Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Jørn Ungstrup
Havnemester
Havnens vel mest velkendte ansigt sidder på havnemester Lasse Olsen. I atten år har han arbejdet visionært og ihærdigt på at vedligeholde og udvikle Faaborg havn. Til årsskiftet går Lasse Olsen på pension, og vi har taget en snak med ham om rollen som havnemester og den udvikling, havnen har gennemgået.
Bagest i kontorbygningen på Kanalvej har Lasse Olsen sit kontor. Et hjørnekontor med udsigt over færgelejet og det store skib fra Blue Star Line. På væggene hænger der store fotografier af havnen, som den har set ud gennem tiderne. På reolen ligger kasketten, der giver ham det officielle udtryk, som ansvarlig på havnen i Faaborg.
Lasse sidder roligt og rank på den ene stol, og vi gør klar til at høre den store fortælling om tiden som, ja hvad egentlig. Det første spørgsmål må afklare dette: Er din titel egentlig havnefoged eller havnemester?
Svaret kommer lidt uimponeret, at han vist er havnemester, da havnefogeder er en betegnelse for de mindre havne, men at han i øvrigt er ligeglad med titler. De fleste kalder mig bare Lasse, forklarer han.
Lasse er uddannet navigatør og har sejlet verdenshavene tynde, bl.a. som skipper på Fylla. Vandvejen førte ham af og til forbi Faaborg havn, hvor han muntert fik fortalt den daværende havnemester, at han skulle gå på pension. Jobbet var nemlig attraktivt for Lasse.
– I 2001 så jeg pludseligt, at stillingen var slået op. Så søgte jeg det, men jeg stillede nogle betingelser allerede til samtalen. Jeg syntes, at havnen var gået lidt i stå på grund af tiden og den faldende godstransport herfra. Jeg ville have lov til at gøre noget ved det og blive udfordret i det nye job. Jeg havde jo en god stilling i forvejen.
Kommunen accepterede kravene, og Lasse fik sin nye titel som havnemester i Faaborg. Kort efter, i 2003, lavede Lasse en banebrydende aftale med havneudvalget; havnens skulle have mulighed for selv at tilpasse sin økonomi, og det skulle være muligt at spare sammen af overskuddet fra havnen til kommende investeringer.
– Kommunalbestyrelsen godkendte aftalen, og jeg tror, kommunen var glade for, at ansvaret for havnens drift blev lagt mere hos mig. Det gjorde også arbejdet mere spændende og sjovt for mig. At drive en havn handler nemlig både om udvikling og om godt købmandsskab.
Det gode købmandsskab
Gennem de sidste 18 år er der sket store forandringer på havnen i Faaborg. Lystbådehavnen er udvidet to gange, erhvervshavnen er udvidet, og kajen er forlænget, der er kommet nye færgelejer, og vanddybden er øget til syv meter, så selv de store krydstogtskibe kan lægge til.
– Faaborg lystbådehavn havde slet ikke den størrelse Faaborg fortjente. Mit mål har været, at havnen skulle være gearet til den størrelse, skibe har i dag, og at vores servicebygninger har den standard, som nutidens sejlere forventer.
I 2003 blev kanalen etableret med hjælp fra EU-midler, og det fik byen og havnen til at vokse mere sammen, og i 2005 blev samtlige servicebygninger renoveret.
– Jeg tror, jeg har været med til at etablere omkring 600 meter kaj med jernspuns. I dag fremstår havnen som attraktiv og i god stand. Havnen har investeret 52 millioner i forbedringerne og udvidelserne, og det er penge, som vi selv forrenter og afdrager via driftsmidlerne.
Driftsmidlerne er bl.a. de penge, havnen får ind fra erhvervsskibe, lystsejlere og fiskere. Og her får alle lov til at bidrage med selv de mindste beløb.
– Vi plejer at sige, at vi også gerne løber efter 100-kronesedlerne. Vi er gode til gemme eller sælge de ting, vi ikke længere kan bruge, det er godt købmandsskab. I alle årene har vi haft sorte tal, og min filosofi er, at man tjener mest ved ikke at låne penge, men helt undgå det, kan man ikke. Det er naturligvis også en fordel at være en kommunal havn, for så har vi jo en stor støtte og kan trække på alle de ressourcer, der er.
En blandet vandhandel
Jobbet som havnemester er alsidigt. I de første år deltog Lasse meget på gulvet, fx med rengøring af servicebygningerne, men i dag passer han ’bare’ kontoret og færgerne.
– Når jeg tager hjemmefra om morgenen, har jeg en plan. Men når jeg kommer hjem, så er det ofte noget helt andet, jeg har lavet.
På kontoret udarbejder Lasse budgetter og materialer til politikerne. Han forbereder havnerenoveringsprojekter, indhenter tilbud, rådfører sig med ingeniører, og så tilser han, at servicebygninger og udearealer bliver holdt rene og pæne.
– Havnen skal ikke kun være et sted for sejlere. Faaborg havn er et yndet udflugtsmål for turister og byens borgere, og vi har været meget opmærksomme på at imødekomme det og har derfor opstillet bord/bænkesæt omkring på molerne.
Da det blev vedtaget, at Faaborg skulle have et havnebad, spurgte kommunen Lasse, om han ville være ansvarlig for at tilse og vedligeholde det.
