Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Henrik Poulsen
Siden Ida Schapiro startede op som hundeinstruktør, har hun haft god succes med sin tilgang til adfærdstræning, som hun kalder ‘hundesprog’. Mange hundeejere tager kontakt til hende, når de oplever udfordringer med deres hunde, som fx gøen eller trækken i snoren, og med sin indsigt i hundesprog hjælper Ida med at forstå samspillet mellem hund og menneske, så de får genoprettet en harmonisk hverdag som hunde-ejer.
På en kold dag satte Det Rigtige Faaborg kursen mod Millinge, hvor hundeadfærdsinstruktør Ida Schapiro bor med sin mand, Jeppe, deres to-årige datter Norma, og hundene Platon og Lava.
På trods af, at Lava er en velopdragen 7-årig australsk shepherdblanding, så træffer Ida Schapiro fortsat nogle forholdsregler, når der kommer nye mennesker i hjemmet. Hunden er derfor på forhånd lukket ind i et tilstødende rum, mens Ida byder velkommen og sætter sig ved bordet og starter en samtale.
På den måde signalerer Ida tydeligt overfor Lava, at dem, der kommer til hjemmet, ikke er nogle, Lava har ansvaret for. Efter kort tid lukker hun Lava ud, men forinden har hun instrueret os gæster i at ignorere hunden, når den helt naturligt går hen og snuser.
– Det er måske ikke menneskelogik, men det er hundelogik. Og det er nu en gang nemmere at lære sig hundens sprog, end det er at lære hunden at forstå vores menneskesprog.
Det overordnede rationale bag metoden er, at hunden hele tiden skal vide, at dens ejer har det overordnede ansvar. På den måde behøver hunden ikke forsøge at kontrollere de ting, der sker omkring den, da det ifølge Idas erfaringer ofte giver hunden stress og skaber adfærdsproblemer.
– Det er iboende i hunde, at de skal være meget optagede af, hvem der tager det overordnede ansvar for flokken og dens sikkerhed. Hvis de er det mindste i tvivl om, at ejeren ikke er i stand til at tage ansvaret, vil de selv forsøge. Vi kan som hundeejer meget nemt komme til at signalere, at hunden ligger øverst og dermed har ansvaret, da vores instinktive sprog er så vidt forskellige.
DYREVELFÆRD PÅ PROGRAMMET
Ida er uddannet økologisk landmand og har arbejdet flere år med landbrugsdyr. Men for nogle år tilbage besluttede hun sig for en ny retning i arbejdslivet, stærkt inspireret af sin mand, der arbejder som selvstændig coach.
– Jeg havde lyst til at have med dyr at gøre, hvor det ikke handlede om masseproduktion, men om ren kærlighed til dyrene. Jeg har haft Lava i syv år, lige siden jeg var 18 år, og hun er min første hund. Jeg havde altid ønsket at få hvalpe, og da Lava fik hvalpe, var jeg meget passioneret omkring det.
Ida betegner sig selv som en kæmpe dyreelsker, og det første kuld hvalpe førte til flere, og snart havde hun et helt lille hundeopdræt.
– Her blev jeg klogere på hundes adfærd, og hvad det betyder, hvordan man er om sin hund. Derfor valgte jeg at uddanne mig til hundeadfærdsinstruktør og har sidenhen taget flere kurser. Nu skal jeg ikke have flere hvalpe, for det er svært at aflevere dem, når jeg kan se, at mange hunde i danske hjem er stressede.
Så da Ida for tre år siden blev gravid, besluttede hun sig for at blive selvstændig hundeinstruktør.
– Jeg er super passioneret i at connecte hunde og mennesker til hinanden. Vores instinkter peger i forskellige retninger, og hunde og mennesker taler forskellige intuitive sprog. Fx tror vi mennesker, at vi kan berolige hunden ved at bruge en rolig stemme, med berøring og godbidder, men hunden ser noget andet. Den ser en masse øget fokus på den, og et øget fokus i en ellers presset situation for hunden betyder, at det forventes, at den tager sig af situationen, og det skaber et øget pres. Jeg blev selv dybt overrasket, især fordi det strittede meget imod det, jeg lærte på min første uddannelse.
For efter Idas første uddannelse i de meget almene træningsmetoder kæmpede hun med at få det til at virke på sine egne og klienters hunde, men uden særligt gode resultater. Hun havde selv en usikker og gøende hund, og den anden hund havde svært ved at finde ro. Først da hun begyndte at praktisere hundesproget, kom hun problemerne til livs og oplevede, at der var omgående gode resultater.
– Lava var eksempelvis var meget bange for høje lyde, som torden og fyrværkeri. Jeg beroligede hende ikke, men beholdt selv roen og fjernede fokus fra lydene. Hunden kiggede op på mig – og gik så over og sov. Dét, du fokuserer på, får du mere af.
