Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Henrik Poulsen
Torben ‘Soze’ Vihrenfeldt er nærmest Faaborgs vartegn nummer to, når han kommer drønende i sin åbne, armygrønne Land Rover med hunden Balder ved sin side. Kaffen indtages hver eneste dag på Soze, selvom Torben for længst har solgt sin banebrydende café. Men noget har ændret sig. For i sommer døde Balder, og nu er Torben Soze vendt tilbage til København.
Den 27. december pakkede Torben Soze sine få ejendele sammen i sin Land Rover med kursen sat mod hovedstaden. Her venter det savnede storbyliv og vennerne fra ungdommen, men inden han forlader Faaborg, har han et sidste ønske – at få sagt et propert farvel med provinsbyen, der har dannet rammen om hans liv de seneste 17 år.
Faaborg peppes op
I 2005 skete der noget skelsættende, da en excentrisk københavnersnude flyttede til Faaborg, og med de helt store armbevægelser og smarte replikker fik skabt et kulturelt samlingspunkt i byen. Noget så storby-agtigt som en kaffebar åbnede i Faaborgs provinsielle øhavs-åndehul. –
Vi flyttede hertil fra Nordsjælland, og jeg vidste godt, at jeg ikke er ‘provinsionist’, og at Faaborg kun skulle være for en periode. Jeg fandt gågaden deprimerende og savnede specialbutikkerne, Emmerys og Lagkagehuset, forklarer Torben Vihrenfeldt.
Torben greb derfor fat i kaffemanden Søren Stiller Markussen og bad ham uddanne sig til kafferister. Kort efter købte han et kafferisteri i Randers og kontaktede Styrbæks for at leje deres lokale ved Den Voigtske Gaard. Snart var der en ny café i byen, som kunne byde på varme fristelser til både den kræsne kaffe- og tedrikker.
Caféen fik navnet Soze efter karakteren Keyser Söze i filmen The Usual Suspects, og kort tid efter fik Torben selv navnet i folkemunde – Torben Soze.
– Vi inviterede alle mulige andre tilflyttere, og snart var der et slæng, der kom på Soze. Måske var det, fordi stedet netop ikke var så provinsielt, at der var så stor interesse i det. Det var næsten for meget, griner Torben Vihrenfeldt.
Èn af de tilflyttere, der hurtigt fik øjnene op for stedet med den gode kaffe, kunst på væggene og værtens kvikke og kække bemærkninger, er Lars Kensmark. Han beskriver retrospektivt, at der ligesom fandtes et Faaborg før og et Faaborg efter, Torben kom til byen med sin café.
– Torben bragte noget nyt til Faaborg, nemlig en fusionering af den klassiske café fra storbyen med det lille byrum i en købstad som Faaborg. Der var mange, der ikke følte sig hjemme i sportsklubberne eller på de klassiske værtshuse, som fik et sted, hvor man kunne tale, læse og drikke den bedste kaffe ever, siger Lars Kensmark.
Torben havde altid drømt om sin egen café, og de næste ti år skulle han drive caféen med god succes.
Storby-klovnen Torben Soze
Succesen tillægger Torben blandt andet sin evne til at knytte bånd mellem mennesker, interagere og være opmærksom på mennesker. Måske netop de evner har betydet, at Torben for mange er blevet et referencepunkt i byen – for langt de fleste kender Torben Soze, når han drøner forbi i den åbne Land Rover.
Torben er ikke bange for at være klovnen, der hopper rundt mellem gæsterne og laver ballade, men han er også god til at lytte til folk og spørge ind til, om de har haft en god ferie.
Der ligger en kontrast mellem Faaborgs stille, provinsielle gænge og de store armbevægelser, københavnersnuden slog om sig med. Alligevel mødte byen den snakkesalige cafévært med åbenhed.
– Af en eller grund kan jeg få lov at være både fræk og fandenivoldsk, jeg behøver ikke at please folk. Jeg føler mig som en magnet for mennesker, og jeg er jo meget omgængelig og har en evne til at træde ind i andre mennesker, smiler Torben Vihrenfeldt.
Soze var fast udstillingssted for mange kunstnere, ligesom Torben arrangerede musik-aftener og foredrag i caféen.
Torben kunne se Faaborgs kvaliteter, men også mangler. Der skulle noget mere gang i den. Så med hunden Balder skabte han legendariske Soze café og kafferisteri, som han senere fusionerede med Helios. Han har bragt 1000 mennesker sammen i samtale, film, musik. Nu rejser han igen, men de ting, han har skabt, lever videre. Som om det altid har været her. Det er virkelig en kæmpe bedrift, siger Lars Kensmark.
Mange unge mennesker i byen fandt også den nye café dragende, hvilket gav liv og aktivitet på mange forskellige tidspunkter af dagen. Én af de gymnasie-elever, der kom jævnligt på stedet, er Johanne Uhrenholt Kusnitzoff.
– Soze var stedet for mange i gymnasiet, og flere af os blev omtalt ‘the Soze Gang’, fordi vi tog derhen i pauser og mellemtimer, sågar indimellem i stedet for timer, hvilket måske var mindre godt. Soze var som en magnet, det var nyt og anderledes med vilde farver på væggene og en helt særlig stemning af, at her kunne der ske alt muligt. Hvad der ofte gjorde. Og så selvfølgelig fordi det var vildt god kaffe, siger Johanne Uhrenholt Kusnitzoff.
Kunst og kaffe er en ting, men Torben bragte også en særlig stemning til byen.
Der var såmænd fine caféer i byen dengang, men Soze blev hele byens dagligstue, fordi man gerne ville ned og være en del af Torbens sjove og utraditionelle storby-agtige univers. Vi følte det, som sad vi i Paris eller New York og snakkede med verden, for Torben satte tit gang i samtalerne mellem gæsterne. Så hele caféen var én stor fælles gruppe. Men uden, at det blev for meget. Alle var vilde med Torben, fordi han var/er så åben og bramfri, og man altid følte, at man besøgte en god ven, som ikke pakkede tingene pænt ind, men sagde alt muligt politisk ukorrekt, hvis det passede ham. Hvad det tit gjorde, forklarer Johanne Uhrenholt Kusnitzoff.
Tak for alt, Faaborg!
Efter ti år valgte Torben at flytte caféen ned i Helios. Mange mente, at det var en forkert beslutning, men ikke Torben. Helios skulle være et sted med liv, og det krævede, at caféen var åben og tilgængelig. Han ville holde åbent 10-20 hver dag og servere brunch og tapas hele dagen, og selvom flere stamgæster mente, de ikke ville følge med, så endte de med at komme retur i de nye rammer.
Men efter blot to år i Helios, sadlede Torben om igen.
– Jeg var i livskrise, og da jeg talte med Julie (red. hustru til den nuværende ejer Nathan Benson), og hun spurgte, om hjemmeside skulle opdateres, svarede jeg ‘nej, jeg sælger caféen’, fortæller Torben Vihrenfeldt.
Nathan og Julie købte caféen og kafferisteriet, og Torben kunne stemple ud og hengive sig til sit eget selskab, der gerne bruges til at læse, lytte til musik, opfinde ting og lave satiriske tekster eller tegninger. Hver dag siden salget har han rutinemæssigt indtaget kaffen på caféens udendørs terrasse, hvor Balder kunne ligge ved hans fødder, hvorefter de travede en time langs Langelinje og returnerede til hjemmet med vind i ansigtet i den åbne vogn.
Nu er Balder her ikke længere, og storbyen trækker i Torben. Det provinsielle var altid på lånt tid, og den kække københavner tager meget med sig fra årene i Faaborg.
– Jeg har fået et fantastisk indblik i at betragte København udefra, og i hvor selvfikseret politikken-segmentet er, for dem er der intet liv udenfor Valby Bakke. Jeg har også fået et indblik i det provinsielle, og jeg mærkede, hvordan byen støttede op om mig, da jeg var i krise, fortæller Torben Vihrenfeldt.
Det er en stor beslutning at flytte fra Faaborg, helt forfærdeligt faktisk, forklarer han, for han elsker at fiske og sejle, og så er han kommet til at holde at menneskene i byen. Men i København venter vennerne fra ungdommen, de helt nære relationer, og Torben føler sig bundet af sit ophav. Og så tillader livet i en lejlighed på Nørrebro mere tid til arbejdet – for Torben er langt fra klar til at lade sig pensionere. Det er der nemlig ingen identitet i.
Den nyskabende café har sat sit præg på Faaborg, og mange vil savne synet af Torben Soze i bybilledet.
– Soze VAR Torben Soze, og jeg tror faktisk, at han satte gang i en kreativ understrøm i byen, som jeg tror, er en af grundene til, at der sker så meget i byen den dag i dag, siger Johanne Uhrenholt Kusnitzoff.
