Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Henrik Poulsen / privat
Siden februar sidste år har Faaborg haft sit eget søredningsselskab. Efter en intens opstart med forberedelser, uddannelser og øvelser kunne afdelingen melde endeligt klar til aktion i september. Siden da har de været kaldt ud til flere redninger, og de frivillige reddere forventer mange flere alarmopkald, når næste højsæson rammer det sydfynske øhav til sommer.
Da hovedkontoret for Dansk Søredningsselskab sidste år satte en annonce i de lokale medier, væltede det ind med tilmeldinger til den planlagte info-aften. Hele 75 interesserede dukke op i Faaborg Sejlklub, der lagde lokaler til, og hele 35 meldte sig efterfølgende som frivillig.
I februar havde Faaborg således en lokal-afdeling under Dansk Søredningsselskab.
– Det helt særlige ved os er, at vi kan være klar til at sejle ud på bare 20 minutter, siger stationsleder Erik Møller-Madsen.
Opstart
De 35 frivillige har siden opstarten mødtes i afdelingens lokaler på Kanalvej 5 eller i Marinehjemmeværnets lokaler længere henne ad Kanalvej.
Hovedkontoret har stillet både, redningsudstyr, varmt ydertøj og basalt udstyr til rådighed, mens de frivillige selv har skullet stå for den praktiske klargøring.
Den nye forsamling nedsatte fire arbejdsgrupper: båden og platformen, uddannelse, PR og landopgaver.
– Uddannelsesgruppen havde meget travlt i begyndelsen, men nu kan vi slappe lidt mere af, for de fleste har nu de uddannelser, det kræver, forklarer Rolf Magne Pettersen.
Det kræver ingen særlige kompetencer at være frivillig i søredningsselskabet, blot skal man ikke være bange for vand, fastslår de.
Men alle frivillige skal have et førstehjælpskursus, og hvis man ønsker at være en del af besætningen på båden, så skal man bl.a. kunne kommunikere via VHF-radioen (very high frequency). VHF-kommunikation er nemlig den sikreste kommunikationsform på havet, da alle kommercielle skibe konstant lytter på VHF-radioen, og mange lystbåde gør det samme
– Der er tre funktioner på bådene. Bådfører, redder og redderassistent. Vi har nu 13 uddannede bådfører, og endnu flere har et duelighedsbevis, og samtlige frivillige har kursus i hjerte-lungeredning, siger Erik Møller-Madsen.
Der er også uddannet såkaldte land-koordinatorer, der modtaget alarmen og sikrer, at der er frivillige, der tager hurtigt ud og hjælper. Og i bådegruppen har de øvet sig mange timer på havet.
Alle grupper har således haft nok at gøre op til 1. september, hvor de endeligt kunne erklære sig klar til tjeneste.
– Her kunne vi melde klar til JRCC (Joint Rescue Coordination Centre), hvor alle søredningsfunktioner er lagt sammen, fortæller Erik Møller-Madsen.
Selvom højsæsonen på det tidspunkt var ovre, så har afdelingen i Faaborg allerede haft flere udrykninger.
Klar til udrykning
Der er forskellige niveauer af alarm-opkald. Ved de mest dramatiske, hvor der er personer i fare, tilkaldes Forsvarets helikopter. Ved eftersøgninger af personer i vandet er det også Forsvarets helikoptere, måske suppleret af Marinehjemmeværnet.
– Hvis der skal ledes efter personer i vandet, så kan vi ikke se meget fra båden, det er jo meget lidt, der stikker op over vandet. Så er helikoptere med varmesøgning meget mere effektiv, forklarer Erik Møller-Madsen.
Der, hvor Dansk Søredningsselskab for alvor kommer i aktion, er fx, når lystsejlere kommer i bekneb. Måske er de løbet tør for brændstof, eller måske er de stødt på grund og kan ikke komme fri igen.
Lyder der en alarm, så er det i hver fjerde uge Alis Schmidt, der modtager alarmen. Så sender hun straks besked ud til samtlige reddere, og de tre første, der melder tilbage, får opgaven. Mange bor ganske tæt på havnen, og oftest kan de være klar til at sejle ud på bare 20 minutter.
– I gamle dage måtte folk i havsnød stå og vifte med et flag eller med armene eller lysraketter, men i dag bruger vi VHF, og så er man sikker på, at der altid er nogen, der hører en. Alarmen går ind til Lyngby Radio, der har en lyttevagt, og så beder de om assistance, afhængigt af, hvilken indsat, der er brug for, forklarer Alis Schmidt.