TYPISKE PROBLEMER FOR HUNDEEJERE
Mange af de henvendelser, Ida får fra hundeejere, omhandler hunde, der gøer meget eller trækker i snoren. Begge dele er meget naturligt for hunden at gøre, hvis den ser sig selv som den, der har det overordnede ansvar.
I en naturlig og fri hundeflok, vil det således ikke være et problem, at hunden har ansvaret, men i en flok med mennesker, er det altafgørende, at hunden ikke har ansvaret, da det skaber stress og frustration, både for hund og ejer. Hunden tænker, at den passer sit job, mens ejeren insisterer på, at den ikke skal trække frem og bliver frustreret over dens gøen.
Derfor skal mennesker lære at forstå, hvorfor hunden gør, som den gør, så misforståelserne kan løses.
– Hunden skal lære, at vi tager os af tingene, så de ikke behøver at advare, fx når der kommer gæster. Det er mig som ejer, der har ansvaret for at holde ro og orden. Det er også det, jeg gør med besøget i dag, her har jeg lukket Lava væk i et rum, og det signalerer tydeligt, at gæsten er mit ansvar.
Det samme gør sig gældende på gåturen, hvor hunden trækker frem. I en hundeflok er det den øverste leder, der sætter tempo og retning, og derfor skal hundeejeren sætte sig selv i spil som føreren og den retningssættende, så hunden kan nøjes med at nyde turen.
– Det er faktisk meget kærligt overfor hundene, når vi ikke konstant reagerer på dem. De har ikke brug for konstant opmærksomhed. Hunden har reelt bare brug for at vide, at den kan slappe af og vide, at den ikke behøver tage hverken initiativ eller ansvar.
Så når Ida lukker Lava ud til de fremmede i hjemmet, og både gæster og ejer blot ignorer hunden, der kommer hen og snuser, så signalerer det tydeligt, at hunden ikke har ansvaret for gæsten.
– Når hunde kommer hen til os, så ser vi mennesker det som en kærlig handling, men sådan ser det ikke ud for hunden. Den tænker: ‘Er det her mit ansvar?’ Så hvis vi giver hunden kontakt der, giver vi hunden initiativet. Og med initiativ følger ansvaret. Det er hundelogik, men ikke menneskelogik.
LÆR AT TALE HUNDESPROG
Mange hundeejere afprøver med svingende succes at træne deres hund ved at belønne den positive adfærd, og metoden kan også hjælpe hundeejere en del af vejen.
– Jeg er uddannet i almen hundetræning med belønning og positiv forstærkning. Der er ofte god succes ved positiv forstærkning, fx godbidder, når hunden ikke trækker. Men her arbejder man ikke med årsagen til, hvorfor hunden har så stærkt behov for at gå forrest.
Ida har opdaget, at hundeejere får endnu bedre erfaringer, hvis de anvender hundesprog, eller amichien bonding som metoden hedder i fagtermer, for her slipper hunden i høj grad for at være den ansvarlige i hjemmet. For når ejeren giver belønning og ros, altså en positiv forstærkning, når hunden har fundet ro, så forstyrrer man den blot og giver den endnu mere grund til at holde sig på dupperne.
– Hvis hunden trækker, så skal man ikke sætte fokus på den, men roligt gå i en anden retning. Så signalerer man: ‘Jeg følger ikke dig, du følger mig. Jeg styrer.’ Det fjerner presset for hunden, at du sætter tempo og retning.
Ida understreger, at det sjældent er så ligetil, som blot at skifte retning på en gåtur, hvor hunden trækker. Det er en metode, som man arbejder på hjemmefra og gradvist bygger op, så både hund og hundeejer får succes. Succesen kan lade vente på sig, hvis man fx starter op ude i en skov med mange forstyrrelser.
Hundeejere kan starte metoden i hjemmet, bl.a. når man vender hjem efter en arbejdsdag, og kommer hjem til en ‘glad’ hund. Ifølge Ida er det nemlig ikke udelukkende en glad hund, man vender hjem til, men en hund, som også er på arbejde for at finde ud af, hvordan flokkens tilstand er.
– Hunden ser det som en genforening, efter mennesket forlod flokken, og så skal den tjekke, hvad status er. Her har hunden ikke brug for vores definition på kærlighed, men en status: ‘Har du fortsat ansvaret?’ Dens instinkter vil undersøge, om du, når du forlod flokken, stadig kan have det overordnede ansvar.
Hvis man ignorerer sin hund, når man vender hjem, så vil det overfor hunden signalere, at man kommer og går, og det skal hunden ikke tage sig af. Du, som ejer, har styr på det. Det sætter hunden fri, når man behovsudsætter og ikke lige hilser på den der. Man fortæller altså ikke sin hund, at man ikke elsker den, men tværtimod, at man holder så meget af den, at man er villig til at tage det fulde ansvar.
– Tager du snoren, og hunden kører voldsomt op, hopper og eller piver, så er det ikke et godt udgangspunkt for en gåtur, for det viser, at hunden stresser. Mennesket tror måske, hunden er glad for gåtur, men her er der mere på spil end ren glæde. Her er det gode råd at hænge snoren op igen – og igen, og afdramatisere situationen. Hvis man ignorerer hunden, når den er oppe og køre, så lærer den, at det ikke kan betale sig.