– Der satte jeg grænsen. Jeg kunne ikke se, hvad Faaborg skulle med et havnebad, når vi har klinten og havnen, så jeg sagde nej. Men jeg har måttet bide i græsset, for det viste sig jo at blive en succes.
Krydstogt til Faaborg
Lasse har trådt sine barneskridt på Amager og er opvokset i den maritime branche. Han kan lide alle de udfordringer, jobbet som havnemester giver ham. Når den syv meter dybe vandgang skal udnyttes, så inviterer Lasse uden tøven et krydstogtskib til byen.
– Der er mange udfordringer med krydstogtskibene og meget forberedelse. Passagererne skal sikkerhedskontrolleres ved lågen, der skal opstilles info-telt til turistforeningen, og vi skal sørge for underholdning, som plejer at være med HCA-paraden fra Odense. Men krydstogtsturisterne er meget glade for at lægge til i Faaborg, hvor de, som de selv udtrykker det, får en luksus-modtagelse.
To til fire gange om året lægger et stort krydstogtskib til i Faaborg. Ikke mere, for der skal være plads til andet også, mener Lasse. Han ser allerede flere muligheder for nytænkning, hvis det ikke lykkes at fortsætte med Blue Star Line.
– Med ekstra kajplads kan vi måske få plads til mere godstransport, fx vindmølledele. Eller vi kunne få bedre plads til skonnerter, så de ikke skal lægge 10 eller 12 uden på hinanden. Eller vi kunne få fragtet olie hertil med tankskibe igen.
En havn i harmoni med omgivelserne
I Faaborg ligger der boliger tæt på havnen, og det giver visse udfordringer til havnemesteren. Men hvis man vil drive havn, så må man også finde løsninger, er Lasses mantra. Og det gør han så. Har tankskibe larmet meget om natten, så kan naboerne forvente en buket blomster fra havnemesteren. Den visionære havnemester fandt dog en mere permanent løsning.
– Jeg ville undgå den larm fra hjælpemotorer, så jeg googlede generatoranlæg og ringede til Jens Sylvest og spurgte, om han kunne hjælpe mig med at få strøm til skibene. Vi fandt et brugt anlæg, der opfyldte kravene, og Faaborg blev den første havn i Danmark med landstrøm. I dag har vi et topmoderne anlæg, der har afløst det gamle.
Med landstrøm og tilfredse naboer fik havnemesteren hurtigt henvendelser fra andre havne, der kunne ønske sig en lignende løsning.
Hvert år har Faaborg havn omkring 12.000 gæsteovernatninger, og cirka 50.000 turister gæster Faaborg ad vandvejen, og det er foruden færgetrafikken, påpeger Lasse. Havnen arbejder hele tiden på at skabe gode tiltag, der kan lokke sejlende turiser til, og det har ikke været svært at finde på noget.
– I 2018 fik vi den nye kran, og vi har haft meget travlt med at foretage ’service-løft’, hvor sejlerne kan inspicere bunden eller skruen. Nu mangler Faaborg Havn bare at kunne tilbyde indendørs bådeopbevaring, jeg har foreslået, at vi kunne bruge den tidligere Tulipbygning.
I samarbejde med Ærø, Langeland og Svendborg har Lasse fået sat gang i det populære ø-hop. Et projekt, der skulle vise vidt og bredt, at Sydfyn har et øhav i verdensklasse. Samarbejdet omkring ø-hop med de andre havne har brandet Faaborg og de andre havne godt, og som Lasse udtrykker det i købmandsjagon, så er det også gået hen og er blevet en helt fornuftig forretning.
Havnen som et andet hjem
Da Lasse efter tiden på navigationsskolen i Svendborg bosatte sig i Faaborg, så han ikke meget til byen. Navigatøren tog på langfart med heavylift-skibe, der leverede tungt grej til hele verden. Lokomotiver, skibe, både og vejmaterialer blev fragtet til Chile, Peru, Mexico, USA og Senegal.
Da han i 2001 besatte stillingen som havnemester, var det mest vandsiden af Faaborg, han fik at se.
– Vi plejede at sige til børnene, at hvis de ville se deres far, så måtte de komme ned på havnen, siger Lasse.
Mange år med lange arbejdsuger har skabt resultater. Lasse er tilfreds med sin havn. En unik havn, hvor alle aktiviteter er samlet på et lille areal: færgerne, lystbådehavnen, erhvervshavnen, fiskeriet og kulturhavnen til de gamle skibe. Men tilfredsheden udelukker ikke visioner.
– Faaborg har så mange facetter af det maritime, og vi skal bibeholde det udtryk, havnen har. Men sejlere bliver mere og mere forventningsfulde, og det skal vi imødekomme. Vi har allerede etableret flotte familiebaderum, men vi kunne måske finde plads til en welnessafdeling med sauna og spa. Og jeg kan også se for mig, at Øhavsmuseet på havnen kan gå i spil med kulturhavnen.
Den 65-årige havnemester forlader jobbet til årsskiftet, men vandsiden af Faaborg vil han fortsat se meget til.
– Det har været et 24/7-job, og det har kun kunnet lade sig gøre, fordi jeg har en familie, der har bakket op. Nu skal jeg bruge mere tid på vores træbåd, og vi skal på udflugt i øhavet, som vi i mange år har udskudt.
Lasse finder kasketten i reolen, placerer den på hovedet og lyner jakken op. Havnemesteren er atter i uniform og begiver sig ud, hvor han er allermest hjemmevant – på Faaborg havn.
