Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Henrik Poulsen
Faaborgs nye organist, Torben Krebs, har været omgivet af musik hele livet. Han oplever en mental beruselse, når han spiller på orglet, for det er et instrument, der med sin tekniske og klangfulde finesse kan stemme sindene ved enhver anledning.
Torben er opvokset i et musikalsk hjem, hvor hans mor var koncertpianist, og faren var musikhistoriker. Da Torben fyldte seks, begyndte hans mor at undervise ham i klaver, men den unge dreng havde svært ved at forstå, hvornår mor var mor, og hvornår hun var klaverunderviser, og egentlig ville han hellere spille fodbold.
Den rette hylde
Men nogle år senere kom en ven af familien, Poul Børch, og tilbød at undervise Torben i orgel. Børch var domorganist i Odense, og han vidste, at Torben var fascineret af orglet.
– Jeg havde som lille set orglet og klokkespillet i domkirken i Odense og var fascineret af det. Da jeg var en 10-11 år, viste Børch mig det, og jeg fik lov til at prøve klokkespillet. Jeg spillede, ’Et barn er født i Bethlehem’ og spillede forkert ud over hele Odense!
Torben takkede ja til og modtog tre års undervisning, fra han var 16 til 19 år.
– Da jeg spillede på orgel første gang, blev jeg bidt. Jeg blev fanget af instrumentet. Orgler er gode til kirkebrug, fordi de kan stemme sindene. Derudover er det en fantastisk maskine, og jeg er også meget interesseret i det tekniske.
Poul Børch havde en filosofi om, at hvis man ville uddanne sig som organist, så skulle man have et job, ligeså snart man overhovedet kunne klare det. Derfor fik Torben sideløbende med undervisningen en vikarstilling i en landsbykirke.
– Det var learning by doing, og i 1981 spillede jeg som 16-årig til min første gudstjeneste – med hjælp fra kirkens faste organist, der sad ved siden af spillebordet. Undervisningen hos Børch førte til, at jeg efter gymnasiet søgte ind på musikkonservatoriet i Odense.
Samtidig med optagelsesprøverne på konservatoriet gik Torben til studentereksamen. Det gik ok, men han havde mere fokus på orgelspillet, og da han fik huen på, lød ordene: ‘Du skal jo også være organist!’
Torben startede på musikkonservatoriet i 1984, og også på dette tidspunkt var der et levende kirkemusikmiljø i Odense, hvor byen var vært for internationale orgelkonkurrencer.
– Organistuddannelsen var en spændende tid, hvor jeg bl.a. fik undervisning af professor Ulrik Spang-Hanssen. Vi var 16 studerende, og der var et levende studiemiljø. Det var en seksårig uddannelse, hvor vi efterfølgende aflagde eksamen.
Torben afsluttede sin kandidatgrad med højeste karakter, og efter endt studietid kunne eleverne vælge at videreuddanne sig i forskellige retninger. Torben valgte solistklassen, da han gerne ville spille koncerter. Denne uddannelse havde ikke tidligere været udbudt i Odense, men Torben fik dispensation og fortsatte på Det Fynske Musikkonservatorium. Dispensationen udløste i øvrigt, at videreuddannelsen efterfølgende blev udbudt på alle landets konservatorier.
At skabe sig et navn
Efter yderligere to års uddannelse, i 1992, skulle Torben afslutte sit studie. Solistklassen afrundes ikke med en eksamen, men med en debutkoncert – i dette tilfælde i Grundtvigs Kirke i København.
– Det er ét af de mest utrolige orgler herhjemme. Det er som et énmandsorkester, hvor organisten skal styre de enkelte klangfarver. Men dengang var det også et meget upraktisk instrument, og jeg havde derfor to assistenter til at registrere og vende blad. Sammen brugte vi 19 timer på at forberede koncerten
Debutkoncerten fik fantastiske anmeldelser i de store aviser, og Torben var nu færdiguddannet. Men efterfølgende var han nær landet i lidt af et sort hul, for han havde ingen karriereplan, og han vidste ikke meget om, hvordan man opbygger sig et navn som koncertorganist. Heldigvis havde en del mennesker indenfor branchen bemærket debutkoncerten og de gode anmeldelser, og på den måde fik Torben koncerter. Stille og roligt kom der gang i karrieren, hvor han foruden solistkoncerter spillede kammermusik og fik et agentur.
De kommende år rejste Torben rundt i hele verden og spillede koncerter, og han har bl.a. haft gode oplevelser i London, USA og Tjekkiet. Men den måske største oplevelse fik han til en koncert i San Diego i 2001.
– Jeg skulle spille i Balboa Park. En kæmpe park, hvor der ligger en bygning med en scene. Her står verdens største udendørs orgel – med over 6.000 piber og fire klaviaturer. Jeg gav koncert for 1.000 amerikanske kollegaer, hvor jeg også skulle underholde mellem numrene – på engelsk!
En anden stor oplevelse, han fremhæver, er orglet i St. Paul’s Cathedral i London. Torben holder meget af de romantiske, symfoniske orgler og drømmer om en dag at blive inviteret til at spille på stjernen over dem alle, orglet i det ikoniske koncerthus, Royal Albert Hall i London. Orglerne i Thomaskirche i Leipzig er også på Torbens ønskeliste, men af noget andre årsager. Her var Johann Sebastian Bach nemlig ansat som organist og kantor for flere hundrede år siden, og han er en helt central figur indenfor kirkemusik.
