Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Henrik Poulsen / Jørn Ungstrup
Gennem 50 år har Knud Hansen trænet jagthunde. Han har som sådan ikke en speciel teknik, han kræver blot, at hunden hører efter og indfinder sig under familiens hierarkiske struktur. Det hårde arbejde har resulteret i flere fornemme priser, og selvom han nærmer sig de 80 år, fortsætter han med dagligt at træne sine hunde og tage til konkurrencer.
På terrassen ligger Scott, der er gammel i gårde, og et stykke væk ligger Rossi, der er en unghund på to år. Rossi er Knuds nye håb, for sidste forår tog han et trofæ hjem i unghundeklasse, og Knud forventer, at han topper som fireårig og vinder det sidste trofæ hjem, som mangler i en ellers fuldendt række.
– Men vi kommer ikke til at vinde udstillinger eller blive eksteriør-champion med ham har – han er slet ikke køn nok, smiler Knud Hansen.
Rossi ligger uimponeret, mens Knud fortæller om sit liv med hunde.
Interessen startede tidligt
Knuds far var hverken hundeejer eller jagtinteresseret, men til gengæld havde naboen i barndomsbyen Ny Stenderup en krydsningshund, og Knud har altid vidst, at sådan en skulle han have – bare en ægte én af slagsen. En ægte, korthåret hønsehund.
– Hanne og jeg fik vores første hund, den dag vi blev gift, og der har ikke været én eneste dag i dette hus uden en hund eller to, siger Knud Hansen.
I dag kan Knud kalde sig æresmedlem af Korthårsklubben, efter 50 år som medlem, og i 2018 blev han tildelt Guldhunden, som er klubbens højeste udmærkelse og tildeles medlemmer, der har ydet en særlig indsats for klubben og for den korthårede hønsehund i Danmark.
Siden 1992 har Knud også fungeret som markprøvedommer, og så stiller han også selv op i konkurrencer med sine hunde. Han anses for at være én af Danmarks absolut bedste korthårsførere og en særdeles god ambassadør for racen.
I dag er Knud 79 år, men stadig aktiv hundetræner, ligesom han fortsat deltager i konkurrencer.
Disciplin eller yt
Knud har også altid vidst, at han ville træne sine hunde, enten til udstillinger eller til lydighedskonkurrencer. Derfor er det udelukkende han-hunde, han er gået efter, da hun-hundene risikerer at være i løbetid op til eller under en konkurrence.
Men hvad det helt præcis er, der gør Knud til sådan en god hundetræner, det kan være svært at få greb om. Ifølge ham selv gør han ikke noget særligt, ud over at avle på de hunde, han anser som værende naturtalenter. Men går man Knud lidt på klingen, så er der mere bag den indsats, der ligger forud for de mange trofæer, han og hundene gennem tiden har indkasseret.
Hver dag bruger Knud flere timer på at motionere og træne sine hunde. De skal ikke trænes med tæsk, fastslår han, men derimod er det rosen alene, der skal trække værket. Ikke godbidder. Og så skal hunden kunne lide sin ejer og respektere ham.
– Når jeg får en ny hund, så ser jeg den an, indtil den er to år. Hvis ikke den er dressérbar nok, når den er to år, så sælger jeg den, forklarer Knud Hansen.
For Knud er en god hund én, der er nem, stille og rolig, som opfører sig pænt, og som kender sin plads i familiehierakiet. Og dét gør hans hunde for det meste, selvom der er undtagelser.
– Når vi så skal ud og arbejde til konkurrencer eller prøver, og vi skal ud i bilen, så er det nogle helt andre hunde. Så farer de rundt i hælene på os, mens vi lægger tøjet frem, det kan faktisk være lidt irriterende, griner Knud Hansen.
Allerede fra hundene er helt små, starter træningen. Knud starter med at skabe en tilknytning de første tre døgn, hvor hvalpen bor hos dem. Her ligger han gerne på en madras på gulvet sammen med hvalpen, som først derefter begynder at komme ind i familiens sædvanlige rytme.
– Når de er små, otte uger, starter vi med at indøve stand. Så har vi en fiskestang med en to meter lang snor, som vi trækker rundt i græsset. Når hvalpen er træt og står stille, så roser vi ham, forklarer Knud Hansen.
Hunden lærer dermed at stå helt stille og modtager ros for det, og hermed er kimen lagt, til at hunden forstår, at ros er det vigtigste af alt.
Intet forærende
Når der konkurreres i lydighed, får man intet forærende, forklarer Knud. Faktisk kræver det indledningsvist, at man placerer sig i top tre i de indledende runder, hvis man vil gøre sig forhåbning om at kvalificere sig til DM.
Konkurrencen består af én del på mark og én del på vand. På marken skal hundene gennem disciplinen slæb, hvor en død kanin er trukket i zig-zag-mønster. Her skal hunden kunne følge sporet 250 meter i medvind. Anden disciplin på marken er apportering, hvor to duer er gemt i et krat, 30 meter væk. Her skal hunden afvente og kunne dirigere direkte hen til byttet.
Tredje disciplin er vand. I vandet skal hunden hente to ænder, der er gemt i siv, og i alle disciplinerne kan hunden score mellem 0 og 10 point.
– Vi træner op til flere timer dagligt, vi har en mose omme bagved, hvor vi kan træne i vand. Hunden skal have mindst 7 points i hver disciplin, og der skal 3 x 10 points til for at få pokalen, forklarer Knud Hansen.
Gode oplevelser
Der er flere oplevelser gennem tiden, der står klart frem i Knuds hukommelse, men faktisk er det hele oplevelsen af at deltage i konkurrencer, som giver Knud glæden ved de korthårede hønsehunde.
– Jeg har gode oplevelser stort set hver gang, vi er afsted. Når vi ikke vinder, så lærer jeg, at man ikke altid vinder, og så siger jeg tillykke til de andre og har glæden ved at se mange gode hunde, forklarer Knud Hansen.
Knud nyder særligt at deltage til DM, enten som hundefører eller dommer.
– Som markdommer ser man alle de bedste hunde, og der er ingen, der får noget forærende. Jeg kan huske et år til DM, hvor der var faldet sne, og det blæste, og ingen af hundene kunne gennemføre prøverne, fortæller Knud Hansen.
Der er noget helt specielt ved at vinde et danmarksmesterskab, og Knud ved godt, at det ikke er enhver forundt.
– Det er vildt at vinde DM. Nogle hundeejere arbejder hele livet for det, uden at det lykkes. I 1998 vandt jeg DM med Rebel, og dér var jeg allermest stolt, han var simpelthen bare så god, helt suveræn faktisk, fortæller Knud Hansen.
Til efteråret kan Knud og Rossi stille op i åben klasse, og Knud har store forventninger til ham.
3 GODE TIPS TIL HUNDEJERE
1) Dressér fra dag 1! Det kan fx være mht bilkørsel, eller opførsel – man skal ikke bare lade hvalpen løbe rundt
2) Vær konsekvent! Ligesom man er det med børn
3) Behandl hunden som et dyr! De skal kende deres plads i flokken, samtidig med at de skal have det godt