Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Henrik Poulsen
Christina Kjølby ved udmærket, hvordan det er at være på røven, og for nyligt fik hun en idé, til hvordan hun kan hjælpe andre, der i perioder har svært ved at få det hele til at hænge sammen. Hun dannede facebookgruppen Faaborg restvarer, og på kort tid meldte flere end 400 medlemmer sig på banen – nogle for at modtage hjælp, andre for at donere.
– Alle kan komme i en situation, hvor de er på røven. Måske på grund af sygdom eller en uventet regning. Men jeg er overrasket over, hvor stort behovet egentlig ser ud til at være her i området, fortæller Christina Kjølby.
Opstartet af en ren amatør
Det startede helt tilfældigt i begyndelsen af juli. Corona-situationen betød for mange, at de var hjemme i selvisolation og karantæne, og mange var i en trængt situation økonomisk.
– Jeg har selv en meget skrabet økonomi. Jeg er på førtidspension, og vi har mange dyr, så der kan komme uforudsete udgifter til fx dyrlæge. Så under corona spurgte jeg forskellige steder, om jeg måtte aftage restvarer fra butikkerne og donere til karantæneramte, der ikke selv kan gå ud og handle, forklarer Christina Kjølby.
At levere restvarer giver god mening for Christina Kjølby. Hun er nemlig vant til at spare på pengene, når hun fx handler brugt tøj, ligesom hun forsøger at bekæmpe madspild ved at købe butikkernes ‘too good to go-tilbud’.
Ret hurtigt opdagede Christina Kjølby, at der var et ganske stort behov for disse restvarer, og hun lagde derfor sit koncept over på Facebook, hvor hun dannede gruppen Faaborg restvarer.
– Jeg har absolut ingen facebook-snilde, så jeg havde brug for hjælp til at oprette gruppen. Og jeg har tydeligt meldt ud derinde, at jeg er en ren amatør til Facebook, forklarer Christina Kjølby.
Gruppen voksede hurtigt, og medlemmerne kommer fra et bredt spekter – lige fra socialt udsatte til folk der er i økonomisk trængt situation, enten permanent eller midlertidigt.
Baseret på tillid
I starten overvejede Christina Kjølby at lave en form for budgetskema, der kunne vise, om de personer, der bad om hjælp, reelt havde et behov. Men hun nåede frem til, at et tillidsbaseret system fungerer bedre.
– Jeg har valgt at have tillid til, at de mennesker, der skriver og beder om hjælp, i virkeligheden har brug for hjælp. Det er så min opgave at rationere de varer, som den enkelte får udleveret, fortæller Christina Kjølby.
Der eksisterer et stort tabu om økonomiske problemer, oplever Christina Kjølby. Det er de færreste, der vover at skrive direkte på opslaget i gruppen, og i stedet skriver de en privat besked.
– Jeg henter varer næsten dagligt. Det kan både være madvarer og tøj. Det hele kommer hjem, madvarer kommer på køl eller frys, og så lægger jeg tingene op som opslag i gruppen med teksten: ‘Skriv, hvis du har brug for donation’, forklarer Christina Kjølby.
Herfra begynder beskederne så at tikke ind, og Christina Kjælby udvælger de mest trængte, og noterer alle ordene ned på en blok papir. Resten af varerne fordeles til gruppens øvrige medlemmer. I alt anslår Christina Kjølby, at hun bruger tre til fire timer dagligt på hjælpearbejdet.
– Jeg har et stort hjælper-gen, og med det her arbejde kan jeg både arbejde hjemmefra og gå ind og hvile mig, når der er brug for det. Når jeg har aftalt et tidspunkt med folk, så pakker jeg varerne og hænger en pose med det hele ud på min låge, hvor de så henter det, fortæller Christina Kjølby.
Dagligt kommer der mellem seks og ti personer og afhenter en pose med dagligvarer eller tøj.
Næstekærlighed
Det oprindelige mål med gruppen var, at der skal være mad nok til alle. Men gruppen har også tiltrukket andre personer, end dem, der har brug for hjælp, og derfor kan gruppen også sikre trængte familier andet end udelukkende mad.
– I gruppen har vi mange private donorer og anonyme sponsorer. De giver alt lige fra tøj, cykler, barnevogne eller billetter til fodboldskole. Det kan være svært at se hos andre personer, at de har brug for hjælp, men herinde kan de være anonyme, og så er det lidt lettere at tage imod, siger Christina Kjølby.
Initiativstarteren er især rørt over de mange henvendelser fra anonyme donorer. Som fx da en familie henvendte sig til hende, da de ikke havde råd til at afholde en børnefødselsdag.
– Jeg oprettede et anonymt opslag på baggrund af den henvendelse, og vupti, så var der reaktioner. Gruppen er formidable til at byde ind, og de bød ind med både lagkagebunde, lys til lagkagen og aflagt legetøj, der kunne bruges som gave, fortæller Christina Kjølby.
En anden taknemlig modtager skrev efterfølgende til Christina Kjølby, at donationen betød, at hun nu havde tid og overskud til at pleje sig selv, da hun lider af angst.
– Det er dét, der gør det hele værd – de positive tilbagemeldinger. Eller se folk stå med tårer i øjnene, når de henter deres varer. Det betyder virkelig noget for folk, der har meget lidt, forklarer Christina Kjølby.
Det har krævet lidt justeringer at kunne være i hele sagsgangen med uddeling af restvarer. I starten gik Christina Kjølby ud til lågen og gav posen med varer direkte til aftagerne.
– Det var virkelig hyggelig, og vi fik en masse snak, men jeg måtte altså lave det om. Primært på grund af corona, men også da folk meget gerne ville vise, at de var taknemmelige og gerne forklare, hvorfor de havde brug for varerne, og det endte med at tage alt for meget af min tid, siger Christina Kjølby.
I stedet har hun nu planer om, at den container, som Faaborg restvarer har fået doneret, kan få en slags samtale-café på taget, hvor folk kan få en kop kaffe og en snak med andre i samme situation som dem selv.
Det kan dog stadig hænde, at Christina Kjølbys hjælper- og omsorgsgen løber af med hende.
– Normalt er der ikke udbringning af varer, men en dag fik jeg en besked, der lød: ‘Jeg har mine børn denne weekend, og vi har intet at spise, og jeg har ingen bil’. Så pakkede jeg s’gu en ordentlig kasse med varer og kørte ud til dem med, fortæller Christina Kjølby.
I dag tæller gruppen mere end 450 medlemmer.
