Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Henrik Poulsen/Privat
Da Sebastian Maddock som fem-årig fik spændt de første skøjter på fødderne, var han solgt. Ishockey-sporten fascinerede den unge knægt, der fra første færd tilvalgte hård træning og satte sig en målsætning om at blive en af de allerbedste ishockeyspillere. I januar vendte det 16-årige hockeytalent hjem fra ungdoms-OL, og under en ufrivillige coronaudløst træningspause fortæller han her om et liv med sporten som omdrejningspunkt.
Sebastian Maddock er bare 16 år, men alligevel er han flyttet hjemmefra. Langt hjemmefra. Det bedste hold ligger i Frederikshavn, så derfor er hockeytalentet rykket nordpå. Rejsen stopper ikke her, håber han, for han drømmer om at komme videre. Til Sverige. Og måske til USA, hvor NHL-ligaen lokker.
– Jeg kan huske, da jeg oplevede glæden ved at spille hockey. Det med, at man kan få fart på og bruge sin fysik. Og så hader jeg at tabe, forklarer Sebastian Maddock.
Tidligt talent
Han var bare fem år, da han stiftede bekendtskab med skøjterne. Hans ældre fætter havde en isvinter taget ham med ud på isen, og da Odense Ishockeyklub kort efter holdt åbent hus, kørte hans mor ham til træning, og Sebastian blev fanget af sporten.
– Sebastian kunne allerede holde sig stående på skøjterne, og han sprang forældre/barn-træning over og kom direkte med på et hold. Efter første træning spurgte han sin træner, hvornår han skulle spille kamp, fortæller Charlotte Maddock Rasmussen.
To gange om ugen tog Sebastian turen til Odense for at træne, og da han rykkede op på det større hold, var det tre-fire gange om ugen, der skulle pendles til træning. Familien tog konsekvensen af den store interesse, og i syvende klasse skiftede Sebastian skole til en sportsskole i Odense, ligesom hans mor skiftede job fra Svendborg til Odense, så det passede bedre med kørslen.
Den hårde træning gav for alvor pote i 2017, hvor Sebastian blev udtaget til U14-unionsholdet. Herefter fulgte U15-unionsholdet og U16-landsholdet.
– Sebastian har aldrig brokket sig over at skulle til træning, og så længe han gerne vil jagte sin drøm, så støtter vi som familie op. Han har måttet vælge mange ting fra, familiefester, fester med vennerne og i år, inden corona aflyste planen, var han faktisk ved at fravælge at tage med os til New York for at fejre nytår – det kunne jo være, at der lå en kamp, fortæller Charlotte Maddock Rasmussen.
Efter afslutningen af folkeskolen tog Sebastian en beslutning om at spille på det bedste hold i ligaen. Holdet ligger i Frederikshavn, men det afskrækkede ikke den ihærdige hockey-angriber. Langt væk fra familien bor han nu hos en hockey-kammerat, mens han tager tiende klasse.
Træning, træning, træning
To gange om ugen står Sebastian tidligt op for at komme til morgentræning, inden skolen starter. Når han igen har fri, står der mere træning på programmet.
– Jeg træner med klubben hver torsdag eftermiddag, og så træner vi på U17-holdet mandag, tirsdag, onsdag og fredag. Næsten hver eneste lørdag og søndag har vi kampe, fortæller Sebastian Maddock.
Hertil kommer styrketræning tre-fire gange om ugen. Det er nemlig tvingende nødvendigt at træne hårdt, hvis man drømmer om en plads på landsholdet. For der er mange om buddet.
– Man starter med at være 50 til den første landsholdssamling. Vi mødes til samling hver anden uge, og her bliver der valgt nogle fra. Til sidste ender vi med at være 20 spillere tilbage, forklarer Sebastian Maddock.
Stortalentet har flere gange sikret sig en plads på landsholdet, hvor han tilmed er topscorer, og målet for fremtiden ligger helt klart.
– Jeg drømmer på kort sigt om, at mit klubhold vinder en førsteplads i ligaen, og at jeg kommer på landsholdet igen, for der har været så mange gode oplevelser med det. På længere sigt drømmer jeg om at komme til Sverige og spille, og derfra kunne der være en mulighed for at komme til NHL i USA, fortæller Sebastian Maddock.
Når Sebastian og hockey-kammeraterne ikke træner, så hygger de sig gerne med fodbold eller PlayStation, eller de ser en hjemmebanekamp med Frederikshavn-holdet. Det kan også blive til en fest engang imellem, men som seriøs sportsmand må det foregå uden alkohol.
Gode oplevelser – det handler ikke kun om at vinde
Selvom Sebastian hader at tabe, er det ikke kun medaljerne, der giver værdi for ham.
– Da jeg spillede for Odense, vandt vi aldrig guld, men jeg har haft mange gode oplevelser alligevel. Så har der været nogle gode slag, nogle gode mål, eller jeg har mødt nogle gode spillere, fortæller Sebastian Maddock.
Som yngre var han i sine sommerferier gerne på ishockeyskole i Tjekkiet, hvor de, udover at opleve en en benhård disciplin, også fik mulighed for at møde unge ishockeyspillere fra andre lande og rejse ud i verden og spille ishockey.
– Jeg har været med den tjekkiske ishockeyskole i Kina to gange, og vi har også været i Los Angeles. Det er ret sjovt, når man møder de samme spillere flere forskellige steder i verden, da vi var til OL mødte jeg en spiller fra Schweiz, som jeg havde mødt tidligere i Tjekkiet, fortæller Sebastian Maddock.
I januar var Sebastian nemlig med til sin karrieres hidtil største oplevelse. Han blev udtaget til det U16-landshold, der skulle repræsentere Danmark ved ungdoms-OL i Luasanne i Schweiz.
Til OL må landene kun stille med tre kæder og to målmænd, hvor der på landsholdet er fire kæder og tre målmænd, så det var noget af en præstation at komme i betragtning til den reducerede trup. Selvom Sebastian og holdet fra Danmark tabte begge deres kampe, så var det en stor og god oplevelser at være med.
– Vi spillede mod Canada og Rusland og tabte 6-0 og 9-0, men det var fedt alligevel. Der var 10.000 tilskuere og børn, der ville have autografer. Jeg kan huske, at jeg rystede helt vildt på hænderne i starten af første kamp. Det er 100% den største oplevelse, jeg har haft, og jeg vil gøre ALT for at komme med igen, siger Sebastian Maddock.
Sandsynligheden for at komme med til OL endnu en gang er ikke stor, for til den tid er Sebastian rykket op i de voksnes rækker, og Danmark er ikke en nation, der typisk gør sig gældende i internationale ishockey-sammenhænge. Men håbet er der.
I mellemtiden håber Sebastian på at blive spottet af en svensk agent og blive tilbudt en plads på et hold i Sverige. Hos de regerende verdensmestre i Sverige findes der uddannelsesinstitutioner, der er indrettet specielt til unge mennesker med drømme om en sportskarriere. Og måske kunne et ophold i Sverige lede videre til den ultimative drøm – en plads i NHL i USA.
