Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Henrik Poulsen
Hvis ellers de kan holde sig inde i den indhegnede have, så er der gode muligheder for, at Ida Lindhardts fritgående kæledyr overlever både hende og den næste generation. For det er hverken kaniner eller marsvin, Ida har kastet sin kæledyrskærlighed efter, men derimod de tre græske landskildpadder Oscar, Leo og Hilda.
I en frodig have gemt bag en lav stenmur går Ida Lindhardt rundt og undersøger alle de steder, som det kunne tænkes, at hendes fritlevende kæledyr har gemt sig. Det er nemlig ikke længe siden, de stak hovederne op af jorden, hvor de vinteren over har ligget i dvale for at klare det danske klima, og i dag skal de vises frem for både journalist og fotograf.
BARNDOMMENS KÆLEDYR
Ida har en særlig fascination for skildpadder, og det har hun haft lige så længe, hun kan huske.
– Jeg har altid godt kunnet lide skildpadder, de er så søde. Jeg havde en som barn, og den gik rundt i haven i en snor, der var boret fast i skjoldet, men det gør man heldigvis ikke længere, siger Ida Lindhardt.
Da Ida som voksen fik mulighed for at tage en skildpadde ind i sit liv, var hun ikke sen til at takke ja.
– Min kusines søn fik en skildpaddeunge, og han havde den et stykke tid. Da han ikke havde lyst til at have den længere, spurgte de, om jeg ville overtage den, og dét ville jeg, smiler Ida Lindhardt.
Således flyttede Oscar ind hos Ida, hvor dens første bolig var et terrarie i stuen, og senere fik hun (ja, det viste sig så, at Oscar er en hun-skildpadde) mere plads, da Ida satte hende ud på græsplænen den følgende sommer.
– Hun gik i hi under jorden med det samme, og siden da har hun boet ude hele året rundt, siger Ida Lindhardt.
Senere er der kommet to skildpadder mere i haven, nemlig Leo og Hilda, der begge er omkring 15 år gamle.
VEDLIGEHOLDELSESFRIT KÆLEDYR
De tre græske landskildpadder går således frit i haven året rundt, hvor den lave stenmur og et trådhegn ud mod vejen forsøger at holde dem inde på matriklen. Lige nu er de ingen steder at finde, men Ida er sikker på, at de er her et sted, for i den sidste tid har hun holdt dagligt øje med plænen, og det er helt sikkert, at de alle tre er kommet op fra deres vinterhi.
– Omkring september-oktober graver de sig ned cirka 30 cm ned under jorden, og så kommer de op igen med varmen. Jeg kan slet ikke holde op med at holde øje hver dag, smiler Ida Lindhardt.
Det er nemt at holde skildpadder i haven, forklarer hun, for de spiser græs og ukrudt, og en sjældent gang imellem får de et kyllingeben eller nogle æggeskaller at gnave i for at få et kalktilskud. Men lige nu har de altså gemt sig godt, og Ida leder alle deres sædvanlige gemmesteder, og det lykkes endeligt at finde dem.
Hilda er den sidste, der bliver fundet, hun havde gemt sig allerlængst inde i et hjørne under den overdækkede terrasse, og med flokken samlet til fotografering smider Ida et par små tomater og agurkestykker på græsset, og det sætter gang i en målrettet, langsommelig bevægelse fra de skjoldklædte kæledyr.
– De er hårdføre, sådan nogle græske skildpadder, og de behøver ikke andet end ukrudt, så tomater og agurkerne er kun for hyggens skyld. Man skal heller ikke pleje deres negle, når de går ude, de passer sig selv. Det eneste dyrlægebesøg, jeg har haft, var, da Oscar blev chippet, siger Ida Lindhardt.
Ida kan uden tøven anbefale andre at få en skildpadde som kæledyr, det er nemlig et både nemt og allergivenligt kæledyr.
RANGORDEN I FLOKKEN
Ida har læst sig til, at skildpadder er flokdyr, men hun synes nu, hun oplever ganske minimalt interaktion mellem de tre.
– Den ene hun dominerer den anden, det kan man godt se. De går ind i deres hus, som egentlig bare er en plade over et par sten, om natten. Her kappes de om yndlingspladsen, og for tiden er hannen forment adgang til huset, de vil ikke lukke ham ind, siger Ida Lindhardt.
