Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Henrik Poulsen
84-årige Bob Ekman har livet igennem været en dedikeret amatør-jazzmusiker. Gennem 75 år har han spillet uafbrudt i både brass- og jazzbands, hvor han har tryllebundet publikum med sin basun. Efter sin lange og succesfulde hobby-karriere har han nu valgt at trække sig tilbage og for første gang prøve livet udenfor rampelyset.
– Musikken har altid tiltrukket mig, og jeg har aldrig holdt pause, ikke engang da vores børn var små. Nu er det tiden til at holde op, alting har sin tid, og jeg har haft 75 gode år, og det er jeg taknemmelig for. Men jeg har allerede fortrudt det, og jeg kan ikke love, at jeg ikke starter med det igen, griner Bob Ekman.
FDF OG PEDER MOST GARDEN
Allerede som ni-årig startede Bob Ekmans fascination af musikken. Vi skal tilbage til 1949, hvor Bob hørte et brassband spille i Svendborg, hvor han boede.
– Jeg sagde til min mor, ‘sådan vil jeg også gerne kunne spille, må jeg gå til musik?’ Min mor sagde, at jeg var for ung til at gå ud alene om aftenen, så kun hvis Arne, min storebror, ville med, måtte jeg begynde at spille i FDF. Det ville han heldigvis, og sådan startede det hele, siger Bob Ekman.
De to brødre startede således deres musikalske karriere med at spille musik i FDF, da de var hhv. 9- og 14 år, og her lærte Bob at mestre kornetten og althornet.
Tre år senere, i 1952, var forberedelserne til fejringen af Svendborgs 700 års jubilæum som købstad i gang, og det skulle bl.a. markeres med en drengegarde. For at få tilstrækkeligt med drenge med i garden, blev musikere fra både FDF og DUI indbudt til at deltage, herunder også Bob og Arne.
– Vi øvede os i et helt år, inden vi kom med i Peder Most Garden. Vi gik på Nordre Skole, og da vi blev udtaget, løb det blandt vores skolekammerater: ‘Har I hørt?’ Det gav lidt prestige i skolen. Vi glædede os til at skulle ud og musicere og ekcersere, siger Bob Ekman.
Det var hér, Bob blev introduceret til dét instrument, der for resten af livet blev hans kendetegn.
– De manglede én på basun, og så var det en ordre. Vi var cirka 60-65 stykker i korpset, og vi spillede brassbandmusik, siger Bob Ekman.
Garden er opkaldt efter Peder Most, som er en figur fra en børnebog, skrevet af Svendborg-forfatteren Walther Christmas. Peder Most var rødhåret, derfor fik alle i garden farvet håret rødt i anledning af fejringen, der fandt sted i 1953. Her eksercerede de 60 unge, rødhårede drenge rundt med hvert deres instrument, og Bob var én af dem – tilmed én af de yngste.
– Jeg glemmer aldrig premieren med Peder Most. Især uniformen, og hvordan vi var oppe og blive påklædt i Wiggers Butik på torvet. Så gik vi hen over torvet og ned til havnen, mens alle stod og kiggede, og der var mange mennesker, hele byen var mødt op for at følge os på vej, siger Bob Ekman.
For på havnen skulle de 60 drenge sendes videre på ekspedition med den tremastede skonnert ”Peder Most”, der sejlede på turné rundt til 28 danske havnebyer for at reklamere for Svendborg og byjubilæet. En hel måned sejlede Bob således rundt med Peder Most og gav koncerter, mens hans mor klippede artikler ud fra aviser og lavede en stor scrapbog fra en tid, der ifølge Bobs hustru, Lisbeth Kaare, har defineret hele livet for ham og gav ham venner for livet. Her mange år senere har Bob fortsat en enkelt ven fra tiden i FDF og Peder Most Garden. Resten, som han har været venner med gennem livet, er desværre alle døde.
Alle, der kender Bob, ved, at han altid er god for en anekdote, og sådan én har han naturligvis også i ærmet fra sin tid i FDF. Endda én, der inkluderer Kong Frederik den 9.
– Vi spillede koncert i Sønderborg, og vi skulle dirigeres af hans Majestæt. Jeg var nok 12-14 år, og Frederik den 9. var en dygtig dirigent, og jeg var stolt over at kunne få lov til at være med. Jeg har forresten spillet under Frederik den 9.s direktion tre gange, og det var store oplevelser for en ung dreng, siger Bob Ekman.
Lisbeth, der lytter med fra sidelinjen, smiler ad sin mands fortælling og tilføjer sagte: “Ja, og du har fortalt om det de næste 80 år.”
JAZZ’ENS ÆRA
Da Bob i 1955 så Louis Armstrong spille i KB-hallen, blev han inspireret til at begynde at spille jazz.
