Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Jørn Ungstrup
Når unge mennesker har brug for skoletid og en uddannelse med plads til netop deres udfordringer, så er Fælles Grunduddannelse (FGU) en alletiders mulighed. Her er der plads til, at de unge kan tage tingene i deres eget tempo og møde et fællesskab, der rummer, giver tilhørsforhold og lader alle føle sig set og hørt. Her kan du læse om uddannelsen og møde fire unge mennesker, der alle har haft gavn af et forløb på FGU forud for en ungdomsuddannelse.
FGU er et godt sted at blive samlet op!
Sådan beskriver nogle tidligere elever deres forløb på FGU, og det var netop det, der var hensigten, da FGU blev etableret for nogle år tilbage, forklarer direktør Ene Wolfsberg.
– Under forrige regering nedsatte Lars Løkke Rasmussen en ekspertgruppe, der skulle undersøge, hvordan man kan gøre det endnu bedre for den gruppe af unge, der falder udenfor uddannelsessystemet. I 2018 drejede det sig om 48.000 unge. Så i 2019 blev alt samlet, bordet blev ryddet, og der kom ét forberedende tilbud til unge i målgruppen, nemlig FGU, siger Ene Wolfsberg.
Grunduddannelse og fællesskab
Det var bl.a. den tidligere produktionsskole, der blev lukket til fordel for FGU, og det skaber forvirring.
– Vi er født ud af Produktionsskolen og dele af VUC. Særligt Produktionsskolen var i folkemunde et sted, man ‘endte’. Men FGU er ikke et sted, man ‘ender’, FGU er derimod et sted, de unges uddannelsesrejse starter, forklarer Ene Wolfsberg.
FGU er, i modsætning til Produktionsskolen, en uddannelse. Her skal de unge til prøve i grundfag som dansk, matematik, engelsk, naturfag og samfundsfag. Unge på FGU bliver målgruppe-vurderet til deres uddannelsesforløb af den kommunale ungeindsats gennem dialog med deres UU-vejleder.
Mange unge bliver vurderet ikke-uddannelses-parate, og en del består slet ikke 9. klasse. Det slukker de unge mennesker, og måske giver de slip, forklarer Ene Wolfsberg. På FGU kan de unge komme op på et fagligt niveau, så de kan gå videre i uddannelsesystemet, og verden åbner sig på en helt ny måde, fordi de kan lukke den næste dør op til uddannelse eller beskæftigelse.
– Her møder de fællesskab og samhørighed, en følelse af at høre til. De skal stadig lære engelsk og matematik, men på en anden og praksisfaglig måde, fx kan man lære om vinkler og omkreds på værkstedet og samtidig lave et bord, siger Ene Wolfsberg.
Hvert halve år kommer eleverne til prøve, og den afsluttende eksamen består af et udsnit af de portfolie-opgaver, eleverne udarbejder undervejs i forløbet.
Mulighed for deltagelse
På FGU opstår fællesskabet og nærværet, da de har skabt en ramme for netop det, og det sker allerede fra dag et, forklarer skoleleder Birgit Lykke Hansen. I spisesalen, hvor eleverne hver dag indtager fælles morgenmad og frokost, kan man tjekke ind på den enkelte. Alle har en defineret plads, og alle siger godmorgen til hinanden, nogle har måske brug for at sidde i stilhed og med hætten oppe eller med høretelefoner på, men alligevel er der plads i dette fællesskab.
– Vi agerer ud fra et princip om ‘de mange deltagelsesmuligheder’ i alle aktiviteter. Her kan de deltage uden at blive presse udenfor deres komfortzone. Nogle gange skal de have et skub, fordi læring også er at skulle stå på tæer. Men vi har en hånd i ryggen, så ingen unge på FGU vælter, siger Birgit Lykke Hansen.
Eksempler på deltagelsesmuligheder kan være, hvis eleverne skal arrangere teambuilding for andre. Nogle ønsker måske at stå for en post og være instruktør, mens andre hjælper til ved at hente vand eller rekvisitter. Alle bærer i fællesskab ind til en helhed. Især køkkenet har de fået øje på som et godt læringsrum, hvor man oplever, at alle funktionerne bidrager til det store hele omkring måltiderne.
– Opgaverne skal kredse omkring mestringsniveauet. Nogle vil gerne stå for salaten til frokostbuffeten, andre for en bearnaise, mens nogle er mere tilpas med at vaske op. Her ser de, at alle opgaver er lige vigtige. Det handler om, at der er progression i elevens læring og formål med at gå på FGU, forklarer Birgit Lykke Hansen.
I en undervisningstime kan det også være nok indledningsvist blot at lytte. Nogle elever kan have oplevet tidligere at blive grinet af, når de sagde noget i timerne, og her er det ok at lytte deltagende. Her er der plads til en individuel progressionskurve. Mange elever oplever, ved at de bliver trygge fra starten, at de får mod på at fremlægge for holdet og mod på, at det, som de har at sige om fx en faglige tekst, også har værdi. Det er også muligt for eleverne at lave individuelle aftaler, fx kan en elev have brug for nedsat tid i en periode, og så er der som regel plads til det.
– Vi lægger individuelle uddannelsesplaner. Alle skal løftes, men ikke det samme sted hen. Vi ved, det virker, og mange gik ud i foråret med gode resultater, siger Ene Wolfsberg.
Omlægningen til FGU var danmarkshistoriens største uddannelsesreform, fordi man lukkede eksisterende tilbud og lavede et nyt fundament for at opbygge en helt ny skoleform. Selvom det ikke er forløbet gnidningsfrit, forklarer direktøren, så taler resultaterne for sig selv. 85 % af eleverne fra FGU havde en såkaldt positiv overgang, hvor de gik videre i job eller på en ungdomsuddannelse.