Om dagen ligger skildpadderne oftest i solen, og udover den overdækkede soveplads har Ida ikke indrettet sin have på en særlig måde, for at skildpadderne kan gå frit derude. Bortset fra indhegningen, altså. For ud mod vejen er haven afgrænset af en lav mur, og over muren er der både en hæk og trådhegn, men det er ikke altid tilstrækkelig til at holde de nysgerrige skildpadder inde på matriklen.
– Der var tidligere et hul i trådhegnet, hvor de kunne klatre op og ud. Leo stak af sidste år, og nogle forbipasserende cyklister fandt ham og satte ham tilbage – men han fandt straks hullet igen og stak af endnu en gang. Så de besøger jævnligt naboerne, men nu har vi fået lavet en stenkant, så det er sværere for dem at bryde ud af haven, smiler Ida Lindhardt.
Når skildpadderne får udlængsel, skyldes det, at de søger efter steder, når de skal lægge æg, og det gør de to gange om året, forklarer Ida. Oscar lægger mange æg, otte i snit, men i den danske natur kommer der ikke unger ud af æggene, med mindre man lægger dem i en rugemaskine.
Ida udruger ikke længere æggene, som hun tidligere gjorde, selvom hun fortsat synes, at der ikke findes noget sødere end en lille skildpadde-unge.
PERSONLIGHEDER
Som med de fleste dyr, har også skildpadder hver deres personlighed. Mens Hilda er stille og kan lide at gemme sig, så Oscar er mere pågående, men også reserveret. – Han bliver fx gal, når man går tæt på med kamera og vil fotografere ham, og det kan man se, når man kender den, siger Ida Lindhardt.
Oscar er den største af de tre, og hun vejer hele 2,5 kilo, hvilket er større end gennemsnittet. Ida gætter på, at det kan skyldes, at hun tidligere blev fodret med kattemad.
Skildpadder, i hvert fald den græske art, kan først kønsbestemmes, når de er otte år, hvilket forklarer Oscars forvirrende navn, men faktisk kan skjoldets facon afsløre kønnet.
– Hannens skjold er lidt fladere, så han lettere kan komme op og stå under parringen, og her bider han hunnen i benene for at få hende til at løfte skjoldet. Kigger man på hunnens skjold, er det mere rundt. Se lige Hilda, hun er så lille og sød, siger Ida Lindhardt.
Skildpadderne er kommet tættere på hinanden, end de plejer, på grund af den farvestrålende menu, Ida har kastet ned til dem, og det sætter gang i interaktionen. Oscar bevæger sig hen mod Leo, som blot vejer 1,5 kilo, men Leo går langsomt væk og bevæger sig i stedet nysgerrigt hen mod Hilda. Hun gemmer med det samme hovedet ved at trække det ind i skjoldet, og Leo bider lidt efter hendes bagben, dog uden succes.
Idas tre skildpadder er meget fredsommelige, og de kan sagtens tages op og fordres og nusses, men noget anderledes så det ud med en anden skildpadde, hun tidligere havde.
– Det var Felix, han døde desværre af sygdom, han var nysgerrig og har flere gange bidt folk, inklusive min mand, i storetåen, og det udløste tit et chok, smiler Ida Lindhardt.
UVIS FREMTID
Græske landskildpadder kan blive op mod 100 år gamle, og eftersom alderspræsidenten i haven er Oscar med sine blot 21 år, så er det givet, at de alle tre overlever deres ejer – såfremt de altså kan udgå at bryde gennem indhegningen i fremtiden.
– Jeg har sagt til mine børn, at de skal arve dem, men det vil de ikke, så nu siger jeg, de må sælge huset, hvis skildpadderne kan følge med, griner Ida Lindhardt.
Oscar, Leo og Hilda har spist den sidste tomat og sætter nu kurs væk fra forsamlingen. Ida betragter dem, mens de går, og lader man fantasien flyde, kan skildpaddernes gangart minde lidt om en gammel vismands vandring gennem tiden, hvor hver skridt er omhyggeligt udvalgt, som bærer den århundreders visdom på sine skællede skuldre.
Hvert skridt er som en stille meditation, og det er ren fortryllelse at opleve de sære væsener, og betragter man Ida kigge på sine kæledyr, så ligner det en sand fortryllelse, når hun observerer deres rolige liv og lader sig fascineret af deres langsomme og målrettede færden.
– Selvfølgelig skal man have græske skildpadder i Korinth, afslutter Ida Lindhardt smilende.
Du kan læse mere om græske landskildpadder på www.marginata.dk.
