Fredag formiddag bød på en festlig indvielse af en ny stor legeplads på Havnen i Faaborg.

Flere af byens dagplejere var sammen med Ringgårdens Børnehave mødt frem med deres poder, for at gøre det som kyndige testpersoner.

Efter lidt utålmodig venten kunne de ivrige børn slippes løs, da borgmester Hans Stavnsager havde klippet det kraftige røde bånd til området med det nye klatretårn.

- Annonce -
Ud fra iagttagelser og de første anmeldelser fra de legende eksperter, må konklusionen være, at Faaborg har fået et nyt attraktivt legeområde for små og store.
De fremmødte blev forkælet med brunsviger, juice, kaffe og is fra Føtex og Faaborg Røgericafé.
Afgående varehuschef i Føtex Faaborg Steffen Bech var ekstra stolt af det nye legeområde, da han via Salling Fondene har sendt 200.000 kr. ind i det nye legeområde.
Se film og Jørn Ungstrups billeder fra indvielsen: