Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Henrik Poulsen
Med en hjerne, der evigt og altid kører på højtryk, er det vigtigt at finde ro. Finde åndehuller, der kan genskabe balancen. For Mikael Larsen indtræffer roen, når han tegner, og derfor besluttede han sig for at gøre netop dét – tegne. Hver dag. Et helt år igennem. Da 2020 var slut, stod han med 366 tegninger, og straks fik han en ny idé – tegningerne skulle nu være fortløbende – på samme stykke papir. 2021 bød således på en 32 meter lang tegning.
I 2017 fik den kriseramte Mikael Larsen konstateret ADD af sin psykiater. Han håbede, at en pille kunne få ham til at blive som alle andre, men desværre udeblev virkningen, og Mikael fortsatte et liv i en osteklokke. Men et par år senere fik han en åbenbaring, en erkendelse af, at han er god nok, som han er. Og med et dagligt pusterum over tegnepapiret og med en åben dialog om de udfordringer, diagnosen medbringer, er osteklokken i dag væk, og Mikael kan være tilstede både i sig selv og i nuet.
Krisen kradsen
Vi står bøjet ind over arbejdsbordet i stuen og betragter tegning nummer 673. Siden 2020 startede, har Mikael tegnet én tegning hver dag, og i ringbindet ligger de 366 for året 2020. Tegning nummer 673 er tegnet på en lang papirrulle, for i 2021 lød udfordringen på, at alle tegninger skal hænge sammen. ‘Den lange by’, kalder han værket, som hver dag indeholder en bygning og noget, der kendetegner datoen.
Tegning nummer 673 symboliserer datoen, der lyder på den 18. november. Steamboat Willie markerer den dag, hvor Mickey Mouse for første gang optrådte i en Walt Disney-tegnefilm (i 1928), og over båden troner ‘Metallica’ med de sorte, karakteristiske bogstaver, da dagen også er Kirk Hammetts fødselsdato. En mindre snemand fra striben om Sten og Stoffer skal minde om, at striben første gang udkom på denne dato i 1985, og en model af et atom markerer, at den danske videnskabsmand Niels Bohr døde på denne dato.
– Jeg bruger mellem to og tre timer om dagen på tegningerne. Både research og selve tegningerne. Det er ofte noget med arkitekter, kunstnere, komponister eller H.C. Andersen. Men tegningerne spænder bredt, for det er også, hvad der inspirerer mig på dagen, og så skal det gerne passe sammen både farve- og billedemæssigt med den forrige, så der er en rød tråd i hele tegningen, fortæller Mikael Larsen.
Rullen med de sammenhængende tegninger er nu otte meter langt, og sammenlagt med de tre andre ruller, der står i køkkenet, og tillagt årets resterende dage, satser Mikael på, at tegningen når op på 30-35 meter i alt i 2021.
Ved arbejdsbordet finder Mikael ro. En ro, han har brug for i hverdagen, når tankerne myldrer rundt i hovedet og fjerner struktur, motivation og fokus. For blot et par år siden, så tilværelsen helt anderledes turbulent ud for Mikael, der stod med flere livskriser inde på livet.
– I 2014 betød skolereformen, at jeg skulle lave en ny struktur i arbejdsdagen. Det var ikke længere muligt for mig at sove midt på dagen og forberede mig om aftenen, som jeg plejede. Min struktur blev revet fra hinanden. I 2015 blev jeg skilt fra mine drenges mor, året efter var der nedskæringer på mit arbejde, hvor jeg blev fyret. Her begyndte det at rable. Kort efter døde min bedste ven pludseligt, og mens jeg bar hans kiste, begyndte en følelse af en osteklokke over hovedet, forklarer Mikael Larsen.
En kollega fra Mikaels nye arbejde lagde en dag en hånd på hans skulder og sagde, at de var bekymrede for ham. Det var han også selv, så han tog til lægen. Diagnosen blev stillet er halvt års tid senere; Mikael har ADD.
