Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Henrik Poulsen
Nogle af de bedste og tydeligste barndomsminder stammer fra besøg hos bedsteforældrene i Aa ved Ebberup, så Fyn var et naturligt valg, da Klaus Bircholdt i august sidste år købte hus i Faldsled for at tilbringe sin pensionist-tilværelse her. Hermed blev landsbyen endnu en kreativ personlighed rigere – tilmed en, der også kan falde under betegnelser som kunstfotograf, globetrotter, gummistøvlebiolog og langdistance-havsvømmer.
En hurtig google-søgning vidner om mange talenter, der spænder lige fra det akademiske til det kreative, og når Klaus Bircholdt skal beskrive sig selv, kommer han også vidt omkring.
– I bund og grund er jeg tålmodig og rolig af natur og meget kreativ. Jeg er mere entreprenør end vedvarende. Jeg er ikke til trummerum. Jeg kan godt lide at starte firmaer op, eller starte op på nye markeder, og så overleverer jeg det til andre derfra. Jeg kan lide spændende projekter, fx har jeg lige ryddet et stykke jord her på grunden, som skal blive til en blomstereng for bier og sommerfugle.
Biolog og business-mand
I en lang årrække var Klaus Bircholdt en travl og omrejsende forretningsmand. Et liv, der ikke tillod meget tid til motivjagt med kameraet.
Inspireret af 70’ernes Jacques Cousteau besluttede Klaus Bircholdt at uddanne sig til havbiolog og dykkerinstruktør og arbejde i udlandet. Senere sadlede han om og bevægede sig ind på en del af biologien kaldte immunologi, hvor han bl.a. arbejdede med cancer og metastaser. Han arbejdede som en del af det såkaldte Life Science indenfor sundhedssektoren.
– Jeg arbejdede med Business Development i både Europa, USA, Sydamerika, Mellemøsten, Indien og Japan, så jeg har rejst meget. Jeg startede selskaber op og uddannede personaler og hjalp dem med business-planer. Så jeg gik fra at være biologisk orienteret i mit arbejde til at være business-orienteret.
Men den saltvandsglade havbiolog har altid rumsteret på sidelinjen, hvor Klaus Bircholdt dyrkede triathlon med svømning som sin bedste disciplin.
– I 00’erne blev havsvømning meget udbredt, og jeg svømmede Open Water Longdistance Swim, hvor man svømmer fra ét land til et andet. Jeg har svømmet fra Frankrig til Spanien over Middelhavet, fra Sverige til Finland langs polarcirklen, fra Danmark til Sverige, og fra Danmark til Tyskland.
Havsvømmeren har også et par særlige oplevelser med sig, fx dengang han svømmede 3.000 meter rundt om Folketinget i Københavns kanaler, eller da han svømmede fra middelhavsøen If, hvor Dumas’ Greven af Monte-Cristo blev holdt fanget, og de godt 5 kilometer ind til havnebyen Marsailles. Nogle gange er svømningen gået rigtigt stærkt, og på strækningen mellem Danmark og Sverige satte Klaus Bircholdt i 2002 tilmed rekord som den hurtigste svømmer i sin aldersklasse – en verdensrekord, der fortsat består i dag.
Kunstfotografen
Klaus Bircholdt beskriver også sig selv som nysgerrig, og denne nysgerrighed kombineret med tålmodigheden er måske nogle af ingredienserne bag hans succes som kunstfotograf. En succes, som bl.a. har sikret ham en lang udstillingskarriere med fotografier, der er optaget i den permanente samling på Det Kongelige Bibliotek, Den Sorte Diamant og Kunstmuseum Brandts i Odense. Fotografier, der er af sådan en kvalitet, at de har sikret Klaus Bircholdt en plads i Den Danske Kulturarv.
– Som fotograf jager jeg det ultimative motiv, og jeg forsøger at finde alle de lag, der findes i et motiv.
Gennem 30 år har Klaus Bircholdt rejst med sit kamera i mere end 70 lande. Tilbage i 1985 kom han i kontakt med kunstfotografen Per Bak Jensen, der ifølge Klaus Bircholdt er for fotokunsten, hvad Søren Gericke er for gastronomien. Per Bak Jensen lærte bl.a. Klaus Bircholdt om mørkekammerteknikken og om dét at tænke i zoner frem for i motiver, og denne tilgang til fotografiet motiverede Klaus Bircholdt til at fortsætte sin jagt med kameraet. Det blev en opfordring fra mesteren, der for alvor placerede Klaus Bircholdt på den kunstfotografiske tribune.
– Han spurgte, hvorfor jeg ikke sendte mine fotografier ind til censurerede udstillinger, og det gjorde jeg. Det var indgangen, jeg fik billeder antaget hver gang, og nu har jeg en hel praleliste, som jeg kalder mit CV.
Det er dog først indenfor de senere år, at Klaus Bircholdt for alvor har fået tiden til at gå helhjertet ind i fotokunsten, især kunstarten wabi-sabi optager ham.
Den seneste udstilling, på Kirsten Kjær Museet, var temaet i fotografierne netop wabi-sabi, som er en japansk filosofi. Her er udtrykket enkelt og giver beskueren en erfaring med det uperfekte, måske ser de æstetikken i forfaldet frem for at stræbe efter det perfekte. Eller måske får de blot et anderledes perspektiv på tingene.
Billederne i serien er taget som street photography, hvor Klaus Bircholdt bevæger sig rundt i gadebilledet og leder efter mennesker i en eller anden balance. Afventer den rette balance, en skrøbelig balance, som et enkelt sekundet senere slet ikke eksisterer længere.
Det er en tidskrævende affære, og den første dag på en ny lokation tager han slet ikke kameraet med rundt, for det er en svær og koncentrationskrævende øvelse bare at se ting.
– Det er en lang proces at ramme præcis dét, jeg gerne vil have. At fange en balance, som andre mennesker normalt ikke får øje på. Mennesker i balance i deres kulisser. Det kræver tålmodighed og en evne til at se. De billeder, jeg udstiller, har ikke det store publikum, men de kan kommunikere. Det er ingen kunst at tage til Indien og tage billeder med flotte farver, men de her billeder kommunikerer anderledes end det farvestrålende.
Udstillingen med det vigtige og evigt aktuelle emne er en vandre-udstilling, der består af 50 billeder, og Klaus Bircholdt håber, at billederne på et tidspunkt kan udstilles på Faaborg Museum.
Siden flytningen i august sidste år har der ikke været meget tid til at fotografere, men Klaus Bircholdt har ikke tænkt sig at sidde stille. Til september i år er der planlagt et foto-projekt i Grønland, og så drømmer han også om at blive en del af et lokalt kunstnerfællesskab med alle typer af kunstarter.
