Ifølge Folkebevægelsen mod Ensomhed er ca. 250.000 danskere ensomme. Det kræver ikke meget at hjælpe et andet menneske og måske har du en god ide til, hvordan vi sammen kan bryde ensomhed blandt ældre i Faaborg.

Sådan lyder oplægget til et idémøde på Restaurant Klinten som Røde Kors og Ældre Sagen står bag, tirsdag den 12. marts kl. 17.00 til 19.30

Journalist og forfatter Peter Faber indleder aftenen med et oplæg om det gode ældreliv og ensomhed. Efter oplægget og fællesspisningen fortæller foreninger fra Ringe om deres arbejde med at skabe nye initiativer for ensomme ældre.

- Annonce -

Programmet for aftenen er:

17:00-17:20 – Velkomst ved Borgmester Hans Stavnsager og Et Godt Ældreliv
17:20-18:00 – Det Gode Ældreliv – oplæg ved Peter Faber
18:00-18:30 – Fællesspisning
18:30-19:00 – Inspirationsoplæg ved Gå dig Glad samt Sct. Georgs Gildet
19:00-19:25 – Et Godt Ældreliv i Faaborg – hvad skal der ske nu?
19:25-19:30 – Tak for i aften

Tilmeld dig arrangementet på tlf. 3030 0181 eller etgodtaeldreliv@frivilligmidtfyn.dk senest d. 4. marts 2019.