Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Henrik Poulsen / privat
Over trappen på det monumentale palæ på Vestergade fortæller loge-symbolet, at her holder Odd Fellow-logen til. De tre kædeled symboliserer ordenens kerneværdier, nemlig venskab, kærlighed og sandhed. På hver side af kædeleddene vejrer flag, der fortæller, at i aften er det søstrene, der indtager palæet. Søsterloge nr. 73 Karen Brahe så dagens lys i 1980, og denne aften fejrer de deres 42. stiftelsesdag.
Indenfor er der dækket op med lyserød dug, lyserøde, hæklede servietter i hvert glas, som er placeret foran et Bing & Grøndalstel. Der er pyntet op med levende lys og lyserøde roser, for i dag fejrer søsterloge nr. 73 Karen Brahe deres toogfyrre år som søsterloge i Faaborg.
Klædt i sorte kjoler, ankommer søstrene løbende til ordensbygningens stueetage, hvor de 60 inviterede fra både Faaborgs egen søsterloge og søsterloge nr. 17 Sinceritas fra Svendborg pænt hilser på hinanden. Der er genkendelsesglæde, der er hjertevarme, og lokalet emmer af gensidig respekt og en uhåndgribelig fornemmelse af værdighed.
De sorte kjoler brydes af emblemer, halskæder og fingerringe med de tre gyldne kædeled. Smykkerne fortæller de indviede noget om den enkelte søsters rang, tilhørsforhold og anciennitet i ordenen.
Vil gøre op med fordomme
På brystet af én af de sortklædte kvinder hænger en guldstjerne, der indikerer, at her har vi søsterlogens eksmester. Den stjerne tildeles, når en søster har været overmester i to år og derefter fungerende eksmester i yderligere to år. Den nuværende overmester, der ikke bærer andre emblemer end de øvrige søstre, er Lisbeth Næsselund Klausen. Hun har været med i logen i 18 år, og hun er klar til at sparke liv i logens omdømme. For når folk ser de sortklædte kvinder, tænker de ofte på begravelser, og det er ikke en ønskelig sammenligning.
– Vi arbejder med venskab, kærlighed og sandhed. De ting, der betyder alt for mennesket. Jeg havde på et tidspunkt valgt logen fra, men valgte den til igen, da jeg ville tilbage til de etiske grundprincipper, vi følger. Vi vil gerne formidle den måde at tænke på, for så ser man alt med andre øjne. Og selvudvikling er altid godt, fortæller Lisbeth Næsselund Klausen.
Logen har længe været omspundet af mystik, hvor mange har forbundet loge-livet med hemmelige ritualer og kodeord. Nu har logen valgt at være mindre lukket om sig selv, og for nyligt har søsterloge nr. 73 Karen Brahe afholdt deres første informationsaften, hvor interesserede havde mulighed for at høre nærmere om loge-arbejdet. Og venskaberne ikke mindst.
Venskaber for livet og på tværs af nationer
I logen dyrker de nemlig sammenholdet. Et sammenhold, som resten af verden kunne lære noget af, mener de. Et sammenhold, der er en integreret del af enhver søsters logeopdragelse.
Flere søstre kan berette om sammenholdets evne til at gribe en i modgang. Bliver en søster ramt af sygdom eller indlagt på sygehuset, så træder sygeudvalget ganske automatisk til og kommer på besøg, og går en søster hen og bliver alene efter en ægtefælles dødsfald, så stimler søsterskabet sammen og støtter op.
Marianne Steffensen har været med i logen i 11 år, og hun er nu er gået ind i embedsværket, hvor hun sidder som sekretær.
– Vores fællesskab adskiller sig fra mange andre fællesskaber, for her kan man komme og betro sig og vide, at det ikke kommer videre. Vi har et godt netværk, især vores sygeudvalg, og det gør noget godt for mig som søster at vide, at vi holder øje med hinanden og bekymrer os om hinanden, siger Marianne Steffensen.
Det er ikke kun i logen i Faaborg, at søstrene nyder godt af medlemsskabet. Opdager en søstre fx en logering på fingeren af en café-gæst, så udveksles der altid smil og en snak om loge-tilhørsforhold.
En bedre version af sig selv
Når søstrene samles den første og tredje mandag i måneden (undtaget juni, juli og august), så foregår en del af aftenen i logesalen på førstesalen. Heroppe udviser man respekt og ydmyghed, for det er her, de arbejder med den selvudvikling, der er omdrejningspunktet for loge-fællesskabet. En udvikling, der afspejler sig som konkrete forskelle i søstrenes hverdag.
