Den 1. december 2020 bliver Panorama Law en del af BORCH Advokater.
Sådan lyder overskriften i en pressemeddelelse.
Mette Stokholm Pedersen har siden 2016 været selvstændig med selskabet Panaroma Law i Faaborg. En juridisk rådgivningsvirksomhed, hvor fokus primært har været på private kunder. Mette Stokholm Pedersen har i den forbindelse været mange faaborgenserne behjælpelige med deres huskøb, testamenter, skilsmisser, fremtidsfuldmagter og dødsbobehandling.
Selvom fokus har været på private, har Mette Stokholm Pedersen dog også serviceret erhvervsdrivende, og generelt har Mette fået opbygget et godt og solidt netværk i Faaborg, hedder det.
Fra december 2020 er Mette Stokholm Pedersen imidlertid færdig med at hjælpe private og erhvervsvirksomhed selv, fordi det på tidspunkt bliver Panorama Law en del af BORCH Advokater, som ejes af advokat Michael Vestergaard og Henrik Dalegaard, og det ser alle parter frem til.
Om sammenlægningen siger Mette Stokholm Pedersen:
– Jeg glæder mig meget til at blive en del af et advokatkontor, som deler mine værdier om lokal tilstedeværelse, god rådgivning og tilgængelighed. Herudover glæder jeg mig også til at få adgang til endnu flere kompetencer, så jeg kan tilbyde endnu bedre rådgivning. Særligt til de erhvervsdrivende.
Partner og advokat hos BORCH Advokater, Michael Vestergaard, supplerer i den forbindelse:
– Vi hos BORCH Advokater gælder os også til at Mette bliver en del af teamet. Mette har stærke kompetencer indenfor privatretten, og vi har længe haft et ønske om at styrke vores profil på den front. Samtidig har vi hos BORCH Advokater haft et stærkt ønske om at blive bedre rodfæstet i Faaborg. Med Mettes tilgang får vi begge ønsker opfyldt.
Konkret bliver Mette Stokholm Pedersen ansat som advokatfuldmægtig pr. 1. december 2020, og når Mette Stokholm Pedersen opnår sin advokatbestalling, er det hensigten, at Mette Stokholm Pedersen skal være en del af partnerkredsen hos BORCH Advokater.
Advokat Michael Vestergaard forklarer:
– Reglerne for advokatvirksomheder gør det vanskeligt for andre end advokater at blive optaget som partnere. Vi bliver derfor nødt til at vente med at optage Mette i partnerkredsen, men hun bliver dog fra start en vigtig del af selskabets ledelse, hvilket vi forventer os meget af.
Med Mette Stokholm følger Mie Schlotfeldt, som hidtidig har fungeret som sagsbehandler hos Panorama Law. Mie Schlotfeldt vil altså også blive ansat hos BORCH Advokater, og generelt vil Panorama Laws indlemmelse i BORCH Advokater ikke få den store betydning for hvordan kunderne vil blive behandlet.
Mette Stokholm Pedersen udtaler i den forbindelse:
Tilbuddet om gratis juridisk og økonomisk rådgivning tager Mette Stokholm med sig til sin nye arbejdsgiver, hvilket betyder, at man fremover også kan ringe og booke en tid til den populære og gratis service.
Lokalemæssigt flytter Mette Stokholm Pedersen og Mie Schlofeldt dog fra Panorama Laws nuværende kontor på Kanalvej 11 til BORCH Advokaters kontor på Havnegade 19 A. Flytningen sker den 1. december.