– Tænk sig at sidde i samme rum, hvor Bach komponerede sine værker, og at indånde samme luft.
Faaborg tur/retur
Det er oftest ikke muligt for organister at leve af at give koncerter, og derfor tager de ofte ansættelse i kirker, hvilket også gjorde sig gældende for Torben. I 19 år var han organist i Ansgars Kirke i Odense, og i 2017 fik han efter en kortere periode i Dalum Kirke ansættelse i Thomas Kingos Kirke og blev der, indtil han i 2023 kom ‘tilbage’ til Faaborg. Torben er nemlig gennem mange år kommet i det sydfynske område, og Faaborg har altid haft en særlig betydning for ham.
– Jeg gav for mange år siden en elevkoncert på det fine orgel i Horne Rundkirke. Her mødte jeg daværende musikskoleleder Niels Knudsen, der var orgelentusiast og medlem af musikudvalget i Faaborg Kirke. Han kom bagefter og inviterede mig til at prøve det store orgel.
For uanset, om det er ude i den store verden eller lokalt på Sydfyn, så fungerer organistbranchen som ‘vennetjenester’, hvor man bliver inviteret til at spille på et bestemt orgel. I play for you, you play for me, kalder Torben konceptet.
Nogle dage senere spillede Torben så på orglet i Faaborg Kirke. Et orgel, der er bygget i 1979, og ifølge Torben alle dage har været et meget velklingende orgel, placeret i et fantastisk kirkerum, selvom det rent teknisk var mindre godt.
– Klangen var fuldstændigt berusende, fantastisk! Niels Knudsen og jeg mødtes derfra én gang om ugen og spillede for hinanden. Det medførte en del koncerter i Faaborg Kirke, hvor klangen, orglet og rummet gav nogle fantastiske oplevelser – og et godt og langt venskab.
I 2010 lagde Torben endnu engang vejen forbi Faaborg. Her havde menighedsrådet arbejdet på at få det såkaldte Sybergorgel bragt til byen.
Syberg-orglet blev oprindeligt bygget til komponisten Franz Syberg, der var søn af fynbomalerne Anna og Fritz Syberg, og det stod på Pilegården i Kerteminde, indtil gården brændte i 1955. Senere kom det til Haderslev Statsseminarium, hvor det i en årrække blev brugt til uddannelse af organister.
Det var lykkedes at få syberg-orglet til Faaborg, og resultatet skulle nu afprøves og godkendes. Foruden den musikalske og tekniske interesse, så er Torben også interesseret i orglets historie, og med et bijob som orgelkonsulent kunne han rådgive menighedsrådet i processen.
– Syberg-orglet blev bygget i 1937 som et af de første resultater af den såkaldte ‘orgelbevægelse’, hvor kvaliteten i orglerne fik et gevaldigt løft, og hvor man vendte tilbage til de historiske rødder. Menighedsrådet søgte fonde til restaurering og flytning, for efter at orglet havde stået i Haderslev, havde det været opmagasineret hos et orgelbyggeri. Det lykkedes, og nu står det her i Faaborg.
Så da Torben i 2023 fik ansættelse i Faaborg Kirke, havde han et indgående kendskab til de orgler og det kirkerum, der skulle blive hans nye arbejdsplads.
Plagiatets mester
Stillingen som organist er en fuldtidsstilling, og hver søndag morgen kører Torben fra hjemmet i Odense til Diernæs Kirke, hvor han først varmer op med kirkesangeren og derefter spiller til gudstjeneste klokken 9.30. Orglet er en lille historisk perle fra 1860. Efterfølgende får han en kop kaffe i våbenhuset og sætter så kursen mod Faaborg. I Faaborg spiller han de samme salmer, men på en helt anden måde, da der er kirkekor og et stort orgel.
Det, der er med til at gøre Torben til en dygtig organist, er hans evne til at improvisere, så den musikalske stemning afspejler kirkerummet og situationen.
Han betegner ikke bare sig selv som et naturtalent: evnerne er kommet som en blanding mellem musikalsk talent og hårdt arbejde. Gehør, system og undervisning er nøglerne til hans succes, forklarer han, og improvisation er nu hans hovedting.
– Det har jeg altid gjort, improviseret, til forspil eller mellemspil. Et stykke musik kan klistre gudstjenesten sammen, og fx ved uforudsete situationer, så kan jeg gribe bolden. Man kan sige, at improvisation er plagiatets kunst. Jeg spiller måske noget, der lyder som Bach, og hvis du på den måde har en værktøjskasse, du kan øse af, så kan du skabe dit eget værk.
Foruden søndagsgudstjenesterne i Faaborg og Diernæs, så har Torben også andre opgaver, bl.a. administrative opgaver, varetagelsen af SoMe og PR-arbejde, klokkespillet, korprøver, møder i aktivitetsudvalget og bisættelser.
Lige nu holder Torben fokus på at lande i sin ansættelse i Faaborg og lære traditionerne, men på sigt ønsker han at påvirke kirken i en bredere musikalsk retning, fx med pop, rock eller jazz.
– Jeg vil også gerne introducere nye salmer, fx månedens salme, men man skal fare med lempe. Det er vigtigt, at kirken også taler nutidens sprog. Men det skal ske stille og roligt, så vi kan få menigheden med. Det er den vigtigste opgave som organist – at facilitere fællessangen.
