Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Jørn Ungstrup
Ø-færgen
Det er grundlovsdag, klokken er lidt i ti. Solen bager allerede på turister og øboere, der ser til, mens Faaborg III vuggende lægger mod kaj. Nede fra kajen kan man svagt ane kaptajnen oppe på broen, hvor han rutineret navigerer den store færge mod land. I denne artikel følger vi på nærmeste hold mandskabet på en af Faaborgs mere atypiske arbejdspladser, Ø-færgen.
Da rampen når kanten på kajen, stiger formiddagens første passagerer fra borde: tre gående, tre biler, to hunde og en enkelt scooter. På det tomme vogndæk losser skibsassistent Jan Hansen dagens fragt på land med skibets truck og får lastet nye varer ind på dækket. Containere med affald fra øerne køres også på land. Nu er vogndækket klar til næste overfart, og de ventende passagerer får lov at gå om borde: de seks cyklende spænder cyklerne fast med stropper, de tre biler placerer sig alle i midtersporet, hvorefter de alle søger mod trappeopgangene og soldækket.
Længere oppe – helt øverst på broen – står dagens kaptajn Kim Mathiesen ved styrbords styrepult. Han er koncentreret, mens færgen begynder at glide baglæns gennem vandet væk fra kajen. Hans hænder har fat om de to joysticks, og langsomt vender færgen omkring for at sætte kursen mod Lyø. Kaptajnen bevæger sig hen til midten af broen, hvor skærme og knapper lyser og blinker om kap: Radar, videoovervågning, elektronisk søkort, GPS, selvstyresystem. Herfra holder han øje med trafikken og retningen.
– Radaren er det vigtigste instrument. Alt de gule pletter er ting, der stikker op over vandet. Øer, grund, kajakker, paddleboards og både. Især i tåget vejr bruger vi radaren til at navigere efter. Men den er næsten for god, og i tåge ved vi fx ikke om en gul plet markerer en svane eller en mellemstor tankbåd, griner kaptajnen.
Færgen glider ud langs Gabet, et smalt stykke mellem Bjørnø og Dyreborg, hvor der er tilstrækkelig dybdegang, men passagen er godt afmærket, og kaptajnen kender ruten som sin egen uniformslomme. Han drejer på selvstyreknappen og følger ruten, der er markeret med røde bøjer til styrbords side og grønne bøjer til bagbords side. Da Knold er passeret, drejer kaptajnen atter på styreknappen, og færgen bevæger sig mod styrbord, forbi Knastegrund.
Strygejernet
Den syv år gamle færge Faaborg III, også kaldet ’strygejernet’ på grund af dens facon, har intet ror. Retningen bestemmes af to af de fire motorer, der hver har 500 hestekræfter. De to motorer, der skubber færgen, har individuel 360 graders styring, og kan derfor sætte færgens retning. De øvrige to motorer genererer strøm til hele færgen, lige fra lysstofrørerne til bovpropellerne.
Lyø havn nærmer sig. Kaptajnen trykker på en knap, hvorpå højttalerne på dækket lader passagerene vide, at færgen nærmer sig land. Kaptajn Kim fortsætter over til styrepulten i styrbords side. På øerne lægger færgen til med bagenden, og færgen må vendes omkring igen. Med koncentrationen lysende ud af sig, får kaptajnens små bevægelser på joystickene færgen vendt, og den glider langsomt mod kajen. I walkien får skibsassistent Jan melding om at åbne agterklappen. Meldingen bekræftes fra dækket. Kaptajnen kigger på billedet fra kameraet for at vurdere, hvor færgen ligger. Men han har også et mere pragmatisk trick til at få den store færge placeret nøjagtigt:
– Jeg holder også øje med et bestemt hak i skibssiden, så har jeg en idé om, hvor jeg er henne, forklarer Kim Mathiesen.
Det giver et let bump i hele færgen, da den støder mod kajen. Rampe i flydestilling, knitrer det fra walkien, og passagererne kan gå fra borde.
Den idylliske ro på de små øer
Mens cyklende og gående turister bevæger sig ind på øen, holder kaptajnen nøje øje med de to tyske lystbåde, der passerer tæt forbi på færgen vej ud af havnen. Et stort skilt advarer ellers mod netop det, da skruestrømmen fra færgen kan være stærk, især i blæsevejr, så stærk at sejlbåde skubbes ud af kurs og ind mod stenmolen. Men man kan roligt sige, at skiltet ikke har haft den tiltænkte effekt, som kaptajnen tørt udtrykker det.
Tysktalende turisterne står ved rælingen med kameraer og turistkort, andre bruger overfartstiden på strikketøjet eller en krydsogtværs. En enkelt faaborgenser, Lone Granhøj El-Imam, har også valgt at bruge dagen på cykeltur på Avernakø. Hun har fødselsdag, og denne nydelsestur, som hun kalder det, er hendes gave til sig selv. Lone bruger øerne omkring Faaborg meget, hvor det både er sejlturen og den smukke natur på øerne, der tiltrækker hende.
På dækket er flere øboere nu på vej mod Faaborg. De vil ikke interviewes, men fortæller, at de også er glade for roen på øerne. Turisterne har de ikke noget imod, men det er nu også dejligt, når sæsonen er ovre, forklarer en af Lyø-boerne.
Retur i hast
På Avernakø gentager scenen sig med passagerer, fragt og post til og fra øen. Med bovklappen nede sætter kaptajnen farten op. Selvom alle i den tre mand storebesætning har et motorpasser-bevis, så har de af og til brug for assistance til den maskinelle vedligeholdelse. Det står Ole fra Faaborg Bådebyggeri og motorværksted for. Færgen skal nu hurtigt i land, for Ole og en tavlemand skal have tid til at skifte relæet til bovpropellen i hovedtavlen.
– Det foregår ligesom med formel 1-biler, så snart vi er i land, kaster de sig over os, forklarer kaptajnen muntert.
De samles alle tre på broen: Kaptajn Kim Mathiesen, overstyrmand Birger Hansen og skibsassistent Jan Hansen. For nu nærmer dagens højdepunkt sig, en fast daglig tradition. På denne tur lige op til frokost, passerer Faaborg III nemlig Skjoldnæs-færgen, der har retning mod Søby. Alle mand fra begge færger går ud på brovingen og rækker en arm i vejret til hilsen.
Denne korte daglige hilsen bidrager til arbejdsglæden hos færge-besætningen. Og selvom den lange arbejdsdag fra 5.20 til 20.15 byder på hele syv rundture mellem Faaborg og øerne, nyder besætningen det alsidige job.
– Det er enormt hyggeligt med kundekontakten. Jobbet er bredt og med en stor kontaktflade, fx leverandører, værfter, mandskab, havnekontoret og kunderne. Vi skal klare alle opgaver, vi er både teknisk afdeling og HR-afdeling, og hvis mikroovnen går i stykker, så klarer vi også det, forklarer Kim.
Birger Hansen på 63 år holder i kikkerten øje med en flok kajak-roere, der er ved at lægge til ved Bjørnø. Han tilslutter sig jobbets bredde og de mange glade mennesker som noget positivt og tilføjer, at det for ham også har været en god mulighed for at trappe ned inden pensionsalderen. Men der kan også være ting, der er knap på behagelige. Fx når der er mange mennesker om bord, og vakuum-anlægget til toiletterne bryder sammen. Eller når rutiner brydes af nye sejlplaner:
– Jeg tror, det er sket for os alle sammen, at vi er på vej til den forkerte ø, griner kaptajnen.
Faaborg III lægger atter an mod kajen i Faaborg, hvor Ole og tavlemanden står klar til formel 1-reparation.
