Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Henrik Poulsen
På Brahesvej i Svanninge driver Green Care Group et afklarende og udredende botilbud, hvor unge mennesker kan få støtte til at skabe en meningsfuld hverdag. Der var stor gensidig nysgerrighed, da botilbuddet og de otte beboere i februar inviterede indenfor til åbent hus i forbindelse med deres fem års fødselsdag.
I de bygninger, der tidligere rummede specialinstitutionen Kastaniely, har Green Care Group de seneste fem år drevet et botilbud, og aktuelt bor der otte unge mænd på stedet. De var alle spændte forud for fødselsdagen, hvor de havde valgt at holde åbent hus. Der var uddelt sedler i postkasserne til naboerne, og de cirka 25 gæster, der kom, blev vist rundt af forventningsfulde beboere.
– Vi ville gerne vise stedet lidt frem i forhold til naboerne. De ser beboerne i området af og til og er nysgerrige efter, hvad de er for nogle. Drengene havde gjort lidt ekstra ud af dem selv på dagen – med et bad og håret pænt sat. De var imødekommende og viste med stor stolthed alle gæsterne rundt, siger Lise Haugaard Kristensen.
Nogle af naboerne spurgte ind til, om stedet var præget af stofmisbrug, men det kunne både leder og beboerne hurtigt afkræfte. Faktisk er der ikke engang nogle af de unge menneske, der ryger.
UD I DET GRØNNE
I konceptet med green care ligger arbejde med natur og dyr, og i Svanninge kunne gæsterne til åbent hus-arrangementet få lov at komme rundt og besøge husdyrene, der omfatter en stor flok høns, to kaniner og kælegrisene, Henning og Grisepjok.
Hver dag arbejder de fleste beboerne i den internt beskyttede beskæftigelse, hvor de bl.a. aktiveres og uddannes i landbrug og naturpleje, herunder det at passe stedets dyr. Både naturen og dyrene giver ro, tryghed og de bedste forudsætninger for at beboerne får et meningsfuldt og udviklende liv.
– Dyr og natur kan noget for målgruppen. Vi har fx set en borger med en del vrede i sig, som opsøger hønsene for at få ro, og der er altid én bestemt høne, der hopper op på skødet af ham. En anden holder af bare at være tilstede med kaninerne, mens en tredje forsøger at træne grisene med klikkertræning. Det kan bare noget helt særligt for vores målgruppe at være sammen med dyr, siger Lise Haugaard Kristensen.
Green Care Group har et samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen, hvor de står for vedligeholdelse af naturlegepladsen og skal fylde op med foldere i standerne. Opgaver kan også være henvendelser fra lokale omkring bostedet, for det er vigtigt, at de kommer ud i verden og prøver noget af.
– Men vi sikrer, at det er opgaver, de kan lykkes med, siger Lise Haugaard Kristensen.
Det er helt bevidst, at det primært er udendørs opgaver, de varetager, og udover dyrene, der skal passes, så har de også forskellige værksteder, hvor borgerne kan arbejde. I træværkstedet har de god succes med at bygge fuglekasser i tre etager, som de sælger, mens de i metalværkstedet godt kan lide at reparere knallerter.
– Det er en meget blandet gruppe, vi har, sådan rent kognitivt, men fælles er, at deres hjemkommune har vurderet, at der er brug for støtte. Målet er, at de skal blive så selvhjulpne som muligt og evt. kan bo selv. Alle skal have en meningsfuld hverdag og en form for arbejdsidentitet, siger Lise Haugaard Kristensen.
Arbejdsidentiteten styrkes fx ved, at de altid bærer en uniform, hvorpå der står ‘skovhjælper´ eller ´Green Care´, og de unge oplever ofte, at gæster i skoven anerkender deres arbejde, og det er noget, de vokser af, forklarer institutionslederen.
Når den daglige beskæftigelse er slut klokken 14.00, så styrker de atter arbejdsidentiteten ved sammen at sætte ord på dagen.
– Vi snakker om, hvad det er for et stykke arbejde, de har lavet, og hvilken værdi det har haft. Eller om, hvordan samarbejdet med de andre gik. Vi er nysgerrige på hinandens opgaver og roser hinanden, hepper på hinanden, og det gør noget godt for kulturen, forklarer socialpædagog Henriette Kamilla Kristensen.
REHABILITERENDE TANKEGANG
Når beboerne skal støttes og trænes til at kunne leve et selvstændigt liv, så er det vigtigt, at de ansatte får bragt borgerens egen motivation i spil, og derfor tager de altid udgangspunkt i de unge menneskers ønsker, håb og drømme for fremtiden.
Én af beboerne, Roar, har fx lige fået sit eget værelse, der ikke ligger i samme bygning, som de øvrige værelser. På den måde bor han mere selvstændigt, men har fortsat mulighed for at komme og bede om hjælp. Han er også blevet mere afklaret om, hvilken type støtte, han har brug for, hvilket viste sig at være mere, end han i første omgang selv mente. Roar er på den måde et godt eksempel på, hvordan de ansatte arbejder med beboerne i forhold til selverkendelse.
– Det giver dem succes med selverkendelse, og de får et indblik i sig selv. De kan få ro og tryghed og støtte til at kigge indad, så de lander i et realistisk tilbud efter os, siger Lise Haugaard Kristensen.
Der er naturligvis også hverdagsopgaver, som de unge mænd skal lære, og derfor hjælper de dagligt til med madlavningen og andre huslige pligter.
– De har deres egen maddag. Så hjælper vi dem med at få kigget i tilbudsavisen, få handlet ind, og lige kigge, hvad der er i køleskabet i forvejen. Vi guider dem under indkøbet, hvor vi fx støtter dem i at spørge en ansat om hjælp. Men igen skal det være realistiske mål. De skal ikke lære at lave en trerettersmenu, men derimod mad, som de selv kan lave i egen bolig engang, siger Lise Haugaard Kristensen.
Der er også en fast sovende nattevagt, der kan yde støtte om morgenen til at komme op og afsted til et bestemt tidspunkt, hvis der er brug for det.
En anden borger, Martin, hjælper én gang om ugen en lokal natur- og vildtplejekonsulent med vildtpleje, da han er meget optaget af jagt.
– Vi tager udgangspunkt i borgeren, og så lader vi det vokse derfra. Vi ansatte får også gode ideer fra de unge mænd, fx har de selv foreslået, at vi holder en foredragsaften, hvor også folk udefra kan deltage. De har et ønske om, at vi kan åbne stedet lidt op, og vi har et ønske, om at de i højere grad bliver en integreret del af lokalområdet.Vi vil gerne medvirke til, at verden udenfor vores matrikel er et sikkert sted at bevæge sig, og for nogle af vores borgere kan det være en udfordring, og vi vil gerne vil åbne verden op for dem, siger Lise Haugaard Kristensen.
Efter deres åbent hus-arrangementet er der bestemt grundlag for at åbne op for mere, for det var en stor succes, hvor flere af naboerne spurgte, må de må komme igen og besøge dyrene sammen med deres børnebørn.
EN SOLSTRÅLEHISTORIE
Danny Wøhlt er 22 år og har været med, siden Green Care Group startede for 5 år siden. Egentligt gik han på landbrugsskole, men det viste sig hurtigt, at det for svært for ham.
“Jeg var ret presset, da jeg gik på landbrugsskolen, men nu er jeg i flexjob hos en landmand, og det er lige det rette sted. Jeg driver køer til malkning, muger ud, strøer nyt, giver foder, og renser vandtrug og kar,” siger Danny Wøhlt.
Igennem årene har Danny været igennem en meget positiv udvikling, og med god hjælp og støtte er han nu nået dertil, at han selv står op klokken 4 hver morgen, kommer afsted og møder ind klokken 5.
“På sigt vil Danny gerne ud og bo i en lejlighed for sig selv, så vi lavede et kontor om til en lejlighed, hvor han bor selv, men fortsat får mulighed for støtte,” siger Lise Haugaard Kristensen, der er afdeligsleder.
Så nu bor Danny i en længe for sig selv, men han kan stadig tage sin mad med over til de andre, hvis han magler selvskab.
“Jeg skal lige vænne mig til at bo selv, og jeg skal nok være mere selvstændig, inden jeg flytter helt selv i lejlighed. Jeg har et fast skema for ugen, og det er gået godt,” siger Danny Wøhlt.
Til jul fik Danny lyst til at invitere sine forældre til jul, og det var første gang nogensinde, at Danny inviterede gæster.
“Besøget gik godt, og hans forældre blev et par dage. Da Danny opdagede, at han ikke havde tallerkener nok, måtte han over og låne,” smiler Lise Haugaard Kristensen og fortsætter, “det her er en sand solstrålehistorie, for det havde ingen set komme.”
NATURLIG SELVSTÆNDIG
Martin Feddersen Thygesen er 23 år og har også næsten været med fra starten. Martin er i praktik hos skov- og naturplejekonsulent Ole, og for tiden laver de bl.a. stærekasser i flere etager. Martin er vild med natur, og så er han en ivrig jæger og har jagttegn.
“Jeg har bestået riffelprøven, men mangler haglprøven, og den er meget svær,” siger Martin Feddersen Thygesen.
Hans værelse bærer tydeligt præg af interessen for natur og udeliv. På væggen hænger flere opsatser, for Martin har skudt én buk hvert år, han har boet i Svanninge.
“Det store gevir er fra en, jeg har skudt i en indhegning, og det var en skydning, Ole havde arrangeret. Jeg har også skudt en muntjac, det er et lille hjortedyr med hugtænder, og jeg har fået den hovedmonteret,” siger Martin Feddersen Thygesen.
Udover sine færdigheder i træværkstedet og indenfor jagt, så er Martin også blevet ferm til at færdes med offentlig transport på tværs af landet. I starten godt flankeret af de ansatte, da det er vigtigt for Martin altid at have en livline, hvis noget uforudset med DSB opstår, men senere er han begyndt at tage turen på egen hånd.
“Jeg har lige skudt fem fasaner og ordnet dem, og de er hjemme i fryseren. Jeg er hjemme hos mine forældre i Vejen hver weekend, og jeg rejser selv med tog. Den ene gang kørte jeg selv på knallert, og det tog fire-fem timer, og jeg holdte to pauser,” siger Martin Feddersen Thygesen.
Selvom det ikke er jagtsæson, så er Martin og Ole af og til ude med riflerne.
“Mårhund og mink må man skyde året rundt, da de er invasive arter. Jeg hjælper også med bestandregulering, og jeg vil meget gerne noget med naturen,” siger Martin Feddersen Thygesen.