– Som barn troede jeg, at jeg bare var genert. Jeg har altid haft svært ved at byde ind i fx gruppearbejde, jeg skal ligesom gives ordet, før jeg siger noget. Jeg forsøgte at komme igang på arbejdet igen, men en dag sagde jeg til min TR: ‘Jeg tror ikke, jeg skal være skolelærer mere’. Jeg måtte kapitulere, siger Mikael Larsen.
I god dialog med skolen blev Mikael opsagt, og nu måtte han søge nye jobs, hvilket blot forværrede følelsen af osteklokke. For med en opmærksomhedsforstyrrelse som ADD har man brug for nogen til at holde sig i hånden og sige: du skal det her.
Vendepunktet
Mikael fik ikke søgt et nyt job, og havde det ikke været for drengene, så var han nok blevet i sengen hele dagen, forklarer han. Men da hans ældste søn, Oliver, dimitterede fra niende klasse på Enghaveskolen, der er en grundtvig-koldsk friskole, skete der noget.
– Under skolelederens tale, nævnte han Grundtvigs ord om, at det handler ikke om, hvad man er, men hvem man er. Den gik rent ind. Osteklokken var væk. Jeg fik en erkendelse af, at jeg er god nok, som jeg er. Det stemte også overens med Søren Kierkegaards citat om, at livet leves forlæns, men forstås baglæns, som stod i den bog, Oliver fik, forklarer Mikael Larsen.
Mikael havde svært ved at sove efter erkendelsen, og dagen efter ringede han til sin arbejdsplads og sagde, at han ikke kom på arbejde. Kort efter indtraf endnu en skelsættende begivenhed, for mens Mikael sad i sine pyjamasbukser og overvejede, hvad han nu skulle gøre, opdagede han pludseligt, at der stod en høj gut på gårdspladsen og pegede på det skilt, hvor der står atelier.
– Ja, svarede jeg, jeg har et galleri, og han kom med ind og kiggede. Vi talte godt sammen og drak kaffe i et par timer, hvor vi begge åbnede op for hinanden. Han ville gerne hjælpe mig med at skrive ansøgninger. ‘Jeg kommer på fredag,’ sagde han, og vi har været kammerater lige siden, siger Mikael Larsen.
Den nye kammerat, Hans Henrik, og Mikaels ekskone, Johanna, fik taget Mikael i hånden og hjulpet ham videre i arbejdslivet. Johanna havde set en stilling som værkstedsassistent på Autismecentret i Kværndrup, og Hans Henrik hjalp med at skrive ansøgningen.
– Til samtalen var jeg i tvivl, om jeg skulle fortælle om min ADD, men da de spurgte, hvorfor jeg ikke ville være skolelærer længere, fortalte jeg det. De ringede kort efter og sagde, at de godt kunne bruge en, der er god til relationer. De kunne bruge mig, og jeg var ovenud lykkelig, fortæller Mikael Larsen.
Det var her, i sensommeren 2019, at tankerne bevægede sig tilbage i en positiv spiral for Mikael.
En dejlig dyne af tryghed
Mikael taler åbent om de udfordringer, han har i hverdagen med ADD diagnosen som følgesvend. Vennerne har fx lært, at de skal bede ham lægge aftaler ind i kalenderen på telefonen med det samme, ellers forsvinder de.
Folk med ADD siger ikke noget om ADD. Det er ikke en skam at have, men en skam ikke at gøre noget ved det. For mig føles diagnosen som en dejlig dyne af tryghed, og den kan forklare mange af de ting, jeg har oplevet, siger Mikael Larsen.
Det kan være svært for mennesker med ADD at mærke rigtigt efter, hvad de gerne selv vil. Når andre fortæller, at man skal dét, dét og dét, kan det føles meget enkelt og ligetil at vælge netop det. Mikael har været famlende i sit liv, glemt at mærke efter, hvad han gerne ville – sådan helt ind i kernen, og når andre fortalte ham, hvad han skulle, gik han den vej.
