Tekst: Christina Bøgebjerg
Foto: Christina Bøgebjerg/Privat
Ute Lehmann har i 25 år arbejdet med træning af heste og undervisning af ryttere, først i Tyskland, derefter 21 år ved Vesterhavet, men i juni 2019 flyttede hun til Faaborg-området – nærmere bestemt til Horseballevej i Broby. Hun er i hesteverdenen blevet kendt for sin anderledes tilgang til samværet med heste, som er baseret på dialog:
– Relationen kommer i første række, så hesten rent faktisk får lyst til at deltage i en dans. Men det kræver, at man lytter til hesten, så det er tovejskommunikation, fortæller Ute.
Hendes tyske baggrund fornægter sig ikke, når hun taler. Sætningerne konstrueres på en lidt anden måde, men kærligheden til både heste og det sydfynske høres tydeligt.
Selvom det er to år siden, hun flyttede til Faaborg, husker hun tydeligt modtagelsen. – Da jeg kom herned med et flyttelæs, stod der syv mand klar, nogle af dem havde jeg aldrig mødt, og de fik tømt læsset i løbet af en time. Sådan er folk her, de siger “Vi skal da hjælpe hinanden”, og de mener det rent faktisk. Så jeg følte mig hurtigt mere hjemme her, end jeg gjorde i de 21 år på vestkysten, og jeg er stadig helt overvældet over den modtagelse, jeg har fået, siger Ute med begejstring og taknemmelighed.
– Jeg føler, jeg endelig er kommet hjem. Jeg elsker både byen og havnen. Jeg har en lidt alternativ tankegang, og her i Faaborg er der plads til at være lidt halvtosset. Der er plads til kunstnere og musikere. Man har et helt andet forhold til kultur, på den fede måde. En lille cafe, der hyrer et liveorkester. Alle de små arrangementer, der foregår i byen. Hvordan jeg kan relatere mig til det her uhøjtidelige men varme miljø. Jeg har aldrig i mit liv oplevet at føle mig så velkommen. Det betyder også meget for mig at være i naturen og være omringet af skov, så jeg kan smelte sammen med naturen. Svanninge og Jordløse Bakker er mine favoritter, og udsigten over øhavet er helt fantastisk magisk og smuk. Noget andet magisk er, når aftenen kommer, så er der helt ro. Ved Vesterhavet kunne jeg jo altid høre vandet, og selvom det kan være rart, så er det jo stadig støj, men når jeg træder ud på min terrasse om aftenen, er her fuldstændig stille. Det tror jeg aldrig, jeg har oplevet før. Dem, der kommer og besøger mig, og får undervisning med deres heste, siger ofte, at det er et paradis, også fordi energien her er så fin, siger hun.
– Jeg har arbejdet meget nationalt og internationalt, så jeg har savnet at have rødderne mere i et lokalsamfund. Da jeg flyttede hertil, blev jeg straks medlem af Helios Teatret, det er en genial forening, og på Åstrup Mølle blev jeg straks tilbudt medlemskab, så jeg kan støtte indkøbet af en ny vinge til deres mølle. Mit undervisningskoncept, hvor folk er her i en uge ad gangen, tiltrækker folk fra hele landet, og gavner på den måde også turismen. De er ude i naturen og nede i Faaborg, og finder ud af, hvor fantastisk det er at være på Sydfyn. Jeg vil gerne engagere mig i lokalområdet, og være i kontakt med de lokale.
– Da jeg kom herned, meldte jeg mig også hurtigt til et argentinsk tango hold, som har lært mig meget om både dansen mennesker imellem, men faktisk også mellem mennesker og heste. Manden foreslår en bevægelse, og når kvinden følger den, begynder han at følge hende. Jeg foreslår også en bevægelse for hesten, så den har et valg. Hesten kan også komme med et forslag, og hvis den bevægelse giver mening og er sikker, følger jeg den. Det vigtigste for manden i tango er, at kvinden har lyst til at danse med ham igen. Så det er enormt omsorgsfuldt. Min tilgang til heste og til mine kursister er den samme. Vil vedkommende have lyst til at blive ført af mig igen, undervist af mig igen? Vil de huske mig for noget godt? Det gælder både for de 2 og 4 benede, smiler Ute.
– Jeg underviser også stressramte, og har oplevet så mange gange på 25 år, at folk siger, det er bedre end terapi, og jeg ser nok også mig selv mere som terapeut end ridelærer. Jeg har 3 store heste, som alle er rolige og venlige, og Saphir især er så god til at bremse folk, hvis de har for travlt. Så vender han lige hovedet, og lægger mulen blidt på armen, som om han siger: “Rolig nu”, med så meget omsorg og visdom. Heste kan ikke andet end bare at være i nuet, og de kan med deres nervesystem hjælpe os, fordi nervesystemer ved siden af hinanden gerne vil synkronisere. Så de reagerer på, hvordan vi har det, og spænder op, når vi har for meget fart på. I min træning lærer man hestens signaler at kende.
– Jeg har et anstrengt forhold til, at børn lærer at sparke hesten i siderne. Man ville aldrig tillade, at de sparkede til en hund, og hesten kan mærke lige så meget ubehag. Efter noget tid opgiver de bare at vise det. I min træning lærer børnene, at heste også har behov og ideer, og at det er okay at tage hensyn til dem. Jeg har en seks-årig pige, der kommer og rider på Prins for tiden, og når han stopper op, siger hun: “Nu tror jeg, han har brug for en aer-krammer”, og lægger armene om halsen på ham, og aer ham. Så siger jeg: “Jeg tror, du har ret”, og så tager vi en pause. Det er så fantastisk, afslutter Ute.
Du kan følge Ute på både hjemmesiden www.horseinharmony.dk, Facebook: Ute Shanti Lehmann og Horse in harmony hos Ute Lehmann, samt på Instagram: ute.lehmann.horse.harmony.
Hun har udgivet bøgerne: “Kunsten at ride uden bid” og “I harmoni med hesten”.
Hun er uddannet pædagog og coach, og har været leder af en rideskole i Tyskland.
