Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Henrik Poulsen
I Millinge bor Jytte og Ole Lauritzen omgivet af smukke ting. Her samler og sælger de alt fra keramik og malerier til spisestel og glas, mens de med taknemmelighed ser tilbage på et langt liv sammen. Et liv, hvor de altid har meldt sig på banen til nye udfordringer. Læs med om antikvitetshandlerne på Postludiet.
Tilsammen har Jytte og Ole mere end 160 års rutine i livtag med tilværelsen. Placeret naturskønt og mellem antikviteter og kunst fortæller parret om deres tredelte karrierevej, der har budt på lærergerning på Ærø, en præstebolig i Ørsted og senest en antikvitetshandel i Millinge.
Første store livsvalg
I 1978 tog Jytte og Ole en stor beslutning. De boede dengang på Ærø med deres fire børn og havde begge stabile jobs som skolelærere. Men samfundsstrukturen fik dem til at tænke i nye baner.
– Der var en overflod af lærere på det tidspunkt, og det var nærmest umuligt for de nyuddannede at finde et job. Samtidigt var der stor mangel på præster, og da jeg kommer fra en præstefamilie og i nogen tid havde tænkt på at blive præst, var det oplagt, at nu slog jeg til og uddannede mig til præst – og på den måde gjorde plads til en lærer, fortæller Ole Lauritzen.
Beslutningen betød, at Ole opsagde sin stilling og sit tillidshverv som lærerrådsformand for 40 lærer, for at læse til præst på en særligt tilrettelagt lyn-uddannelse. Da Ole var præsteuddannet i 1982, skiftede familien bopæl til Ørsted.
De næste 21 år brugte parret på at skabe fællesskaber i sognet, på samme måde, som de altid har nydt at skabe fællesskaber og have mennesker omkring dem.
– Det var et rigtigt godt valgt, for vi havde det så godt som præstepar. Vi supplerede hinanden på en måde, der fyldte os med glæde. Da vi rejste, sagde en fra menighedsrådet: Vi ved godt, at det er sidste gang, vi har haft to ansatte til én mands løn, fortæller Jytte Lauritzen.
Selvlært er vellært
Da Ole lod sig pensionere fra præstegerningen, søgte parret væk fra sognet for at starte på en frisk. Valget faldt på Millinge.
Den store præstebolig rummede efterhånden en del kunst og brugskunst, og som et hobbyprojekt begyndte parret at sælge ud af det overskydende.
– Vi har altid haft glæde ved at omgive os med noget smukt, men vi har aldrig haft råd til at eje dyr kunst, da vi jo levede af én indtægt og havde fire børn. Og vi havde heller ikke tiden til det, fortæller Jytte Lauritzen.
Både på Ærø og i præsteboligen har parret nydt at have mennesker omkring sig, og de holdte ofte store sammenkomster. Vi kunne, anslår Ole muntert, dække kaffebord og middagsbord til næsten 150 mennesker med deres eget service.
– Vi vidste ikke meget om antikviteter og kunst, og hvad de forskellige ting var værd. Jeg satte mig til at læse en hel masse om kunst, både i bøger og på nettet. Jeg lærte også mig selv at html-kode, og så byggede jeg vores hjemmeside op fra bunden, fortæller Ole Lauritzen.
Trods det, at parret startede fra nul som antikvitetshandlere, besidder de i dag en enorm viden, om de genstande de sælger og opkøber. Og så har de god smag, mener deres kunder.
– Man kan godt sige, at vi to amatører er blevet et navn i branchen. Folk siger ofte, at vi er meget gode til at finde smukke ting, og at det er rart at handle her, da vi har en stor viden om tingene, fortæller Ole Lauritzen.
Det er ikke et kræmmermarked
I de fem udstillingslokaler er der et utal af varer på hylder og vægge. Jytte og Ole har Fyns største udvalg af stentøj og keramik, og væggene er prydet med et utal af malerier.
– Vi samler gerne på værker af bestemte billedkunstnere eller keramikere. Og vi kører med faste priser – det er ikke et kræmmermarked det her. Vi sælger ikke tingene, fordi vi skal af med det, og det gør en kæmpe forskel. Vi har gjort os umage med at finde det helt rigtige, og vi venter gerne 10 år på, at den helt rigtige kunde kommer, forklarer Ole Lauritzen.
Med både interesse og viden for de smukke genstande har de gjort sig umage med at sætte prisen korrekt, forklarer Ole, og den forhandles ikke. Dog kan kunden godt få rabat ved storkøb.
Blandt de mange varer er en del af de lokale kunstnere repræsenteret. Keramik fra bl.a. Seidelin, Ulf Nielsen og Randi Potter, samt malerier af Marius Mikkelsen, Sarus Nielsen, Ellen Krogh, Søren Lund, Peter Hansen og Poul Lee.
Det svære valg
Imellem de mange enkeltstående antikviteter og store samlinger befinder sig også værker, som har en helt særlig betydning for Jytte og Ole.
– Der er et dilemma i at købe gode og fine ting, for vi vil jo gerne se på dem i resten af vores tid, men vi vil også gerne vise vores kunder, hvad vi har fundet. Og af og til sælger vi noget, hvor vi bagefter ærgrer os. Men generelt giver det os en glæde at sælge videre til andre med samme passion, forklarer Ole Lauritzen.
Huset er ofte en naturlig forlængelse af udstillingen, hvor flere kunder kommer ind til en kop kaffe. På væggen i køkkenet hang i mange år et maleri af en lille pige med en dukke – et maleri, der sagde parret så meget, at det ikke var til salg.
– En dag fortalte en kunde, at pigen på maleriet var hendes søster, og da søsteren kom og så det, fik hun lov til at købe det, men vi havde bestemt ikke solgt det til andre, fortæller Jytte Lauritzen.
Andre værker har deres egen historie at fortælle, fx den mærkværdige, blå fisk, der pryder den ene væg i udstillingen.
– Den har sin naturlige størrelse – 110 cm., og den har levet i millioner af år. Man troede, den var uddød, men i 1938 blev der fanget en. I 60’erne blev den så lavet i keramik på den kongelige porcelænsfabrik, i fem dele, som er blevet skruet sammen, fortæller Ole Lauritzen.
En lignende fisk blev tilmed foræret til den japanske kejser, da han i 1971 besøgte Danmark og porcelænsfabrikken, og på denne vis kan Ole hive anekdoter frem af ærmet om mange af genstandene i udstillingen, til stor glæde for kunderne.
Taknemlig for livet
Med deres hhv. 82 og 77 år er Jytte og Ole langt fra færdige med at samle og sælge antikviteter. Men de ved også, at de er et sted i livet, hvor det er acceptabelt at skue tilbage og gøre regnskab. Og det regnskab er de begge meget godt tilfredse med.
– Det er meget stort for os, at vi har fået lov at blive så gamle sammen. Det er ikke en selvfølge, og vi er meget taknemmelige over det. Vi er også glade for, at vi har oplevet tre så forskellige arbejdsliv som lærere, præstefolk og antikvitetshandlere. Det ville vi ikke have undværet for noget i verden, selvom det kunne have været sjovt at være startet med antikvitetshandlen noget før – for vi ved jo, at det nu er på lånt tid, fortæller Ole Lauritzen.
For tiden er åbningstiderne begrænsede pga. corona-situationen, men det er muligt at kontakte parret og høre, hvornår der er åbent.
