Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Henrik Poulsen
I 2017 tvang sygdom Jens Martinus Pedersen til at tænke i nye baner i sit liv. Det medførte, at der pludselig var plantet 25 vinstokke i haven, og derfra har den ene vinstok taget den næste. Nu har han flere marker med stokke, og planen er, at han om få år kan producere og sælge sin egen vin. Ventetiden bruger han på at forfine sit kendskab til vine gennem import og salg, hvilket samtidig giver et godt netværk i vinkredse.
REVURDERING AF TILVÆRELSEN
I 2017 fik Jens Martinus Pedersen en cancerdiagnose, og det tvang ham til at skrue op for egenomsorgen.
– Jeg skulle have noget at gå op i. Noget, som kunne tvinge mig ud i naturen. På det tidspunkt boede vi i Verninge, og der var et hul i haven, som jeg fik fyldt op med jord, og her plantede jeg 25 vinplanter. Det hjælper at komme ud hver dag, det er ren terapi, siger Jens Martinus Pedersen.
Jens allierede sig hurtigt med landmanden Arne, og herfra tog den ene vinstok den anden, forklarer han, og to år senere havde han 200 planter. Men det var langt fra nok, for planen var, at han ville være selvforsynende til sin søns konfirmation i 2021, hvilket lykkedes med ti flasker af egen produktion.
Familien fik i 2021 mulighed for at overtage familiegården Egehøj, der ligger mellem Faaborg og Dyreborg, efter Jens’ svigerforældre, og her øjnede Jens straks flere muligheder.
– Svigerfar var dog ikke lun på idéen om, at jeg tilplantede alle marker med vin. Han havde to klausuler, for at vi måtte overtage gården – vi måtte ikke fælde alléen, og jeg måtte ikke plante alle markerne til med vin, griner Jens Martinus Pedersen.
Der gik dog ikke længe, før han flyttede 150 stokke fra Verninge til markerne på Egehøj, og nu har han cirka 400 stokke, men drømmer om mange flere. For målet er, at han har 2.000 vinstokke i løbet af to-tre år, så han sammen med sin import har et reel alternativ til et fuldtidsarbejde, når han fylder 55 år.
Han har de seneste syv-otte år haft en øget interesse i vine, hvor han har tilegnet sig viden, og han kan nu smage noter og fylde.
– Det er jo sjovt at øve sig – og også lidt nørdet. Men det er sjovt, selvom jeg hverken er landmand eller somelier. Og mens jeg venter på min egen vin, så importerer jeg vine, jeg er nok lidt entreprenant, smiler Jens Martinus Pedersen.
Selvom hele vinprojektet startede som en form for terapi og hverken som en business eller med et kommercielt øjemål, så nyder Jens at berige andre mennesker med gode smagsoplevelser og gode historier. Trods oddsene for gode vine i Danmark er knap så høje, så håber Jens på at kunne overraske positivt.
– Det kunne være fedt at tage røven på dem allesammen og ende med at have en flaske rigtig god vin, griner Jens Martinus Pedersen.
TRÆD STIEN, MENS DU GÅR
Jens er en handlingens mand, så der er ikke langt fra tanke til handling. Han går ind for princippet om action research, og selvom hans vision er klar, må planen forme sig undervejs. For vinproduktion er en langsommelig proces, og som han selv udregner det, så har han kun 30 forsøg til at producere en god vin – forstået på den måde, at Jens regner med at blive omkring de 80 år gammel, og med vinavl er der blot ét forsøg pr. år.
– Man siger, man skal vente fem år med at plukke, men jeg kan ikke vente, jeg skal have noget at øve mig på. Det er learning by doing – eller fail fast, smiler Jens Martinus Pedersen.
Det hastige tempo har også medført nogle udfordringer. Bl.a. har harer og andre vin-nippende dyr fri adgang til, da han endnu ikke har fået markerne indhegnet. Stokkene er heller ikke vokset så meget som forventet, og det skyldes blandt andet, at Jens måtte flytte stokkene fra Verninge hurtigere end forventet og endte med at sætte dem i en græsmark.
– Græsset tager næring, men det skulle jo gå lidt stærkt. Herude står stokkene i marker med både lerjord og sandjord, men stokke skal helst ikke stå i lerjord, siger Jens Martinus Pedersen.
Jens rejser sig og finder bogen ‘Vinalv i Danmark’. Her viser temperatur- og vindoversigter, at Horneland ligger i et klimamæssigt hotspot for vinavl, så Jens er fortrøstningsfuld for den kommende høst. Dog sætter det danske klima visse begrænsninger, som betyder, at betingelserne for at dyrke fx Pinot Noir ikke er optimale, og det er ellers en drue, som Jens holder meget af.
-Det danske klima er godt til hvidvine og mousserende vine, der ikke har så høj alkoholprocent. Så jeg har bl.a. Solaris og laver vine efter champagnemetoden, men det er det muliges kunst. Jeg har også nogle få røde druer, Frühburgunder, så jeg kan lave rosé, siger Jens Martinus Pedersen.
OP I SKALA
Mens det er lykkedes Jens at producere vin til eget forbrug, så håber han på, at faaborgensere om et par år kan få lov til at smage hans vin, der har fået navnet Egehøj Vin.
– Måske om et år eller to er de første flasker klar. Jeg regner med at producere omkring 500-600 flasker i 2026. Men interesserede må gerne komme ud og besøge os og prøve at smage, og jeg har lovet, at alle, der smager og kan se mig i øjnene og sige, det smager godt, får en vin opkaldt efter sig, griner Jens Martinus Pedersen.
På gården har han lidt udstyr, så han kan lave vine til eget forbrug, men han er endnu ikke klar med udstyr og godkendelse til vinificerings-processen, så han kan sælge. Den opgave er indtil videre udliciteret til en af hans venner.
– Måske er jeg klar til egen vinificering om 3-5 år, men jeg holder det organisk og vil ikke investere millioner. Jeg er nu 48 år, så når jeg er 55 år, vil jeg have vinstokke nok til at kunne producere med salg for øje. Og mens vi venter, så importerer jeg vine og skaber et netværk, og de to ting understøtter hinanden, siger Jens Martinus Pedersen.
Til salget af de importerede vine har Jens oprettet en hjemmeside, og atter en gang er det foregået efter konceptet om bare at kaste sig ud i det.
– Jeg startede op med bare at have nogle få flasker og en hjemmeside. Så var der pludseligt én, som købte nogle flasker, og så måtte jeg jo finde ud af at få købt emballage og få det sendt forsvarligt afsted. Jeg tager tingene, som de kommer, og man behøver ikke stå med et færdigt koncept, inden man kaster sig ud i det, siger Jens Martinus Pedersen.
Hver dag, når Jens vender hjem fra jobbet som afdelingsleder ved Teknologisk Institut, bevæger han sig ud i markerne og tilser vinene, og for både Jens og resten af hans familie har det været den rette beslutning at blive deltids-vinbonde.
– Min familie bakker op, for de kan jo se, at jeg er glad. Men jeg har lovet dem, at jeg ikke siger mit job op, griner Jens Martinus Pedersen.
Du kan læse mere om vinene på www.egehojvin.dk.
