Arrangørerne kalder det selv områdets største håndboldhemmelighed.

Ø.H. Stævnet der fandt sted i weekenden, og kunne fejre 50 års jubilæum

Der er tale om et af landets eneste tilbageværende håndboldstævner for seniorspillere afviklet på græs. Græshåndbolden er stort set uddød, men i Øster Hæsinge samler Faaborg ØH fortsat 3-400 håndboldspillere fra hele landet til håndbold og fest – masser af fest.

- Annonce -

I år deltog 32 hold, fordelt på 20 herrehold og 12 damehold der fra fredag til søndag overnatter i telte eller i campingvogne på festivalspladsen

Festlighederne startede fredag aften med cirka 300 spisende gæster til pattegris efterfulgt af den vigtige opvarmningsfest i pladsens store festtelt.

Lørdag og søndag blev selve håndboldsturneringen så afviklet på de tørre græsbaner i smukt sommervejr.

Vores fotograf Jørn Ungstrup kiggede forbi – se billeder og film fra søndagen her: