Tekst: Mette Marie Elmelund
Foto: Henrik Poulsen
I en baggård bag den sortmalede låge på Klostergade 17, ligger Anne-Mette Kidmoses keramiske værksted og udstilling. Da jeg åbner lågen ind til den lange have, bliver jeg mødt af ikke mindre end 8 små silkehøns, der glade går rundt og nyder friheden i gårdhaven. Forårssolen viser sig i små glimt, mens fuglene kvidrer. Blomster er på vej op af jorden, og oliventræerne, der har overvintret, gør langsomt klar til at springe ud igen. Jeg får hurtigt øje på kunstneren, Anne-Mette Kidmose, der smilende kommer ud fra sin udstilling. Anne-Mette laver håndmodellerede keramiske skulpturer og hun glæder sig til at vise mig rundt i sin udstilling og sit værksted, og jeg er mindst lige så spændt på at se det hele.
EN BARNEDRØM
Det at arbejde med ler er noget, der har optaget Anne-Mette, siden hun var en lille pige. Hun voksede op på landet og kan huske, hvordan hun som barn vidste lige præcis, hvor der var rødler og hvor der var blåler. Det tog hun med sig hjem og lod det stå at tørre i solen, hvorefter hun malede det med vandfarver.
– Det holdt dog ikke så længe, men interessen var der allerede dengang, siger Anne-Mette Kidmose.
Hvor interessen for at arbejde med skulpturer kommer fra, ved Anne-Mette dog ikke. Ingen af hendes forældre er kunstnere, men det er bare en interesse, hun altid har haft og som har fulgt hende lige siden.
Da Anne-Mette var barn og ung, cyklede hun langt om aftenen for at komme til og fra aftenskole, hvor hun kunne lave keramik. Hun syntes, det var så interessant at kunne få lov til at lave keramikken og brænde den i ovnen – noget hun ikke havde adgang til derhjemme.
TILBAGE TIL FAABORG
Fra 1980-1982 boede Anne-Mette i Faaborg, hvor hun var en del af Pottemageriet. Et sted hun holdt meget af at være. Hun har igennem tiden boet mange forskellige steder blandt andet i Sverige, men hun har altid sagt til sig selv, at hun ville tilbage til Faaborg at bo engang. “Engang” blev så for 11-12 år siden, hvor Anne-Mette og hendes mand Morten flyttede ind på adressen på Klostergade. De fik en varm velkomst i byen, både af naboer der bød dem velkommen med blomster, men også af Anne-Mettes kunstner “kollegaer”.
– Jeg synes Faaborg, er en by, hvor man bliver taget fantastisk godt imod. Jeg blev meget hurtigt inviteret ind i andre kunstnergrupper og blev inviteret til at udstille sammen med dem. Det har jeg ikke på samme måde oplevet andre steder, hvor kunstnerne normalt holder sig for sig selv, fordi vi jo er konkurrenter på en måde, fortæller Anne-Mette Kidmose.
Interessen for keramik gjorde, at Anne-Mette tog uddannelsen som faglært på Seminariet for Kunst og Håndværk i Kerteminde, hvor hun i 1985 blev uddannet. I år kan hun fejre 40 år som udlært, hvilket hun gør sammen med sine medstuderende, hun stadig mødes med af og til.
– Vi tager stadig på kunstmuseer og lignende og holder hinanden opdateret på det, vi laver. Det, synes jeg, er helt fantastisk, at vi stadig kan efter så mange år, siger Anne-Mette Kidmose.
DYREELSKER
Anne-Mette fortæller, hvor vigtigt det er for hende at komme ud at møde andre mennesker, når hun i sit job for det meste sidder for sig selv og arbejder på sit eget værksted. Det giver hende ny energi og inspiration i mødet med andre mennesker. Hun har dog ikke altid arbejdet med de keramiske skulpturer. Hun har også prøvet kræfter med et andet job, nemlig på et dyreinternat.
– Der var engang, hvor jeg syntes, det blev lidt ensomt at sidde alene at arbejde på værksted, så der tog jeg en afstikker og arbejdede på et dyreinternat. Det var et enormt givende arbejde, og det har faktisk også givet mig inspiration til nogle af mine værker efterfølgende, fortæller Anne-Mette Kidmose.
Selvom arbejdet på dyreinternatet var meget givende for en dyreelsker som Anne-Mette, så blev det i længden for hårdt at arbejde både på internat og så at arbejde med keramikken, når hun havde fri. Anne-Mette har brug for at fordybe sig i sit arbejde, og derfor vendte hun tilbage til at arbejde med ler igen.
