Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Henrik Poulsen
Den 1. januar kunne Arvid Larsen fejre, at han gennem 50 år har været medlem af en brevdueforening. Hobbyen har udviklet sig meget gennem årene, men Arvid mærker fortsat en kildren i maven hver lørdag i kapflyvningssæsonen, når han venter på, at duerne returnerer til dueslaget i Horne.
I et lille hjørne af verden, nærmere betegnet Horne, har Arvid viet 50 år af sit liv til en hobby, der langsom er ved at uddø, nemlig brevduesporten, og hver lørdag i kapflyvningssæsonen fyldes hans hjerte med spænding, når himlen over hans dueslag fyldes med fjerklædte vinger.
– Brevduer er en meget interessant hobby, og jeg bliver ved, så længe jeg kan, og helbredet holder.
EN KRÆVENDE HOBBY
Da Arvid var dreng, havde hans far brevduer, og derfor var det naturligt, at Arvid selv, da han var midt i tyverne, fik sine egne duer.
– Jeg havde jo kigget på min far i mange år og haft interessen, så i 1973 begyndte jeg selv, siger Arvid Larsen.
Dengang i 70’erne blomstrede kapflyvningssporten, og brevdueforeningerne på Fyn havde omkring 300 medlemmer. Ikke nok med, at der var mange medlemmer på Fyn, så var der også mange dygtige opdrætter, og især Faaborg Brevdueforening havde mange gode medlemmer.
Teknologien havde endnu ikke gjort sit hastige indtog, og derfor var det meget krævende at deltage i konkurrencer. Foruden at duerne skulle trænes og holdes i god stand i slagene i hverdagene, så skulle Arvid hver uge køre de deltagende duer til klubhuset, hvorfra de kom på en lastbil, der fragtede duerne til startstedet. Startstedet kunne være de kortere distancer som fx Belgien eller Holland, eller de lange distancer på mere end 1.000 kilometer som fx Paris.
– Det var meget krævende, og dengang skulle man være hjemme, når duerne kom hjem fra kapflyvning. Vi vidste nogenlunde, hvor lang tid det ville tage duerne at flyve, fx fire-en-halv time fra Hannover, og så sad jeg sammen med min kammerat Hans Søgaard Hansen og holdt øje med duerne og fik en lille frokost og en enkelt, siger Arvid Larsen.
I sine unge dage trænede Arvid også med sine duer, hvilket også tog meget af fritiden.
– Vi tog med færgen over til Als et par gange om ugen, og lod duerne flyve hjem. Men brevduesporten er meget baseret på vinden, og vestenvind er dårligt, når man har duer i Horne. Her er vi mere glad for østenvind, og jeg flyver kun ved en god vindretning, siger Arvid Larsen.
Duerne flyver i ét stræk med retning hjemad, når de slippes fri på startstedet, og med en fart på ca. 1.000 meter i minuttet, ved Arvid nogenlunde, hvornår duerne flyver ind over huset. Men der er altid uvisheder forbundet med flyvningerne, bl.a. kan uvejr have indflydelse. Derfor var det altid med spænding, de sad i køkkenet og holdte øje med duerne og satsede på, at de kom hjem i en god tid.
– Når duerne så kom, skulle jeg have gummiringen af deres ben og sætte den ned i et ur for at dokumentere tiden. Så vi skulle altså være hjemme hver lørdag i sæsonen. I dag er det elektronisk, hvor der er en chip i den ring, duerne har om benet, og det bliver registreret automatisk i dueslaget, når duen kommer hjem, siger Arvid Larsen.
Hjemkomst-tidspunktet registreres af en computer, og fem minutter senere bipper det på Arvids telefon. Så med hjælp af moderne teknologi, kan han og hans hustru nu tage ud af huset på lørdage, dog går Arvid fortsat med en spænding i maven og mærker efter, om der kommer signal fra mobilen i lommen.
EN EVIG FASCINATION
Da hobbyen var på sit højeste, havde Arvid 70 duer i slaget, mens han i dag har 30-40 duer. Mens han dengang brugte meget tid på at træne duerne, så bruger han nu blot et par timer lørdag, og så skal duerne tilses to gange dagligt.
– Konkurrencen var stor dengang. Sæsonen løber fra 15. maj til 15. august, og næsten hver lørdag havde jeg ti duer afsted. Jeg kan slet ikke undvære duerne, og jeg venter fortsat hver lørdag i spænding på deres placering, og telefonen ligger klinet i min lomme, siger Arvid Larsen.
For Arvid er det spændingen og fællesskabet, der var været drivkraften bag hobbyen, og han må med tristhed indse, at der kommer færre og færre medlemmer i brevdueforeningen.
– Dengang var vi en 6-7 stykker bare her i Horne, nu er vi nede på tre i hele området. Men for mig er det bare så fascinerende, at de kommer hjem, siger Arvid Larsen.
Faktisk var han så fascineret, at han i sin soldatertid gerne ville have være ind til Forsvarets brevduetjeneste.
– Jeg var soldat i 1969, og her var brevduetjenesten lige nedlagt på grund af telefonen, men jeg synes, det er en spændende historie, at englænderne under både Første og Anden Verdenskrig brugte brevduer. Fjenden kunne slet ikke fange dem, siger Arvid Larsen.
De militære brevduer blev opbevaret i tornystre, som kunne bæres på ryggen af en soldat og kunne slippes løs fra enhederne med meldinger, som de fløj hjem til deres dueslag med, og på den måde kom meldingerne hurtigt frem til de rette personer. Duerne var meget svære for fjenden at stoppe, og under flere grusomme slag i Første Verdenskrig fløj brevduer med beskeder gennem både spærreild og gasskyer, og de var et meget pålideligt kommunikationsmiddel.
Arvids civile duer kan nøjes med regn og blæst som forhindringer, og med hans nøje udvalgte duer og den rigtige træning har Arvid god succes i kapflyvningerne.
– Jeg flyver ‘enkemand’ – hvor man adskiller hanner og hunner inden konkurrencen. Så flyver duen direkte hjem til sin mage. Jeg har opnået mange gode placeringer, og jeg var fynsmester to år i træk i midt 70’erne, og i 1998 vandt jeg et guldur i præmie, siger Arvid Larsen.
I dag flyver Arvid kun de korte strækninger på 300-400 km, som fx fra Hanover eller Bremen. Duerne afleveres i klubhuset og køres så med lastbil til startstedet. Undervejs får de vand og foder, og når de slippes løs, kan de flyve op til 700 km uden optankning.
Selvom Arvid med vemod må erkende, at sporten er ved at uddø i Danmark, så er brevduer fortsat en populær sport i både Kina, Belgien og Holland, og her er der store præmier på højkant, ligesom en god brevdue kan koste op mod en million kroner. Hvert år mødes det internationale brevduefolk i Dortmund, hvor otte store messehaller fyldes med op mod 80.000 mennesker til den store, tyske nationaludstilling. Arvid har deltaget i messen ti gange, og det er her, han også køber nye duer.
I sine 50 år med brevduer har Arvid været medlem af brevdueforeninger Faaborg, Nr. Broby og Svendborg.
