Michael Rasmussen styrer byggeriet af det nye renseanlæg

27. oktober 2020

Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Henrik Poulsen / FFV

Siden 2016 har FFV Spildevand A/S arbejdet på et stort projekt, hvor det fyrre år gamle renseanlæg skulle udskiftes og fremtidssikres. Fire år og fyrre millioner senere nærmer projektet sig sin afslutning, og for nyligt koblede de al overflade- og kloakvand over på det nye system. Kom med en tur rundt i det enorme anlæg.

Michael Rasmussen er ansat i FFV Energi & Miljø A/S og projektchef på byggeriet af det nye renseanlæg. Han har siddet med i projektet, lige siden den første spirende idé kom på bordet tilbage i 2016, og iført hjelme, støvler og en gasalarm begiver vi os en våd eftermiddag ud på byggepladsen ved Dyreborg, hvor Michael Rasmussen har lovet at give et overblik over anlægget.

- Annonce -

Renovering eller byt til nyt?
Støvlerne svupper højlydt i den våde, mudrede jord, og gennem hele byggeprocessen har mandskabet kæmpet en del med jorden herude, forklarer Michael Rasmussen. Enten er jorden knastør, så støvet lægger sig overalt, eller også er jorden mudret, så maskinerne må kæmpe for at få fremdrift.

– Et stort rektangulært areal ud mod Knoldsborgvej ligger nedsænket, og kun hjulspor vidner om nylig aktivitet. På dette areal har det gamle renseanlæg haft sine trippelkanaler liggende på et enormt betonfundament, fortæller Michael Rasmussen.

– Vi talte med Rambøl om at renovere de eksisterende rensningskanaler, men det viste sig at blive for besværlige, for kanalerne skulle holdes fulde af vand under drift, og vi ville skulle renovere, mens anlægget var i drift. I stedet for tænkte vi så tanker om at bygge et nyt anlæg udenfor det gamle, som kunne omkobles efter opførslen, forklarer Michael Rasmussen.

I nybygningsplanen er en del af det gamle anlæg bevare, bl.a. indløbs- og ristebygværket samt sand- og fedtfanget, som er de anlæg, kloakvandet først møder, når det ankommer til Dyreborg.

Fra toilet til åbent hav
Spildevandet fra store del af kommunen finder hver dag vej til Dyreborg. I nordlig retning kommer der vand helt oppe fra Radby, mod vest fra egnen omkring Broby og i østlig retning modtager anlægget vand helt ude fra Vester Aaby. Foruden spildevand fra husstandene, så løber der også overfladevand i rørene.

– Det nye anlæg er mere robust ved varierende belastninger. Det er jo ikke konstante vandmængder, fx er der en større belastning ved regnvejr, da vores rørsystem leder kloakvand og overfladevand sammen, forklarer Michael Rasmussen.

Når vandet ankommer til Dyreborg, sker det via indløbet, hvorfra det ledes over til indløbsristene. Her sker der en grovfiltrering, hvor bl.a. plastik, papir, kviste og de berygtede og frygtede vatpinde sorteres fra, og sand og grus i vandet bundfælder sig og sorteres fra i sandfanget. I fedtfanget frasorteres det skidt, der ligger sig i overfladen af vandet, og det hele lander i containerne som slam-affald.

Denne proces er spændende nok, men det bliver tydeligt på Michael Rasmussens stemme, at herfra bliver det endnu mere spændende. For det er nu, at vandet når den nye del af anlægget.

Udenfor det nedsænkede areal ligger projektets største investeringer, nemlig to store procestanke og to store efterklaringstanke. Fra jordniveau ser tankene ikke imponerende ud, men fra den bro, der løber over tanken, kan man se, at det meste af tankene befinder sig under jordniveau.

Vandet løber ud i procestankene via det nye fordelerbygværk, der udgør indledningen på det nye anlæg. Fem meter nede – på bunden af tankene, leder beluftningsbatterier iltbobler op gennem vandet, biologisk rensning kaldes processen. Her fjernes en række organiske stoffer samt kvælstof og fosfor. Det foregår ved, at de bakterier, der i forvejen findes i spildevandet, udsættes for skiftevis iltholdige og iltfrie forhold og dermed omdanner og fjerner de skadelige stoffer.

Det nu lidt renere vand ledes herfra til anlæggets næste fase, efterklaringstankene, hvor vandet renses mekanisk, og endnu mere slam bundfælder sig. Det rensede vand løber herfra til udløbsbygværket.

Det rensede vand ledes ud ved Lyø krog, hvor en havledning fører vandet 200 meter ud i havet.

Up to date
Det nye renseanlæg har flere fordele. Renseprocessen er optimeret, så den er forbundet med færre driftsudgifter, især elforbruget er nedsat, og der er behov for færre kemikalier til rensningen. Begge dele betyder, at anlægget er langt mere klimavenligt end det gamle.

For naboerne til anlægget medfører det nye anlæg langt færre lugtgener. Tidligere udledte forrådnelsesprocessen en del svovlbrinte, som har en ækel stank af rådne æg, men også det er der ændret på.

– Vi har også bygget et nyt ventilationssystem. Tidligere havde vi udfordringer med svovlbrinte, som er en gasart, der kommer fra organisk materiale, og den forrådnelse medfører lugtgener, og vi fik en del naboklager. Men det er også en meget farlig gas, så vores folk herude bærer altid en gasalarm, hvis der skulle være udslip, fortæller Michael Rasmussen.

I ventilationssystemet føres luften gennem en brønd med et vandtågefilter, og herfra ledes det op gennem et barkfilter, der ligger i et tykt lag på jorden. Siden juni har det været slut med både lugtgener og naboklager.

Anlæggets kapacitet har været under nøje overvejelser. I Faaborg skal der ikke længere renses vand fra garveriet og slagteriet, hvilket tidligere var en stor opgave for anlægget. Til gengæld kommer der flere store regnskyl og flere mennesker til området.

– Det nye anlæg kan bremse tilledningen, og skulle der komme store, lokale regnskyl, så kan vi lukke for vandet fra et bestemt område, som så løber ud i de sparebassiner, der er etableret rundt omkring, forklarer Michael Rasmussen.

Når den sidste etablering af asfaltveje og belysning på pladsen er færdig, vil det igen være muligt for skoleklasser mm. at komme på rundvisninger på anlægget

Info om renseanlægget