Tekst: Pernille Poulsen
Foto: Jørn Ungstrup

Pladeværksted i Diernæs

På det lille værksted står der maskiner, som ikke findes andre steder i Danmark: Krympe- og strækmaskinen fra 1957, silkeborghammeren fra 1950, sikkemaskinen og det engelske hjul. Få personer kan betjene disse maskiner, men det kan både far og søn, Mogens og René Torpsgaard, og der er bud efter deres håndværk – fra både ind- og udland.

- Annonce -

 

 

Vi finder karetmager og karrosseribygger Mogens Torpsgaard i værkstedet, der ligger i den ene længe af privatboligen i Diernæs by. Med det ujævne betongulv og det karakteristiske værkstedsrod står stedet som en skarp kontrast til de æstetisk formfuldendte rustvogne og specialbiler, som Mogens og sønnen René har specialiseret sig i.

På betongulvet står to rustvogne. Den ene er produceret i udlandet og er inde til reparation. Den anden har Mogens og René bygget op fra bunden. Virksomheden er den eneste i Danmark, der laver rustvogne. I Sverige bygges Volvo’er om til rustvogne, mens de i Tyskland gør det samme med Mercedes. Men Mogens og René producerer rustvogne i alle modeller på bestilling.

– Det er en drøm for en karrosserimand som mig at bygge noget op fra bunden. Vi skærer bilerne helt over og forlænger og forhøjer. Vi starter med en lige plade, der skal blive til en helt unik form. Det er for mig en stor fornøjelse at opleve, hvor meget jeg kan presse materialet og få det til at passe ind i det udtryk og den profil, bilen har i forvejen.

En nørd, der udfordrer sig selv og sit håndværk

I 2001 tog Mogens beslutningen om at starte med at lave rustvogne. For at kunne gå og have det lidt godt.

– Jeg spekulerede også på, hvor meget jeg egentlig kunne, og jeg ville gerne se, om jeg kunne klare det sværeste inden for mit håndværk. Så jeg købte en helt ny Ford og gik i gang. Min familie troede, jeg var blevet tosset, griner Mogens.

René har været med i værkstedet, siden han var helt lille, og med en uddannelse som mekaniker var det meget naturligt, at de startede et samarbejde op.

– Ved den første bil købte far sig til mekaniker-ekspertisen, og jeg syntes, det var noget pjat, at han skulle købe sig til en viden, jeg havde. Vi har nu hvert vores fagområde, og vi gør os ikke kloge på hinandens områder, så samarbejdet fungerer rigtigt godt, fortæller René.

Siden opstarten er ordrene væltet ind. Men det tager tid at bygge en rustvogn, og de kan slet ikke følge med efterspørgslen.

Æstetik og industrispionage

Man ser det ikke umiddelbart, men der er stor forskel på de rustvogne, der produceres i udlandet og de rustvogne, Mogens laver. Mogens tager i sit design udgangspunkt i de problemstillinger, han hører om fra bedemændene. Bilerne har derfor termoruder, så de ikke dugger. De har en kortere akselafstand, så det er lettere at vende på kirkegårdene. Og så kan slæden trækkes helt ud, så det er lettere for de pårørende at placere kisten i bilen.

– Vi har udviklet et system, så bedemændene slet ikke skal håndtere kisten. Bagklappen, slæden og gardinerne – alt kører automatisk med et tryk på en knap. Det findes ikke andre steder, fortæller Mogens med stolthed i stemmen.

De store karroserifabrikanter er interesseret i Mogens og Renés fiduser, og til bedemandsmesser har de tidligere oplevet, at konkurrenterne ikke nøjes med at spørge ind til de nye tiltag, men lettere skjult forsøger at tage billeder for at kunne kopiere det.

– Vi havde også en stor tysk forhandler på besøg heroppe, de var interesseret i det elektroniske udtræk og bagsmæk. De havde fem ingeniører siddende og arbejde på en løsning, og her havde vi bare gjort det. De ville gerne samarbejde, men jeg har flere hemmeligheder end dem, så jeg takkede nej, fortæller Mogens.

(Imens Mogens fortæller, har fotografen fået travlt med at slette de billeder, han netop har taget af forretningshemmelighederne)

Specialordrer

I Diernæs arbejder de udelukkende med bestillingsopgaver, også de mere specielle. Tidligere har de bygget en Lexus-hybrid, som både kører på benzin og el, og derfor kan køre uden støj på kirkegården. I 2015 fik de en forespørgsel på en rust-motorcykel. Her skulle sidevognen kunne rumme en kiste, og det var en stor opgave at holde vægten tilstrækkeligt lav.

– Vinduerne skulle fx være af plexiglas, og vi fandt ud af, at Lamborghini’er har ridsefrit plexiglas, og vi opsporede deres leverandør. Vi tænkte, at hvis de kunne levere til Lamborghini, så kunne de også levere til os, griner René.

Motorcyklen kan i dag lejes til begravelser af motorcykelentusiaster gennem MC-begravelser i Odense.

En klassiker

I det tilstødende værksted hænger karrosseriet fra en Porsche 912. For ud over at lave rustvogne, så er de også eksperter i at lave rust på gamle klassiske biler og sportsvogne. Her vægter Mogens også kvaliteten højt, og han har brug mere end 250 timer på at udbedre rustskader på Porschen.

– Bilen har jeg efterfølgende fået metalliseret, og så den har fået epoxygrunder. Hvis du smider den i havnen og hiver den op igen efter 40 år, så vil du ikke kunne finde den mindste smule rust, forklarer Mogens.

Imellem opgaverne med de gamle biler finder Mogens og René også tid til at lave pladearbejde for de lokale mekanikere.