- Annonce -

Annonce

Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Henrik Poulsen

For to år siden oprettede Kiropraktisk Center Sydfyn deres afdeling i Faaborg, og det er gået over al forventning. Her nyder de godt af samarbejdet med fysioterapeuterne i Faaborg Fysioterapi, som de deler lokaler med, og især den faglige sparring er i højsædet.

- Annonce -

Det tværfaglige samarbejde blomstrer

Da Kiropraktisk Center Sydfyn åbnede dørene for to år siden, var det en rolig opstart, hvor de var til stede fire halve dage om ugen i Faaborg Fysioterapi. Herfra har afdelingen i Faaborg oplevet en støt stigende tilgang af patienter og er nu bemandet alle ugens fem dage.

– Det viste sig, at det var en rigtig god idé at lægge klinikken i en eksisterende fysioterapi-klinik. Både patienterne og os som sundhedsfaglige er meget glade for den tværfaglige vinkel, hvor der er mulighed for sparring og samarbejde mellem fysioterapeuter og kiropraktorer, siger Morten Bækgaard.

Hvis kiropraktoren vurderer, at fx træning på et hold eller med bestemt udstyr kan være gavnligt i dit forløb, så er der gode muligheder, for, at fysioterapeuten kan hjælpe med det. Omvendt kan du som patient i fysioterapien opleve, at kiropraktoren bliver bedt om at hjælpe med at vurdere en problemstilling.

På den måde det været en win-win-situation for alle parter, især for dig som patient.

– Vi har mulighed for at have tværfaglige forløb, hvor patienterne ses af både kiropraktor og fysioterapeut, så vi kan supplere hinanden og skabe gode rammer for behandlingen, siger Jakob Dersch.

Faaborg Fysioterapi giver gode rammer til den nye afdeling, for her er både godt udstyr og en god faglighed.

– Vi kan bruge hinanden i de forløb, hvor vi kan bidrage med forskellige kompetencer, eller hvor vi ikke føler, vi kommer i mål med patientens ønske, siger Jakob Dersch.

Kiropraktorer har desuden henvisningsret, og de kan dermed henvise direkte til scanning eller røntgen, så du som patient ikke nødvendigvis skal ind omkring egen læge for at blive udredt.

HØJ GRAD AF FAGLIGHED
Hos Kiropraktisk Center Sydfyn behandler de alle typer patienter, lige fra spædbørn til 90-årige med knogleskørhed. Og ligesom en fysioterapeut laver meget mere end at give massage, så laver kiropraktorer meget andet end at få et led til at sige knæk.

– En væsentlig del af arbejdet er diagnostik og afmystificering af smerter. Fx er ‘ondt i lænden’ meget sjældent farligt, men vi henviser hurtigt videre, hvis vi vurderer, det er det rigtige. Hos os skal fire-fem behandlinger have gjort en forskel, ellers må vi kigge indad og revurdere, siger Morten Bækgaard.

I gennemsnit modtager patienter hos Kiropraktisk Center Sydfyn 3-10 behandlinger, inden de er symptomfri eller klar til at varetage egen situation.

– Hos os er vi grundige og strukturerede, og vi laver altid et individuelt tilrettelagt forløb. Du skal som patient gerne genvinde magten over egen krop og funktion, så vi har også fokus på patientuddannelse, hvor vi kan berolige folk, ligesom vi lærer vores patienter en tryg tilgang til smerter, siger Morten Bækgaard.

Har du brug for en tid hos Kiropraktisk Center Sydfyn, kan du booke tid på 6222 8585.

Morten Bækgaard (tv) er uddannet kiropraktor fra SDU i 2017. Han deltager i faglig udvikling og er bestyrelsesmedlem i Dansk Kiropraktor Foreningen i Region Syddanmark. Han er medejer af Kiropraktisk Center Sydfyn, der har eksisteret siden 1987. Han er tidligere underviser på SDU, og som kiropraktor er han særligt interesseret i problematikker omkring fødder, knæsmerter og svimmelhed. Han bor i Odense med sin hustru, og bruger gerne fritiden på løb. Til sommer skal han være far for første gang.

Jakob Dersch (th) er uddannet kiropraktor fra SDU i 2021 og arbejder tre dage om ugen i Kiropraktisk Center Sydfyn. Han er tidligere underviser og aktuelt ekstern censor på SDU og er tilknyttet kiropraktorernes faglige selskab (Dansk Selskab for Kiropraktisk). Jakob deltager også i formidling af forskning og producerer informationsvideoer om kiropraktik. Som kiropraktor er han særligt interesseret i problematikker omkring hovedpine. Han bor i Odense og bruger sin fritid på bl.a. styrketræning og løbetræning