Mere end 60 kræmmere og udstillere, musik, underholdning og en lang række smagsprøver.
Det er bare en del af ingredienserne til lørdagens store Faaborg Kræmmermarked, der afholdes i Faaborgs centrum fra kl. 10 til 15.
Shopping Faaborg, Vores Faaborg & Egn samt Det Rigtige Faaborg står bag arrangementet, der byder på noget til hele familien.
Dagen skydes i gang kl. 10 med musik i gaderne af FDF-Svanninge Faaborg Tamburkorps, Faaborg Kanonerlaug patruljerer i gaderne, Jens Lehrmann sørger for sang og musik, lirekassemændene triller rundt i byens gader, og flere af byens butikker rykker også på gaden med gode tilbud.
Klokken 12 og to timer frem er byens smagsrute åben. Her har du chancen for at sætte tænderne i lækre smagsprøver fra 18 af byens spisesteder, caféer og delikatessebutikker.
Du finder alle deltagere i annoncen herunder, og så er det bare at spadsere sig til de velsmagende og gratis oplevelser.
Skal ugerne hjem med lidt farve i kinderne, så står make-up artist Lena Hansen klar med gratis ansigtsmaling på Torvet fra kl. 13, og fra kl. 13.30 kan man samme sted opleve Bettina Quicks “Jumping Fitness”.