Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Mads Holdgaard
Overalt i Faaborgs gader og gårde møder man kunstfærdige skulpturer og springvand. Størstedelen af dem er doneret til byen af Kunstforeningen for Faaborg og Omegn, og i denne artikel kan du blive klogere på denne forening og dens noble formål om at udbrede kendskab til og fremme forståelsen af kunst. I år fejrer foreningen 60-års jubilæum, som bl.a. markeres med en udstilling af en kunstskat, der blev gemt og glemt under renoveringen af Øhavsskolen.
Midt i stuen i den lejlighed, der engang tilhørte grundlæggeren af Faaborg Kunstmuseum, Mads ‘Tomat’ Rasmussen, har bestyrelsen for Kunstforeningen for Faaborg og omegn taget plads. Placeret i hver sin Svanningestol, sidder de klar til at fortælle om den kunst, vi alle nyder godt af i hverdagen i Faaborgs gader, omend vi ikke altid er klar over det.
Du kender dem helt sikkert, kunstværkerne: ‘Pigen i gyngen’ i Kanneworfs Gaard, Bryggerbrønden i Bryggergården eller ‘Jagten på sagens kerne’ i Konservesgården. I alt står kunstforeningen bag cirka 25 skulpturer, spredt ud over Faaborg.
– Disse skulpturer er i byen, fordi kunstforeningen er her. Nogen har gjort noget, og det er netop dét, foreningen vil – udbrede kendskabet til kunsten, fortæller formand Niels Justesen.
Men hvem er disse kunstelskere, der sætter kunst på dagsordenen og skulpturer op i det åbne byrum?
Frivillige kunstelskere
Kunstforeningen er som de fleste andre foreninger drevet af frivillige kræfter, herunder en frivillig bestyrelse, og fælles for dem alle er, at det er kunsten, der driver værket.
Hvert år arrangerer bestyrelsen fire udstillinger i lokalerne på førstesalen af Faaborg Kunstmuseum, og her er der altid gratis entré.
Inge Kielmann er begejstret for og interesseret i kunst, og så holder hun meget af arbejdet i bestyrelsen, hvor hun har siddet gennem 35 år.
– Vi er et godt team. Vi har det rart med hinanden og har gode samtaler om kunst. Vi er ikke altid enige, for vi har hver vores smag, men så får vi gode drøftelser. Det er hyggeligt at være sammen om de ting her, forklarer Inge Kielmann.
Rasmus Folke Olsen har været med i foreningen i 20 år og supplerer Inge Kielmann.
– Jeg er fx ikke fan af Andy Warhol, som er med i vores aktuelle udstilling, men det er jo et stort navn. Det er også spændende, når en udstilling skal hænges op, for den skal spille sammen med rummet, og her kan vi også godt være uenige. Nogle gange er kunstneren selv med til at hænge op, men det er heldigvis sjældent, for så er der ekstra mange meninger, griner Rasmus Folke Olsen.
Der er omkring 115 medlemmer af kunstforeningen, og man behøver ikke hverken være kunstkender eller finkulturel for at melde sig ind.
– Der er ingen forudsætninger for at blive medlem, man skal bare betale medlemskab og så have det rart. Der er en stigende interesse fra yngre mennesker omkring 40-50, måske er det pga. corona, at folk er blevet mere opmærksomme på det nære, forklarer Elsebeth Fritsdal.
I foreningen er de klar over, at man som kunstforening hurtigt får et image som finkulturel eller som nogle, der svæver over vandet, men ambitionen er en ganske anden.
– Vi vil så gerne have en forening, der er så bred som muligt, og hvor alle kan være med, bare man kommer uden forudindtagelser. Jeg var engang til en begravelse, hvor præsten nævnte Astrid Noack. Jeg begyndte at researche og fandt et atelier. Vi endte med at tage på udflugt til en baggård på Nørrebro, og jeg synes, det er noget af det sjoveste med sådan nogle små nicher, siger Inge Kielmann.