Det er ude i naturen, at Anne-Mette finder sin største inspirationskilde til hendes værker. Når hun går en tur i skoven eller ved vandet med sine hunde og finder et blad og en sten, kan det pludselig give hende en helt ny idé til et kunstværk. Når hun kommer hjem og skal arbejde i værkstedet, har hun så en idé i hovedet, der bliver udtrykt i ler. Samfundet og verden omkring os er også noget, der ligger til grund for nogle af Anne-Mettes værker. Hun har for eksempel lavet en stor rund kugle, der kunne ligne en jordklode med en stor isbjørn på toppen, der bærer et lille bitte hus.
– Så håber jeg, at den snart kan finde hjem igen uden at al isen smelter, forklarer Anne-Mette Kidmose.
GLÆDEN DER DRIVER VÆRKET
For Anne-Mette opstår der en ro og fred, når hun arbejder med skulpturer. Hun beskriver det som om, hun er i sin egen lille verden, hvor hun føler en dyb glæde ved at arbejde med ler.
– Hvis jeg har hovedet fyldt med tanker, så går jeg herover og arbejder, og når jeg er færdig med at arbejde, føler jeg mig glad igen, fortæller Anne-Mette Kidmose.
Anne-Mette arbejder altid frem imod en udstilling, og når hun gør det, så er hendes mål altid at have nyheder med til hver udstilling. Hun fortæller, at mange af dem, der kommer på udstillingerne, har været med før, og de skal have lov til at se noget nyt. Det giver hende anledning til at prøve nye farver og nye teknikker af.
Alle Anne-Mettes skulpturer er modelleret i hånden, og de er alle sammen unikke. Nogle ligner hinanden, men de har allesammen særlige kendetegn. Kendetegn, der går igen i Anne-Mettes billeder. Det er billeder, hun startede op med at lave for omkring 6 år siden. Teknikken kalder hun for månefrø. En særlig teknik hvor hun blander propylalkohol, blæk og tusch og modellerer det ud på papir, der ikke suger vand til sig.
– Jeg har i mange år prøve at male malerier, men jeg kunne aldrig finde mit eget udtryk og det gjorde mig ikke glad. Med de her billeder og den her teknik, fandt jeg min stil og min glæde, fortæller Anne-Mette Kidmose.
FRA KREATIV IDÉ TIL FÆRDIGT PRODUKT
Når Anne-Mette får en idé til en ny skulptur, så afprøver hun, om hun kan få det, hun har i sit hovedet, ud til et produkt i ler. Hun laver aldrig en skitse først og tegner ikke idéen ned på papir. Med sine mange års erfaring med ler, rammer hun som regel det produkt, hun ønsker sig.
– Selvfølgelig kan glasuren snyde mig, i forhold til den farve jeg først havde i tankerne, men så vender jeg det til noget positivt og lader mig inspirere til et nyt produkt, fortæller Anne-Mette Kidmose.
At lave en skulptur er en lang proces. Først skal produktet modelleres i hånden, inden det bliver brændt første gang. Så lægger hun glasur på igen og brænder det i ovnen anden gang op til næsten 1300 grader. Hendes mand Morten har bygget et lille rum, hvor Anne-Mette kan have sin ovn stående. På den måde har hun alt, hvad hun skal bruge til at lave skulpturer i sit hjem.
Farvevalget spiller en stor rolle i Anne-Mettes produkter. Hun interesserer sig ikke for, hvilke farver der er på mode, men går efter, hvad der passer til produkterne. Her har hun ændret stil igennem årerne.
– Førhen brugte jeg meget kobber, sort og hvid. Det var mine varetegn. Nu synes jeg, at der er kommet så mange fantastiske farver glasur, og dem, synes jeg, er sjove at bruge, fortæller Anne-Mette Kidmose.
Typisk for Anne-Mettes skulpturer er, at hun laver høje skulpturer og skulpturer med øjne, der kigger på beskueren. Det stammer tilbage fra en af hendes første skulpturer, nemlig en troldmand, som hun stadig har til at stå fremme i sit værksted.
– Det var en sen nat, hvor jeg sad og modellerede ham. Pludselig stod han der, og jeg blev simpelthen så rørt over at se ham, fortæller Anne-Mette Kidmose. Siden har hun lavet mange lignende skulpturer, og AnneMette drømmer om at blive ved med at lave skulpturer, så længe hun kan.
Anne-Mette Kidmose har åbent i sit galleri efter aftale.