– Efter livgarden startede jeg som laborant, men jeg holdt kun en måned på skolen. Så gik der fem-seks år, hvor jeg tog tegnekurser, arbejdede lidt, tog et tegnekursus mere, mere arbejde. Indtil jeg en dag som 25-årig fik et brev fra staten, hvor der stod, at jeg skulle vælge en uddannelse, ellers ville de vælge for mig, forklarer Mikael Larsen.
Mikael valgte seminaret for kunst og håndværk i Kerteminde og blev billedkunstlærer og åbnede derefter et tegnestudie med en veninde. De ville gerne lære det traditionelle, grafiske håndværk og rejste til kunstakademiet i Krakow, hvor Mikael mødte Johanna. Efter et halvt år i Krakow vendte Mikael og Johanna, der også er kunstner, snuderne mod Danmark, hvor de bl.a. tjente penge ved at sælge kunst i Odense. Men da de stiftede familie, uddannede Johanna sig til bygningsmaler for at få et mere fast job, og Mikael måtte også sadle om.
– Omkring 2000 var der mangel på lærere, og jeg tog en særligt tilrettelagt uddannelse med tre år på seminar, hvor jeg havde matematik, natur/teknologi og biologi som linjefag, og derefter kom jeg i praktik i Glamsbjerg, hvor jeg så blev i 13,5 år, fortæller Mikael Larsen.
Der skulle altså flere livskriser og en diagnose til, før Mikael blev i stand til at se tingene udefra og mærke efter, hvordan det gode liv og arbejdsliv ser ud for ham. I dag kan han finde ro efter relationsarbejdet på autismecentret, når han sætter sig i stuen med tegningerne.
– Først i 2019 begyndte tandhjulene at rotere. Det slog mig, at dér, hvor jeg har det bedst, er, når jeg tegner. Så jeg satte mig for, at i 2020 ville jeg lave en tegning hver dag, og jeg skrev det på Facebook, så jeg blev holdt op på det. Formen var løs, og jeg tegnede og tegnede, mens de snart talte løs om en virus i Kina, forklarer Mikael Larsen.
De faste følgere på Facebook og Instagram var ikke klar til at undvære tegningerne, da året var slut, og deres interesse fik Mikael til at fortsætte med næste værk – én lang tegning, ét nyt hus hver dag.
– Jeg har det jo godt, når jeg tegner og forsvinder ind i min verden. Det giver ro. Det startede med et simpelt hus, men der skulle jo blive 365, så jeg tænkte, at det kunne være sjovt at blande noget aktuelt ind i det, og det har så grebet lidt om sig, griner Mikael Larsen.
Alle tegningerne udstilles 2. april 2022 i Horne Hallen og så er der aftaler i hus med Herringe Kirke, Tulip-bygningen i Faaborg og Berliner Philharmonie i Berlin. Du kan også se alle tegningerne på Mikaels profil på Facebook og Instagram.
Info om ADD
Ved ADD ser man ofte en øget uopmærksomhed, lav koncentrationsevne og hyppige skift af fokus. Dertil kan man have en tendens til let at blive distraheret af egne tanker, følelser, sansninger og ydre stimuli.
Mennesker med ADD kan have vanskeligheder med at skabe overblik, tænke frem og tilbage over tid. De kan have svært ved at motivere sig selv eller udvise initiativ ift. at udføre specifikke opgaver. Dertil kan det at planlægge, koordinere og gennemføre aktiviteter være en udfordring, og man kan have behov for længere tid til at omstille sig forandringer.
Mennesker med ADD kan have svært ved at tilegne sig ny læring, da indlæring forudsætter vedvarende opmærksomhed og koncentration. Mange børn og unge med ADD oplever derfor vanskeligheder i skolen eller under uddannelse, på grund af dette.
Folk omkring dem har måske set dem som stille, generte, dovne, mindre begavede eller indadvendte. Derfor kæmper mange mennesker med uopdaget ADD med en negativ selvfølelse af at være uduelige og ofte med et lavt selvværd.
