men Erik føler sig ikke fristet til at forsøge sig med mandekroppe. Det har han kun forsøgt en enkelt gang og fandt det ikke så charmerende. Selvom han ikke producerer figurerne med salg for øje, så er der alligevel en glæde ved et salg.
– Jeg kan godt lide at få det ud til nogen. Så står der én af mine damer ude hos andre. Og Tove sætter stor pris på, at de kommer ud, for vi bor på blot 90 kvm.
Erik nyder fællesskabet med de øvrige brugere af Direktøren, og han arbejder på at udvide sit virke. Han har for nyligt indkøbt en drejebænk, og så arbejder han på at finde midlerne til en keramik-ovn. Han satser dog ikke på helt at skifte kunstbane igen.
– Jeg bliver ved keramik, det er dét, jeg kan lide. Jeg vil gerne lave noget, jeg selv kan lide at at gå og kigge på. Mine figurer har ikke et politisk budskab, det er bare glæden ved de runde former. Og så må man gerne smile lidt, når man kigger på damerne.
Du kan læse mere om Erik Nørkjær på www.en-unika.dk.