Man kan også ringe direkte til Dansk Søredningsselskab, hvis man vel at mærke har mobil-dækning.
Områdets lystsejlere er begyndt at få øje på tjenesten, og et par gange, har de haft båden i vandet og hjulpet sejlere i land, som fx da Rolf Magne Pettersen og Bjarne Pedersen rykkede ud til et motorstop øst for Avernakø. Havaristen blev hurtigt fundet og bugseret til Drejø.
– De havde motorstop, og det er vigtigt at finde dem hurtigt, for det kan hurtigt blive alvorligt, hvis det blæser op eller bliver mørkt, siger Bjarne Pedersen.
En anden gang kontaktede JRCC Faaborg-afdelingen direkte. De kunne via AIS (Automatisk Identifikations System) se, at de havde deres båd i vandet og var ude at sejle.
– Vi skulle til Avernakø, hvor en tysk lystbåd havde forsøgt at sejle over tangen nord for havnen, men de hang fast på revet. Vi havde desværre ikke kraft nok til at trække dem fri, så vi måtte tilkalde Marinehjemmeværnet, siger Rolf Magne Pettersen.
Hver gang Søredningsselskabet sejler ud, og hver gang de kommer i land igen, giver de besked til JRCC, så der altid er styr på sikkerheden.
I fælleskab gør vi en forskel
Der er flere årsager til, at de frivillige har valgt at lægge timer i søredningsselskabet. Alis Schmidt meldte sig, da hun syntes, det kunne være sjovt at prøve noget nyt, og da hun altid godt har kunnet lide at sejle. Bjarne Pedersen havde en anden tilgang til at melde sig som frivillig.
– Jeg sejler en del selv, og jeg har prøvet, at det var rart at få hjælp. Og så har jeg arbejdet på FAM (red. Fælles Akut Modtagelse) og set det, der kommer ind, og det vil jeg gerne være med til at forebygge. Jeg vil gerne gøre en forskel, siger Bjarne Pedersen.
I de ti måneder, de frivillige har arbejdet sammen om at blive klar til tjeneste, er de blevet rystet godt sammen. Selvom alle kommer med hver deres kompetencer, og alle gør det helt frivilligt, så lykkes det dem at mødes i fællesskabet.
– Vi er alle lidt oppe i årerne, og så tager det jo lidt længere tid at vænne sig til hinanden, men fællesskabet bliver tættere og tættere med tiden, fastslå Jens Skyggebjerg.
Indtil videre har der været meget skrivebordsarbejdet, og nogle frivillige er faldet fra. Men der er også mere action-prægede opgaver, som når der afholdes øvelser med Marinehjemmeværnet eller Forsvaret, og redderne i søredningsselskabet skal kommunikere med en helikopter, mens den hejser en mand ned på båden.
De frivillige reddere håber på en stille og rolig sæson, men de regner med at blive kaldt ud til 50-60 alarmer næste år.
– Vi går ud fra, der er et behov. Især når folk får øjnene op for at vi er her. Vi dækker et område, der afgrænses ved hhv. Ballen, Søby, Fynshav og Helnæs, så det er stort område, vi dækker, siger Erik Møller-Madsen.
På landsplan var Dansk Søredningsselskab kaldt ud til 882 aktioner i 2022
INFO OM NØDKALD
Når nødkald skal kommunikeres via VHF-radioen er det vigtigt, at alle forstår hinanden. Det findes tre grader af alvorlighed:
Koden mayday (afledt af det franske m’aidez, ‘hjælp mig’) indikerer, at der er liv på spil, og alle smider, hvad de har i hænderne.
Koden pan-pan (der er et akronym for ‘possible assistance needed’ eller ‘pay attention now’) indikerer en alvorlig situation, men hvor der ikke er fare for liv.
Koden Sécurité er den mindst alvorlige og er et sikkerhedskald om fx vejrforhold eller navigationsforhold.
Alle de frivillige reddere lærer at kommunikere via VHF, og det kan godt afføde nogle smil:
– Alle koder gentages tre gange, vi kender alle ‘mayday, mayday, mayday,’ men det lyder endnu sjovere at sige ‘panpan, pan-pan, pan-pan,’ griner Rolf Magne Pettersen
