Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Henrik Poulsen / Privat
Her får du anden artikel i en række på tre, hvor vi har talt med tidligere lokalbetjente i Faaborg. I denne måned er det Flemming Bennebjerg, der fortæller om tiden som lokalbetjent og om nogle af de mere bemærkelsesværdige episoder. Læs bl.a. historien om drabet på en sygepleje-elev på Faaborg sygehus, om terrorlignede skyderi i Brobyværkhallen og om opklaringen af et smykketyv.
Det stod ikke skrevet i kortene, at Flemming Bennebjerg skulle blive kriminalbetjent, idet han voksede op på en gård i Sallinge. Efter skoletiden startede han sin uddannelse som landmand, for som ældste søn med stor lyst til landbruget, var det en naturlig retning for fremtiden.
Efter at have tjent forskellige stedet i landbruget, aftjente han værnepligt med 16 måneder hos Fynske Livregiment.
På det efterfølgende højskoleophold fik Flemming lyst til at starte på et preliminær-kursus i Odense for at udbygge sin skolegang. Landbruget trak fortsat, og han fortsatte i 1964 på landbrugsskolen.
På Dalum Landbrugsskole vurderede den unge mand fortsat sine muligheder, og han valgte at sadle om og søgte ind på politiskolen på Amager, hvor han startede som 25-årig i 1966.
– Det, der tiltrak mig ved politiet, var nok ordentlighed. Der skal være lidt orden i tingene, og jeg er nok lidt perfektionistisk, siger Flemming Bennebjerg.
Som uddannet betjent startede Flemming karrieren med tre år i ordenspolitiet på Frederiksberg, hvorefter han tog 1 års turnus i kriminalpolitiet.
– Det kriminelle fangede mig, og jeg blev rigtig glad for det. Man bevæger sig rundt i civil, og efterforskningen fandt jeg spændende ved kriminalarbejdet. Da min turnus var slut, fik jeg en stilling i Lyngby, forklarer Flemming Bennebjerg.
I mellemtiden var Flemming blevet forlovet og gift og havde fået to børn. Parret, der begge kommer fra Fyn, overvejede at flytte tilbage, inden børnene skulle starte i skole.
– Jeg savnede nok lidt det fynske, og i 1975 kom jeg til Faaborg som yngste kriminalmand i en stab på fire, med Lisberg som chef. Vi sad på det gamle rådhus på Torvet, hvor ordenspolitiet sad til venstre og kriminalpolitiet sad til højre, siger Flemming Bennebjerg.
Det var en stor omvæltning at lande i det sydfynsk efter flere års tjeneste i hovedstaden, men jobbet som lokalbetjent havde også sine fordele.
– Her favnede vi bare det hele, og det var spændende og udfordrende. Der var altid nok at se til, eller noget i en bunke, vi skulle efterforske. Jeg gik rundt i civil og lærte folk og miljøet at kende, og jeg fik et godt forhold til de kriminelle, og vi behandlede dem godt, selvom de havde lavet noget dårligt. Når vi kunne skabe kontakt til dem, kunne vi af og til få noget at vide, få fiduser. Det med at efterforske sig frem til en gerningsmand, det føltes tilfredsstillende, fortæller Flemming Bennebjerg.
Sygehusdrabet
Flemmings hustru arbejdede som sygeplejerske på Faaborg sygehus, og netop her udspillede der sig i 1982 den første alvorlige sag, som Flemming blev sat på.
Lokalpolitiet havde drabssager med jævne mellemrum, men dette drab på en ung sygeplejerske-elev, satte særlige spor i Flemmings hukommelse.
– Gerningsmanden var hendes tidligere kæreste. Han bekrigede hende herefter på mange måder, og han havde en overordnet plan om at få hende med derfra, for i bilen havde han udstyr til at binde hende, og han havde en båd liggende i Fredericia, hvor hans plan var at sejle ud og drukne hende, fortæller Flemming Bennebjerg.
Men planen mislykkedes. Først lød meldingen, at en person var blevet alvorligt stukket ned, og hundepatruljen blev tilkaldt, da et vidne havde set gerningsmanden springe ud af et vindue og løbe fra stedet. Da politiet kørte rundt i byen på udkig, lød en ny melding fra lægerne: ofret var afgået ved døden.
– Så havde vi pludseligt en alvorlig drabssag. Men kort tid efter fik sygehuset et opkald fra plejefaren til gerningsmanden. Han var bange for, at det var hans plejesøn, der havde gjort det, da plejesønnen havde haft ringet til ham og sagt, at han var bange for at han havde gjort hende fortræd, forklarer Flemming Bennebjerg.