Tilfredse elever
Statistikken viser, at mange af eleverne på FGU kommer med en baggrund, hvor de har været i udsatte positioner. En del har haft specialeundervisning, haft udfordringer med ordblindhed, kriminalitet, psykisk sygdom eller anbringelser. Eller de har oplevet at blive ekskluderet fra fællesskaber, fx pga. mobning.
På FGU er det ikke noget, man taler om, men alligevel ved de fleste, at der er noget på spil. Herude tumler alle med noget, forklarer fire tidligere elever, og på den måde er det netop med til at binde dem sammen i et nyt, forstående fællesskab.
– Alle her har noget, det giver en anden luft. Alle ved det, og man mærker det hurtigt. Jeg havde fx koncentrationsbesvær og svært ved at følge med, og i gymnasiet udelukkede det mig lidt fra fællesskabet. Her styrker det bare fællesskabet, siger Nicolaj Midjord.
Der er enighed blandt de unge, om at FGU er et vigtigt sted.
– Det er ikke her, man bliver færdiguddannet, men det er et springbræt. Uden FGU havde jeg ikke fundet ind på min nuværende uddannelse, forklarer Rasmus Timming.
Her føler de unge sig set og rummet, og det har givet dem grundlaget for at være modtagelige for læring.
– Jeg havde fx fri klokken 12 i en periode, hvor jeg havde en special-aftale. Uden den rummelighed, der er på FGU, havde jeg nok ligget i min seng endnu. Det her er et godt sted at blive samlet op, forklarer Rasmus Kremmer.
Lige nu går der 35 elever på FGU, og der er plads til endnu flere, og de tidligere elever er klar på, at det tabu, der kan være forbundet med at gå på FGU, skal brydes.
– Nogle kigger helt skævt, når man siger, man går på FGU, men det skal ikke være et tabu, for alternativet er måske arbejdsløshed, eller at man bare hænger ud. FGU har givet os et skub på vej, siger Nicolaj Midjord.
Om FGU
Forberedende Grunduddannelse
For unge mennesker under 25 år, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse.
Formålet med FGU er at tilbyde et fagligt og socialt fællesskab og samtidigt en vej til uddannelse eller job. En uddannelse, hvor man bruger både hoved og hænder gennem praksisfaglighed og autentiske læringsfællesskaber.
FGU har tre forskellige linjer, og det er: AGU, PGU og EGU.
AGU: Almen grunduddannelse, hvor der tilbydes undervisning i bl.a. dansk, matematik, naturfag, engelsk og samfundsfag.
PGU: Produktionsgrunduddannelse, hvor der tilbydes tre faglige temaer:
– Omsorg, sundhed og pædagogik
– Mad og ernæring
– Byg, bolig og anlæg
EGU: Erhvervsgrunduddannelse, hvor der tilbydes en kombination af virksomhedspraktik og skoleforløb.
Rasmus Kremmer, 20 år, har gået på AGU + IT
Hvorfor valgte du FGU? FGU ligger tættest på, og så er det ikke så meget skolebænk, som fx gymnasiet.
Hvad er det gode ved FGU? Der er billig mad i kantinen, ej, mere seriøst, så er det fedt med det fællesskab, her er, det er virkelig godt her.
Hvad byder fremtiden på? Lige nu går jeg på Syddansk Erhvervsskole, lager og logistik, så det bliver noget med at pakke og plukke, eller lagerhoteller. Jeg har også fået truckcertifikat, og det er rigtigt, rigtig dejligt.
Rasmus Timming, 18 år
Hvorfor valgte du FGU? Jeg var skoletræt. Og så havde jeg hørt godt om FGU, at de modtager med åbne arme, og man kan få lov til at bruge hænderne lidt mere, så det ikke er skolebænk hele dagen.
Hvad er det gode ved FGU? Her er meget frie tøjler. Vil man gerne lave noget ud af træ, får man lov til det. Jeg har fx lavet et plankebord, som er på mit værelse. Det er bedre for mig, at det er praktisk og fysisk, fremfor at sidde og skrive en roman.
Hvad byder fremtiden på? Jeg skal starte på grundforløb 1 på Campus Faaborg, hvor jeg skal vælge mellem snedker og tømrer. Jeg drømmer om at blive møbelsnedker.
Mikkel Jensen, 18 år
Hvorfor valgte du FGU? Jeg havde et sabbatår og skulle lige i gang igen, så FGU var opstarten til at skulle i skole igen.
Hvad er det gode ved FGU? Jeg kendte ikke noget til FGU, og jeg er tilflytter, så jeg kendte ikke mange. Men det kom hurtigt.
Hvad byder fremtiden på? Jeg skal over på Campus Faaborg og starte på grundforløb 1 i 20 uger, som er målrettet smed. Jeg vil gerne være klejnsmed.
Nicolaj Midjord, 22 år, har gået på AGU + IT
Hvorfor valgte du FGU? Jeg så FGU som den bedste udvej, da jeg droppede ud af gymnasiet ret sent, faktisk med kun halvanden dag tilbage. Min UU-vejleder henviste mig til FGU, men det var også et bevidst valg, for jeg vidste, at det var et socialt sted.
Hvad er det gode ved FGU? Her bliver der ikke snakket om karakterer, og her er en god mængde folk at snakke med, både i klassen og i kantinen. I IT var vores første opgave at splitte en stationær computer ad.
Hvad byder fremtiden på? Jeg er kommet i mesterlære som chauffør gennem Syddansk Erhvervsskole.