Som 15-årig kom Bob med i sit første jazz-band, Butter Beans, og på det tidspunkt var der jazz-bands og jazzklubber overalt i Danmark. I starten af 60’erne kom Bob med i endnu et band, nemlig Bent Bays, der var husorkester i Svendborg Jazzklub.
Bob øvede sig ihærdigt, både når han var sammen med sine musikalske fæller, og når han var hjemme, for det kræver, at man øver sig flittigt, hvis man vil spille med i et orkester.
– Det vigtigste er, at vi kan få alle instrumenter til at lyde godt. Jazz er meget improvisation, men vi har faste stemmer og aftaler, hvilken stemme der skal ind hvornår, og hvornår der er soloer indlagt, forklarer Bob Ekman.
Selvom der ikke hersker tvivl om, at Bob har talent for musikken, så mener han ikke selv, at han er nået på niveau med sine forbilleder.
– Fx ham den lille, Dick Kaart, fra Dutch Swing College Band, ham var jeg voldsomt imponeret af. Jeg gjorde, hvad jeg kunne, og jeg har været disciplineret med at øve mig, siger Bob Ekman.
Det var også musikken, der førte til, at Bob i 1966 mødte sin kommende hustru, Lisbeth. Hun vidste fra starten af, at musikken havde førsteprioritet i Bobs liv, og hun tilbragte en stor del af sin forelskede ungdom foran orkestret, mens Bob og de øvrige musikanter tryllebandt publikum. Selv da familien blev forøget, var det musikken, der kom i første række.
– Jeg fik børn og passede dem, og Bob spillede musik i al sin fritid. Musikken kom før alt andet, så kunne græsset og hækken godt få lov til at gro. Den var ikke gået i dag, smiler Lisbeth Kaare.
Der var gennem årene været mange gode oplevelser med publikum, når Bob har spillet med sine bands, og de er kommet vidt omkring i Danmark og Europa, og har således spillet i bl.a. Norge, Færøerne, Tyrkiet og Tyskland. På slotte, på restauranter, i rigtig mange jazzklubber og til jazzfestivaler. I Silkeborg har han tilmed spillet på Hjejlen under Riverboat-festivalen.
– Jeg har også flere gange spillet for Kongehuset, det var stort. Dronning Margrethe kan godt lide jazz. Jeg har haft mange dejlige oplevelser, og vi har kørt land og rige rundt. Vi tog afsted efter arbejde og slæbte selv forstærker og instrumenter. Vi havde lysten til oplevelserne, både med dem, vi spillede for og med, og så det sociale i at spille sammen. Når vi skulle hjem, så sov de andre i bilen, mens jeg kørte, siger Bob Ekman.
Tiden mellem koncerterne blev brugt til at finpudse talentet. Både samspil med de andre cirka 1-2 gange hver uge og i hjemmet med daglige øvesessioner. Her øvede Bob sin teknik med læbetriller, skalaer og melodier, og Lisbeth åndede lettet op, når skalaerne var ovre.
– Hvis man ikke øver sig, mister man embouchuren, pusteteknikken. Man skal bruge munddelen rigtigt, og går der bare 8-10 dage uden at øve, mister man lidt teknik, forklarer Bob Ekman.
Bandene, Bob var med i, havde store repertoires, der skulle øves, samt nye numre, der skulle læres, forklarer Bob, mens han hiver endnu en anekdote ud af ærmet, denne gang én, hvor amatørbandet helt overtog rampelyset for de professionelle.
– Vi var opvarmningsband i Guldsalen i Svendborg for Dutch Swing College Band. De sad inde bagved og skulle have en lille én, men det nåede de ikke, for de sprang op og skulle op og se, hvem der spillede på scenen, griner Bob Ekman.
Bob har også oplevet at spille opvarmning til Papa Bue, og når han nu kigger tilbage på årene med basunen for læberne, så er det taknemmelighed, der fylder ham.
– Jeg er så glad for alle de gode oplevelser, jeg har fået, og alle de gode mennesker, jeg har mødt i alle årene, siger Bob Ekman.
I mange år spillede Bob også lokalt i Den Voigtske Gaard med bandet Senior Service, hvor de spillede hvert sommer for både turister og lokale, og dét er der endnu mange i Faaborg, der husker, og Bob selv husker det som herlige tider.
De seneste 15-20 år har det været bandene Silvermoon Jazzband og Royal Garden Jazzband, der har fyldt, og her tog de også ud og spillede overalt i Danmark og udlandet. Nu er basunen lagt på hylden, og Bob ser frem til sit otium.
LISTE OVER BANDS GENNEM TIDEN:
Butter Beans
Bent Bays
Pappa Borres Jazzband
Intercity Seven Jazzband
Senior Service
Royal Garden Jazzband
Silvermoon Jazzband
