En tradition er skabt, og modedesigner, forfatter og multikunstner Jim Lyngvild åbner igen i år dørene til den enestående vikingeborg, Ravnsborg.

På markedet kan man nyde den smukke vikingeborg indefra, se verdens eneste Gudehov samt den nybyggede, mere end 10 meter høje palisade. Man kan lade sig
inspirere af det smukke landskab, som omkranser vikingeborgen.

Siden det første marked blev afholdt i 2015, har interessen været støt stigende. Således var der flere end 16.000 mennesker forbi Ravnsborg julemarked i 2017.

- Annonce -

– Det var en helt vild oplevelse sidste år. Vejret var på ingen måde med os, med regn og blæst. Det gav store udfordringer på blandt andet parkeringspladsen. Men folk valfartede hertil alligevel, og med det højeste humør og lysten til at julehygge med os,siger Jim
Lyngvild og fortsætter;

– Vi har med de to årlige markeder skabt en tradition, som mange glæder sig til. inkl.
mig selv. Vi har mange gengangere, som man efterhånden får et forhold til. Der er bare en god, afslappet og hyggelig stemning.

Særligt udvalgte udstillere fra hele landet glæder sig til at forkæle de besøgende med kendte mærkevarer og unik håndværk. Udstillerne sælger alt lige fra smykker, tasker, boligdesign, skønhedsprodukter, parfume, brugskunst og håndværk, juledekorationer, blomster, julepynt og meget mere.

Der vil selvfølgelig også være mulighed for at købe mad og drikke som kan nydes inde i det store opvarmede telt. Der er noget for enhver og masser af gode julegaveidéer.

Sidste års succes med en lille vikingelejr, bliver udvidet med et par ekstra telte. Julemanden lægger selvfølgelig sin vej forbi Ravnsborg med god mulighed for en lille gave.

Har man lyst til en rolig start på dagen, og med gode vinderchancer, så gentages sidste års succes med julebanko, både søndag den 2. og lørdag den 8. december.

Lørdag den 1. december lægger Jim Lyngvild selv ud med hans inspirerende og
kreative foredrag. Tilmelding til morgenarrangementer er nødvendigt.

Åbningstider: Lørdag den 1. + søndag den 2. december. Alle dage kl. 10-16.
Lørdag den 8. + søndag den 9. december. Alle dage kl. 10-16.

Entré: Kr. 50 – børn mellem 2-9 år 20,- Under 2 år er gratis. Billet købes ved indgangen.

Billetter til banko og foredrag købes i forsalg her – www.jimlyngvild.com/julemarked2018

Der er parkeringspladser på marken 400 meter fra markedet og der vil traditionen tro være hestevogne til transport.