- Annonce -

Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Jørn Ungstrup

Mød Horne – Husar Horne

Da gymnasievennerne tog sabbatår eller startede på videreuddannelser, tog Pernille Høj en beslutning, der gav hendes liv en helt ny drejning. Med en kongelig eskorte på hesteryg som hovedmålet, sled hun sig gennem 12 måneder med mudder, mørke, hestemøg og umenneskelige marcher. I dag kan hun stolt fremvise sin sølvstjerne og diplomet med den nye titel som garderhusar.

- Annonce -

I 2011 besøgte hendes majestæt Dronning Margrethe II Faaborg, og på turen gennem vores smukke købsstad eskorterede en hestebataljon den kongelige karet. På sidelinjen stod Pernille Høj og beskuede optoget. Ved hendes side stod farfar, som i sine unge dage aftjente sin værnepligt ved garderhusarregimentet. Lige her begyndte Pernilles fascination af de graciøse heste og de smukke uniformer.

– Farfar var husar i 1954, og jeg har altid elsket at komme over til ham og høre om soldatertiden. Når han fortæller om det, stråler livsglæden ud af ham, og det er noget af det, han husker allerbedst, og det er tydeligt, at han elsker at fortælle om den tid. Da jeg så uniformerne i 2011 tænkte jeg, ’det der, det vil jeg også prøve’.

Ansøgningerne til hesteeskadronen er langt flere end der er pladser til, men alligevel søgte Pernille lykken. Den 24. april sidste år, midt i en fysiktime i 3. g., tikkede der en mail ind med beskeden om, at hun var optaget i garderhusarregimentet på Antvorskov kaserne.

– Mine venner og familie synes, det var sejt. Især farfar var stolt af mig, selvom han ikke kan forstå, at så mange kvinder søger ind. Ud af et hold på 50, var der kun optaget 7 mænd.

Det overordnede mål med hesteeskadronen er at eskortere den kongelige familie. Men først venter der rekrutterne mange måneder med slid og slæb og en konstant uvished, om hvad dagen bringer.

– Jeg var virkelig på udebane, jeg er et familiemenneske, bare mit efterskoleophold var hårdt, og som rekrut er der en anderledes hård tone, og jeg tænkte bare, at ’det bliver op ad bakke’. Den første morgen blev vi råbt ind i hovedet klokken fem, mens de spillede sangen ’you’re in the army now’. Vi fik tre minutter til at stå klar ude på gangen.

Her er dit navn rekrut

I regimentet har rekrutterne navne efter deres by. I den første tid kravlede Pernille, nu Horne, nærmest langs væggene. Dagene var fysisk udmattende, så når de ikke travede rundt i mudder med tunge rygsække, så sov de nye rekrutter. Men relativt hurtigt opdagede Horne, at der dannede sig et sammenhold og et fællesskab.

– Alle var pressede i felten, vi lærte hinanden at kende på den rigtige måde, hvor man smider sit skjold.

De fire første måneder med hærens basisuddannelse blev afsluttet med en rex-tur på fire dage, hvor rekrutterne blev presset til det yderste.

– Jeg kan ikke afsløre alt fra turen, men vi var sultne, og jeg bliver møgsur, når jeg er sulten. Samtidig skulle vi samarbejde om at løse opgaver. Det er hårdt at rende rundt på en knoldet mark med en rygsæk på 25 kilo på ryggen. Og pludselig skal man lave en vandpassage. Af med tøjet – på med regntøjet – rygsækken skal pakkes ind – og så igennem det kolde vand. Dér var jeg max presset.

Gennem forløbet faldt en del af rekrutterne fra, og en enkelt måtte give op på rex-turen. Horne er ikke i tvivl om, hvilke kræfter, der fik hende til at gennemføre.

– Jeg er stædig! Og jeg er en drengepige, så det var jo også fedt med mudder og krig. Det har bestemt ikke været lige nemt alle dage. Men mit bagland er stolte over, at jeg holdt ud. Og det er sådan, jeg er; når jeg begynder på noget, så gør jeg det færdigt.

Fra grøn til blå

De fire måneders kampuddannelse kaldes den grønne del, og efter rex-turen kunne soldaterne begynder den eftertragtede blå del – oppe i staldene ved de 75 store eskadronheste. Men de glamourøse forestillinger blev hurtigt afløst af en mere pragmatisk hverdag.

– Vi startede med alle lorteopgaverne. Udmugning, rensning og vedligeholdelse af sadler og udstyr og pudse det hele ind i fedt. Det var en brat opvågning. Men der var stadig noget at se frem til, når vi efter otte måneder kunne begynde at eskortere kongefamilien.

Uheldigvis for delingen, så forsvandt denne gulerod, da Prinsgemalen døde, og Dronningens sommerbesøg med eskorte blev aflyst. Slukøret måtte delingen nøjes med det ugentlige byridt rundt i Slagelse by. Indtil der tikkede en god nyhed ind.

– Kronprins Frederik skulle eskorteres rundt i anledning af sin 50-års fødselsdag. Pludselig var vi alle motiveret og det hele gav mening igen. Det er helt unikt at ride for den kommende konge, og farfar han så med fra sidelinjen og var meget stolt.

Et ekstra lykketrut

Allerede den første uge i trøjen fik rekrutterne lov at forsøg sig med et blæs i signalhornet. De 10, der fik den bedste lyd ud af hornet, blev valgt til trompetere. Horne havde ingen musikalske talenter at trække på, men gav det et forsøg. Et ordentligt trut og en klar tone senere var hun valgt som trompeter.

– Vi havde en times trutundervisning dagligt. Det var en stor kontrast til at lege krig på klapskidemark, men det var den bedste time på dagen. Og bagefter så var det tilbage i felten med 180 i timen.

I delingen er en trompeter højt placeret, og i kraft af sit truttende talent fik Horne mange ekstra oplevelser på hesteryg.

– Vi var i Norge og spille for en løjtnantforening, i Estland og fejre Dannebrog og så var vi til hingstekåring i Boxen i Herning, hvor vi red ind foran 8.000 tilskuere. Jeg kan ikke takke mig selv nok for, at jeg sagde ja til at være trompeter.

Hjemme igen

Horne er lige aftrådt de 12 måneders tjeneste og landet hjemme i, ja, Horne, hvor hun reflekterer over, hvad det seneste år har betydet.

– Jeg har vist ikke sunket det hele endnu. På alle punkter er jeg blevet mere selvsstændig og har fået en tro på mig selv. Og hvis jeg har ondt et sted, så tænker jeg, at det ikke er så slemt i sammenligning med andet, jeg har prøvet. Det har også givet mig en enorm viljestyrke og venner for livet. Det er det hele værd, og jeg vil klart anbefale andre at gøre det.

Horne savner allerede mudderet, men har valgt ikke at fortsætte en militærkarriere. Hun drømmer nemlig om at søge ind til politiet og på sigt blive hundefører.

Den 6. september ankommer Dronningen i Svendborg Havn, hvor Horne og de andre fra delingen samles og ser, om den nye deling klarer eskorteopgaven med bravur.

 

Uddannelsens opbygning og indhold

Hærens Basis Uddannelse – 4 måneder Kampuddannelse

Rytteruddannelsen – 4 måneder Trompeteruddannelse

Staldtjeneste

Rytteruddannelse (rideuddannelse i spring og dressur, opvisningstræning, eskortetræning).