Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Henrik Poulsen
For to år siden åbnede Kristine Cazalis Fenger virksomheden Blomst og Bønne. Nu kan hun tilføje forfatter til sit CV, for hun har netop udgivet sin første bog om flerårige, spiselige planter, hvor hun deler ud af gode råd om etablering af bede, planteformering og tørring af urter, og der var en stor interesse, da hun i april afholdte bogreception lige dér, hvor det hele startede – i verdens mindste planteskole.
VELKOMMEN TIL BOGRECEPTION
Der er stillet flag ud til vejen, for indkørslen er fortsat meget anonym, selvom rigtig mange mennesker har fået øjnene op for Kristines lille planteskole. Langs indkørslen blomstrer gule mælkebøtter og påskeliljer om kap med de omkringliggende rapsmarker, og parkeringspladsen er fyldt op med biler, hvor folk i praktisk fodtøj eller gummistøvler træder ud.
Hesten og æslet har forladt den halmfyldte stald og ser nysgerrigt til, mens gæsterne går fra indkørslens perlsten langs flagene og hen mod planteskolen, der ligger omme bagved stuehuset og tilbygningerne.
‘Hej, velkommen til, følg flagene om til kaffe- og kagebordet,’ siger Kristine, men de fleste af gæsterne er gengangere og kender allerede vejen. På bagsiden er der fyldt godt op med mennesker, nogle har løftet en potte med en lille spire op og forsøger at genkende den, mens andre står foroverbøjede ind over bordet og bladrer nysgerrigt i den netop udkomne bog.
Gæsterne til bogreceptionen er en blanding af venner, bekendte og familie – og så er mange dukket op, fordi de følger Kristine på Instagram. De kommer fra nær og fjern, og flere kender hinanden indbyrdes, da de deler et fagligt fællesskab gennem foreningen Praktisk Økologi.
FÆLLES INTERESSE I PLANTER
Smilet fylder det meste af Kristines ansigt, mens hun forsøger at være opmærksomme på gæsterne og besvare de mange spørgsmål, der altid dukker op, når hun åbner sin have og planteskole op. Hun når nærmest kun at stille den ene gave på gavebordet, inden de næste gæster står klar med endnu en, og det virker nærmest som en skik, at der oftest er tale om gaver af den botaniske art.
Således får Kristine to stiklinge foræret af en bekendt fra Assens, Steen Thunedborg, der har taget turen til Diernæs med sin hustru, Grethe, og han har naturligvis en stor fortælling til den lille plante. ‘Det er en gammel vikingeplante, der til forveksling ligner skvalderkål, den hedder kvan. Vikingerne gav kvanstilke til deres børn, og det skulle vist forhindre skørbug,’ forklarer Steen. Både Steen og Grethe er meget haveinteresserede, og de har ganske forudseende medbragt en stor kurv, for de ender oftest med at tage hjem med mange planter efter et besøg hos Blomst og Bønne.
I den lille planteskole, inde i drivhuset og under polytunnelen går folk foroverbøjede og studerer de små gevækster, og mange af de medbragte kurve og kasser fyldes med planter og urter.
Ved bogbordet er der nu dannet en lille kø, hvor folk venter tålmodigt, mens Kristine signerer, småsludrer og svarer på faglige spørgsmål om blomsterfrø, spiselighed og plante-pasning.
‘Vi skal have filosofien og de dybe samtaler tilbage,’ siger en kvinde, mens Kristine signerer hendes bog-eksemplar, ‘de samtaler er forsvundet, siden internettet tog magten fra os. Så jeg vil glæder mig til at læse din bog,’ smiler kvinden.
En anden bekendt kommer hen til Kristine med et lille glas med låg. Indeni ligger nogle små frø, og kvinden fortæller, at det er papaya-frø, som hun ikke selv kan så i år, da hun ikke får tid til at rejse sin polytunnel. ‘Det er noget af det sundeste melon, vi har, den har SÅ mange egenskaber.’ Kristine smiler, takker og sætter den ind til de øvrige gaver, hun har fået i anledning af arrangementet.