I et forsøg på at brede foreningen og kunsten endnu mere ud arbejder bestyrelsen sammen med andre lokale aktører, bl.a. Pakhusets kunstforening.
– Vi udstiller også hos GaleRiget, og her er det mere strøgkunder, der kommer ind. På den måde bløder vi lidt op, for her kommer der folk, der ellers ikke ville komme. Vi tiltrækker et helt nyt klientel til kunsten, forklarer Niels Justesen.
Foruden GaleRiget udstiller kunstforeningen på førstesalen i Helios og deltager i kulturnatten.
Lodtrækning om kunstværker
Medlemmerne af kunstforeningen mødes flere gange om året til arrangementer, hvor både fællesskab og kunst er i fokus. Hver udstilling åbnes ved, at foreningen samles over vin, og er kunstneren i udstillingen nulevende, holder denne oftest et oplæg og fortæller om tankerne bag kunsten. Tidligere har foreningen bl.a. haft besøg af Troels Trier, Evan Frederiksen, Ulrik Møller, Ingvar Chronhammar og Keld Moseholm.
– Det er altid sjovt at se giraffen. Som bestyrelse har vi frihed til at afprøve nogle ting. Nogle har måske researchet og fundet noget nyt – så er der frit spil, dog skal det passe til lokalerne og være af en vis kvalitet, forklarer Niels Justesen.
Når udstillingerne ikke skal researches og opsættes, så henter foreningens medlemmer inspiration på deres årlige kunsttur. I år går turen til Vejle Kunstmuseum, hvor der er arrangeret en omvisning af særudstillingen ‘Kunst for kød’, på turen hjemad bliver der ophold ved Olafur Elliassons ‘Fjordenhus’ i Vejle Fjord samt et kort besøg på keramikmuseet Clay.
På den årlige generalforsamling har et par heldige medlemmer mulighed for at erhverve sig et stykke kunst. Efter hver af de fire årlige udstillinger køber kunstforeningen nemlig ét af værkerne, og disse bortgives under intens og nervepirrende lodtrækning.
Faaborg har altid været kendt for kunstnerkolonien, men i kunstforeningens spæde start i 1961 mente man, at der manglede udenbys kunst af dygtige kunstnere.
Markering af jubilæumsåret
I sommeren 1960 drøftede nogle af de lokale kunstnere muligheden for at formidle udenbys, ny kunst i Faaborg. Den lokale kunst kunne de jo selv gå rundt og se, lød argumentet.
Succesen var ikke umiddelbar, for foreningens første udstilling foregik i en et lille udhus i renserigården, og den ældre tilsynsførende dame skræmte gæsterne væk ved at udtrykke sit mishag med de udstillede værker.
Anderledes vellykket var anden udstilling til Faaborg Festival i en gymnastiksal på grundskolen. Her var det bestyrelsesmedlem Knud Langaa Jensens gode ven Henry Heerup, der udstillede 30 skulpturer, 60 linoleumssnit og 38 malerier. Heerup har siden da været et begreb i Faaborg og omegn, da mange af værkerne blev i byen.
I år skal de 60 år fejres med en udstilling under titlen ‘Faaborgs glemte kunstskat’. En glemt kunstsamling er nemlig dukket frem under renoveringen af Øhavsskolen.
Da skolen udvidede i 1970 blev der mange ledige vægge, og skolen skabte et kunstudvalg, der hvert år skulle indkøbe kunst til væggene. Hovedværket blev et maleri af Henry Heerup, der malede ‘Faaborg Fantasi’, et maleri, der i fineste Heerup-stil viser nogle af Faaborgs vartegn, herunder Klokketårnet og Holkegade.
Under den seneste renovering stillede man den efterhånden store kunstsamling i et depot, hvor den længe har stået uforstyrret. Nu skal den frem i lyset igen.
– Det bliver en meget spændende udstilling. Den har en kunstnerisk tyngde, og den fortjener at komme frem fra gemmerne, fortæller Elsebeth Fritsdal.
Jubilæumsudstillingen kan ses fra den 16.oktober til den 23. januar i kunstforeningens lokaler i Konservesgården.