Det samme gør sig gældende, når en hund stirrer på sin ejer eller kommer med en bold eller bamse for at lege. Det er, ifølge Ida, hundens måde at tjekke, om den kan få en reaktion på sit initiativ, og dermed forsøger hunden at afklare, hvem der har ansvaret og ledelsen. Hvis man som hundeejer ignorerer hunden og venter ti sekunder og selv tager intiativ til legen, så er det ønskede hieraki på plads, og hunden kan slappe af under menneskets ledelse.
– Det går modsat af, hvordan vi normalt har hund, men vi må ikke insistere på at se udfordringer med menneskeøjne. Og det er heldigvis ikke fordi, at vi ikke fortsat skal gøre alle de hyggelig ting med vores hunde. Vi kan stadig gå lange ture, putte i sofaen, nusse, forkæle med godbidder og alt det hyggelige. Men vi skal lære at forstå, hvornår vi gør det, så vi ikke fejlinformere vores hund og lægger noget på den, som vi helt sikkert ikke har lyst til.
HURTIGE RESULTATER
Mange af Idas klienter oplever, at det i løbet af de første uger går hurtigt den rigtige vej. Men som med mange andre af livets udfordringer, så er der med hundetræning heller ingen quick fixes. I metoden arbejdes der både med hund og hundeejer, og Ida screener sine klienter og takker nej til opgaven, hvis der forventes hurtige løsninger, eller ejeren ikke vil indse, at hundeadfærd også omhandler dem.
– Der skal ændres vaner, og det skal ejeren indse. Så jeg afstemmer forventninger inden et forløb. Jeg kører af samme årsag udelukkende tremåneders forløb, så det er en investering at få min hjælp. Til gengæld hjælper jeg med at løse alle problemer og misforståelser, og jeg render aldrig fra noget.
Hjælpen består i at fjerne ansvaret og stress for hunden hele vejen rundt, selvom ejeren måske kun nævner ét problem med, at hunden trækker eller gøer.
Ida har mødt en del fordomme, for giver det overhovedet mening at gå ind i hundeflokkens hieraki. Men hendes erfaringer efterlader ingen tvivl – det virker! Hun understreger, at der ikke er tale om en hård metode, men om at lære at forstå, hvad hund og menneske egentlig siger til hinanden, og mange bliver overrasket over, at det ikke er mere indviklet.
Uanset, hvad udfordringerne er, så tilpasse Ida sine træningsmetoder, udfra hvad problemet er, og hvordan hund og ejer bor rent praktisk. Men herfra er det samme fremgangsmåde, hvor de sammen tager udgangspunkt i det, der virker, for løsningerne ligger altid i det samme arbejde.
Ida og hendes metode får store roser fra klienterne, fx på hendes Instagram-konto ‘hundetraener.ida.schapiro’, og selv er hun ikke i tvivl om, at det kan svare sig for hundeejere at lære at tale hundens sprog.
– Man kan bonde på en helt anden måde, når vi forstår hundens sprog – det er en genvej til en løsning af alle problemer.
TRE GODE RÅD
Hundeinstruktør Ida Schapiro giver her tre konkrete råd til hundejere:
- Kald på din hund, i stedet for at gå over til den. Og giv den ikke mindst en godbid og nus for at komme, uanset hvad du vil med den. Hvis hunden ikke kommer, så fjerner du opmærksomheden fra den og går fra den, måske bag lukket dør, hvis det er muligt. Sådan sørger du for, at hunden anerkender din invitation, og at du heller ikke invaderer dens personlige rum. Tilliden opbygges, når hunden føler, den har et valg. Din hund finder samtidig ud af, at der er alt at vinde ved at samarbejde med dig på dine præmisser. En god erfaring, som vil gavne jer mange steder og skabe en hund, der har lyst til at følge dine anvisninger.
- Bliv opmærksom på, at det er dig, der sætter gang i din hund – og ikke omvendt. Du skal altså ikke reagere på din hunds initiativer, men kald den i stedet over på dit initiativ. Det hjælper din hund til at slappe af og holde fri, når du ikke skal noget med den (hunde har brug for at sove det meste af dagen). Det sender også et tydeligt signal om, at det er dig, der sætter gang i ting og dig, der bærer det overordnede ansvar for jeres ‘flok’. Det lyder fjollet for os mennesker, men er meget hundelogisk.
- Gå først igennem døre og låger. Du skal blot fylde fysisk i døren og lukke den til igen, hvis din hund er på vej ud før dig. Det viser hunden, at det er dig, der går først og styrer vejen og tempoet. Det giver hunden meget lettere ved at se dig som den, der kan og skal tage ansvaret for jer på den anden side af døren/lågen, hvilket kan minimere trækken og gøen på turen.