GODE RÅD MED PÅ VEJEN
I planteskolen går Tove og Fin Damgaard. Tove følger Kristine på Instagram, og de har derfor taget turen til Diernæs fra Nyborg, da de som mange af de øvrige er haveinteresserede. De ønsker flere spiselige ting i deres have, og i dag er de på jagt efter de flerårige kål, som Kristines lille planteskole bugner af for tiden.
Med kaffe i kopperne og en småkage i den ene hånd, trasker de mange fremmødte rundt blandt planter og blomster. Flere er gengangere, og de søger også ud i til den yderste del af haven, hvor der hele tiden sker nye ting. En ny terrasse, med plads til planter, en levende hule til ungerne i form af en pileflettet hytte, og i foldene står æslet og hesten og følger uanfægtet med i begivenhederne.
En pottebærende kvinde får et godt råd med på vejen: ‘Lad den stå i år, og vent med at spise af den til næste år,’ rådgiver Kristine. Kurven er fyldt med klassikere som skovløg, romersk kamille, blad fennikel og sødskærm. Men der er også en ny art, som kvinden ikke har forsøgt sig med før: ‘Bliver de her babington porreløg angrebet af fluer?’ Kristine kan berolige hende, for denne porre er fremtidens porre, forklarer hun kvinden, den er nemligt tidligt fremme og har en anden vækstsæson end almindelig porre.
Der er også dukket en kammerat op, som Kristine kender fra sin studietid på universitetet. ‘Du ser frisk ud,’ siger han og kigger Kristine i øjnene. ‘Tak, jeg har det også meget bedre,’ svarer Kristine, der har kæmpet længe med senfølger efter en hjernerystelse. Det har nemlig ikke været muligt for hende at vende tilbage til en almindelig hverdag, og derfor er hun glad for, at det er muligt at gå udenfor og passe og pleje en planteskole. ‘Mit hoved kan stadig ikke klare filosofi-arbejde, men jeg kan heldigvis skrive,’ smiler Kristine og skæver over til bordet, hvor den nyudkomne bog ligger og hele tiden tiltrækker sig opmærksomhed fra de forbipasserende.
En kvinde er læsset godt op med planter, og smiler til sin datter: ‘Ups, nu har vi godt nok valgt mange planter.’ Kristine finder lynhurtigt en kasse, de kan bruge til at bære planterne hen til bilen i.
Flere har nu været hele vejen rundt og vender tilbage mod parkeringspladsen. Kristine er opmærksom på sine gæster, og de får så godt som alle et par ord med på vejen: ‘Vi ses, og god fornøjelse med peberfrugterne.’
Der dukker hele tiden nye gæster op, blandt andet et ungt par fra Odense. De har fulgt Kristine på Instagram noget tid, og de var også med, da hun holdt åben have sidste gang. ‘Vi har selv køkkenhave og lært meget om den spiselige have,’ forklarer Rikke Pedersen, men skal lige have afklaret noget med en ny type, de har valgt i dag; en stolt Henriksgåsefod. ‘Den smager ikke som spinat, men den er mild og god, når den er tilberedt. Den spreder sig selv og skal plantes med 50 cm afstand imellem. Den her lille tut bliver en stor klump i løbet af et par år, så det er smart at plante den i et bed, hvor resten også er flerårige. Vi spiser selv blomsterstandene og bladene.’ forklarer Kristine.
Der kommer også spørgsmål til de flerårige kål, og Kristine anbefaler, at de går om på den anden side af huset og ser på kålen, der er plantet i Kristines skovhave.
Du kan også opleve Kristines lille planteskole og få gode råd til din egen køkkenhave, for hen over sommeren holder hun jævnligt åben planteskole. Datoerne kan du finde på hjemmesiden www.blomstogbønne.dk eller du kan følge hende på Instagram under @frufengershave.
Kristine Cazalis Fenger har et Permakultur Design Certifikat, og i år blev hendes have certificeret som ‘permakultur-have’ af foreningen Permakultur Danmark