Politiet fik identiteten på den formodede gerningsmand, der havde adresse på et kollegium i Odense. Afdelingen i Odense fandt ham hjemme og anholdte ham. Da politiet præsenterede ham for beviserne, benægtede han alt, men han blev idømt ubetinget forvaring til anbringelse på statshospitalet i Middelfart.
– Det var en frygtelig sag, for når gerningsmanden så er rask, kan sagen forelægges retten, og han kan komme ud. Et par år senere ringede moren til den dræbte pige og spurgte, om det kunne passe, at hun lige havde set ham køre rundt i Fredericia med nogle unge piger, og det var desværre ganske rigtigt, og der blev herefter strammet op på gerningsmandens udgangsmuligheder, fortæller Flemming Bennebjerg.
Skyderier til hal-fest
I 1984 måtte adrenalinpumperne atter en gang arbejde på højtryk. I Brobyværk var der fest i hallen, og i døren blev en ung mand afvist, da han var for fuld. Manden blev tosset og gik sin vej. Hjem. Hvor han hentede sin riffel.
Den bevæbnede og rasende mand startede med at skyde på en bygning i nærheden af Brobygård, og gik herefter forbi møllen, åen og kroen. Med retning mod hallen.
– Efter kroen skyder han mod en kvinde, der kommer gående. Hun bliver ramt i lysken. Manden går videre mod hallen, og skyder så efter en bil, hvor frontruden bliver knust. Chaufføren flygtede, og manden skød efter alt, der rørte sig, fortæller Flemming Bennebjerg.
Da manden kom rundt i svinget nede ved hallen, skød og dræbte han en tilfældig cyklist. Politiet blev kaldt ud via vagten, men han vurderere, at sagen var så alvorlig, at der skulle tilkaldes styrker fra Odense. Politiet ankom talstærkt til hallen, hvor der herskede panik. For selvom dørene til hallen var blevet låst, inden manden ankom, så havde han formået at kravle ind gennem et vindue i omklædningsrummet. Men til al held, så var der en snarrådig, ung hjemmeværnsmand til stede blandt festgæsterne i hallen.
– Hjemmeværnsmanden havde overfaldet den bevæbnede mand og anholdt ham civilt. Alle i hallen havde søgt ned i den ene ende, og var han ikke blevet stoppet, kunne han have dræbt rigtigt mange. Det var frygteligt, siger Flemming Bennebjerg.
Senere, husker Flemming, fik politiet nogle hug fra befolkningen for ikke at være skredet hurtigere ind. Men dengang havde de lokale betjente ikke skudsikre veste, og det var derfor det sikreste at ringe efter specialenheden fra Odense.
Efterfølgende brugte Flemming flere måneder på sagen, og tragisk nok viste gerningsmanden sig at være en ganske respekteret, ung slagterlærling, der mistede besindelsen i en brandert. Han blev idømt 12 års fængsel.
Alternativ opklaring
Der har også lagret sig knapt så makabre sager på Flemmings harddisk. Bl.a. en nærmest komisk en af slagsen.
– Der var blevet stjålet nogle smykker, og vi var overbeviste om, at det var en fyr fra Faldsled, der stod bag. Vi kørte derud, men han lukkede ikke op. Så vi lod, som om vi kørte væk igen. Men jeg steg ud af bilen og listede gennem skoven. Herfra kunne jeg se huset. Døren til huset gik op, og han gik ud med en plastikpose i hånden og var meget opmærksom. Han troede, vi var væk, og han begyndte at gå lige mod det sted, hvor jeg havde gemt mig. Da han var helt tæt på, rejste jeg mig op og udbrød: ‘Nå, så du er hjemme!’ fortæller Flemming Bennebjerg.
Selvom Flemming er gået på pension for en del år siden, så sidder det stadig i ham at have en karriere bag sig som lokal politibetjent. For af og til støder ham på nogle af de kriminelle fra tiden som betjent, og det glæder ham at se, når det lykkes mennesker at komme på ret køl efter et liv med narkotika eller kriminalitet.
30
Tidslinje
7 år på friskolen Hjemly, Hillerslev, frem til 1955
Efterskole Hjemly, 1956
Landbrugselev, Grubbe Mølle, 1956-57
Landbrugsmedhjælper Hågerup, Randers, fødegården i Sallinge, 1957-60
Soldat Fynske Livsregiment, 1961-62
Højskole, Odder, 1961-62
Preliminærkursus, Odense, 1962-63
Landbrugsmedhjælper, Sallinge, 1963-1964
Landbrugsskolen, Dalum, 1964-65
Landbrugsmedhjælper, Fredericia, 1965
Politiskolen, Amager, 1966
Stationeret på Frederiksberg, frem til 1971
Kriminalassistent, Lyngby, 1971-75
Kriminalassistent, Faaborg, 1975-2003