Ina Henriksen har været logesøster i elleve år og sidder nu som undermester. Hun har altid været en stille pige, og efter et sygdomsforløb kom hun med i logen, da hun øjnede muligheden for udvikling.
– Jeg har bl.a. lært at stille mig frem. Det er jo ikke farligt. I hverdagen betyder det fx, at jeg ikke er bange for at sige noget på møder, og så tænker jeg meget over intentionen i det, andre siger til mig. Falder der et vredt ord, er det måske, fordi de har en dårlig dag. Det har givet mig en anden tankegang om mennesker. Jeg er blevet bedre til at reflektere, og jeg bruger det i mit arbejde med børn, fortæller Ina Henriksen.
De fleste søstre er rundet de fyrre år, når de optages i fællesskabet. For det kræver tid at være loge-søster, og man skal helst deltage i logeaftenerne. Men ud over dedikation og tid, så er der ikke mange krav til nye søstre. Blot et enkelt, der til gengæld ikke kan fraviges: man skal tro på et højere væsen, noget, der er større end en selv.
Hver jubilæumsdag fejres
På loge-aftener bærer søstrene altid sorte kjoler. Det er deres uniform, der signalerer, at det er mennesket inde bagved, der tæller, og ikke hvilken ydre fremtoning eller jobtitel, man har med sig.
På en særlig aften som denne jubilæumsaften, eller stiftelsesfest, er de sorte kjoler tilmed lange, og så bærer søstrene deres loge-symboler, fx den særlige halskæde, der tildeles, når en søster her været medlem i hhv. 25, 40, 50, 60 og 70 år. Som på traditionelle logeaftener, så skal også denne aften indeholde både underholdning og et indlæg af mere alvorlig karakter.
Flere af de fremmødte bærer både kæden for 25 år og 40 år, og flere var med den 19. april 1980, da logen i Faaborg blev stiftet. I april kunne logen tilmed overrække 60-års hæderstegnet til søster Aase Albertsen, og det skete på Tingager Plejecenter i Ringe.
Har du lyst til at høre mere om logearbejdet, så kan du kontakte overmester Lisbeth Næsselund Klausen.
OPBYGNING
Odd udspringer fra ‘oath’, og i den betydning kan logemedlemmer kende sig selv og deres virke; de er edsfæller, som i den mystik-prægede atmosfære arbejder med deres personlige indstilling til livet. Ud over arbejdet med egen personlige udvikling, arbejder søsterlogen også for at yde støtte til humanitær arbejde.
Ordenen er inddelt i flere grader. Hver grad indebærer, at man arbejder med og udvikler sin egen etik.
De fire grader:
• Indvielsesgraden
• Første grad – venskabsgraden
• Anden grad – kærlighedsgraden
• Tredje grad – sandhedsgraden
Træder en logesøster ind i embedsværket, sidder hun i hvert embede i en periode af to år. Når en søster fratræder embedet som overmester, får hun titlen af fungerende eksmester.
Embeder:
• Overmester
• Undermester
• Sekretær
• Kasserer
• Skatmester
I Faaborg mødes de 37 søstre to aftener hver måned i ordensbygningen på Vestergade.
Navnet til foreningen faldt på Karen Brahe, der er en af Faaborgegnens stolte kvinder. Karen Brahe blev født i 1657 på Næsbyholm ved Sorø og flyttede senere til Hvedholm tæt ved Faaborg. Da hun ved faderens død arvede godset Østrupgaard i Haastrup, flyttede hun dertil og bestyrede godset med stor dygtighed. Karen Brahe var en meget belæst kvinde, og hun oprettede en fremragende samling af folkeviser, breve og bøger. Bogsamlingen var på ca. 4.000 uerstattelige bøger og håndskrifter, som Karen Brahe bestemte skulle være på Fyn for evig tid. Samlingen er nu flyttet fra Landsarkivet for Fyn til Roskilde Kloster. Endvidere oprettede Karen Brahe Odense Adelige Jomfrukloster, en skole og et hopsital i Svanninge, og så interesserede hun sig også for bøndernes sag. Karen Brahe var en kvinde af format – en værdig Odd Fellow, hvis hun havde levet i dag. Hun døde i 1736 – 79 år gammel.
