Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Henrik Poulsen
På Hellebjerggaard driver Morten Bonde og Charlotte Frimann en hobbybedrift med 92 styks fritgræssende kvæg. På arealerne ved Arreskov Sø sætter de dyrevelfærd, miljø og naturpleje i højsædet, og deres passion for kvæg drives af ønsket om at skabe en bæredygtig oase, hvor dyr, natur og mennesker trives i harmoni. Velkommen til en hjertevarm kvægverden.
I 1996 overtog Morten Bonde Hellebjerggaard fra sine forældre, Bent og Birthe Bonde. Siden da har Morten drevet gården videre i sin fars ånd med udgangspunkt i værdier som dyrevelfærd, miljø og naturpleje. – I 1992 gik min gik på efterløn og havde fået nye hofter, så vi droppede malkekvæg. Jeg har drevet det videre som en hobby, og vi fik krydset noget limousine ind i besætningen og noget Simmenthaler. Senere har vi krydset over til Hereford og Angus, for de er robuste og gode til naturpleje, og så har de et godt temperament, forklarer Morten Bonde.
For Morten er det et frirum at tage ud i marken og befinde sig midt i naturen, og sammen med sin kæreste, Charlotte Frimann, er han i dag kørt ud med pick up’en for at tilse de 92 stykker kvæg, der græsser frit på naturplejearealerne nord for Svanninge bjerge.
På ladet har de medbragt en pose med bagerbrød, og det kræver ikke den store anstrengelse at få en del af bestanden lokket på nær hold.
‘Kom så pigerne,’ kalder Charlotte og fløjter efter forsamlingen. Snart gungrer jorden, mens nysgerrige og måske lækkersultne kreaturer løber mod bilen. Efter et par yderligere fløjt kommer også Thorvald til syne.
Thorvald er Hellebjerggaards alvstyr med en kampvægt på 1.000 kilo. Avlstyren i bestanden udskiftes cirka hvert tredje år for at undgå indavl.
– Vi plejer at skifte mellem en rød og en sort tyr, men vi går efter de gode dyr. Vi har selv avlet Thorvald, og han er en ener. Han har et roligt temperament og er far til cirka 25 kalve om året. Han kører nu på fjerde sæson, så han må have omkring 100 kalve, griner Morten Bonde.
Når Thorvald går på pension, skal en ny avlstyr på banen, og her ser det godt ud for Jørgen. Knap så godt har det set ud for et par andre emner, de har haft i kikkerten til den ærefulde post som flokkens avlstyr.
– Både Arne og Arthur havde vi udset os, men de glemte begge den gode opførsel, når vi kom for at tilse dyrene. Og så kan man ikke være avlstyr hos os, forklarer Charlotte Frimann.
For i højere grad at undgå indavl, får Hellebjerggaard af og til nye kvier tilført bestanden. Blandt andet har parret hentet kvier hjem fra Bjørnø for at tilføre nyt blod. Her udvælger Morten og Charlotte igen de bedste, og det er bl.a. vigtigt, at dyrene ikke har et iltert temperament.
Naturpleje og dyrevelfærd
I alt græsser de 92 køer på et område, der måler 200 hektar. Formålet med at lade kreaturerne græsse året rundet er bl.a. at pleje naturen.
Hellebjerggaards dyr græsser et af Danmarks eneste rigkærområder, og derfor har bedriften modtaget EU-tilskud til pleje af arealerne, som er søgt med hjælp fra Faaborg-Midtfyn Kommune.
Efter en stor rydning blev arealerne klar til naturpleje, hvor formålet er at bidrage til at beskytte og forbedre biotop-forholdene og biodiversiteten.
– Jeg tror, der vokser cirka 60.000 orkideer i området. Vi holder opvæksten af træer væk, så kan køerne spise græsset, og dér, hvor køerne jokker, dér vil orkideerne gerne gro, forklarer Morten Bonde.
Hellebjerggaard har et godt samarbejde med Muckadell, der ejer Arreskov Slot. Her forpagter de græsarealer ved søkanten og søger EU-tilskud til at kunne pleje naturen, som hermed får optimale forhold.
Tilskuddet har således medført, at arealer afgræsset, hvilket sikrer den gode naturpleje.
Dyrevelfærd
Foruden de mange nysgerrige køer, der har taget opstilling i bagerbrødsdufte ved pick up’en, så er der også kommet to særdeles kælne heste til. Hestene er et nyt tiltag på Hellebjerggaard.
– Vi har været nysgerrige efter, hvad der ville ske, hvis vi satte heste på arealerne. De går nogle andre steder end køerne og spiser noget andet, men det er stadig ret nyt, siger Charlotte Frimann.
Både heste og køer går ude året rundt på Hellebjerggaards arealer, og dét er ifølge Morten ren dyrevelfærd.
– De har skov og krat og et lille hus, de kan gå ind i, men de bruger det ikke. Vi har dyr, der har det godt. Dyr hører ikke hjemme i en boks, her driver vi løsdrift, og både køer og heste kan selv gå ind og ud, som de vil. Jeg kan godt grine lidt af økologerne, der sætter glade køer på græs i foråret – vores dyr er glade året rundt, smiler Morten Bonde.
Selv når kulden bider, bliver køerne udendørs, og Morten og Charlotte har endda oplevet en ko føde en kalv i minus 22 grader. Friluftslivet passer Morten godt, da han nødigt ville gå og passe dyr inde i en stald, og det virker til, at det frie liv også bekommer køerne særdeles godt.
– Det er ikke hvert år, vi har besøg af dyrlægen, selvom de går ude året rundt. Vores køer er ikke økologiske, men går på usprøjtede marker og får kvalitetsfoder. De kan holde huld vinteren over, når de også får lidt grovfoder og mineraler, siger Morten Bonde.
Han slår også gerne et slag for pointen om, at økologi ikke automatisk er lig med dyrevelfærd. Fx må øko-køer stå inde i en stald en stor del af året, mens kreaturerne på Hellebjerggaard går ude året rundt, og stort set alle dyr går igennem et helt liv uden behov for medicin.
Naturterapi
På daglig basis kører Morten en tur rundt på naturplejearealerne og tilser bestanden. Han er født og opvokset i landbruget og uddannet på landbrugsskolen.
– Som barn holdte vi ingen ferier, maks en enkelt dag med en udflugt til Nab. Det ønsker jeg ikke, og jeg har bare det her for sjov. Jeg har mit fuldtidsarbejde ved Marius Pedersen, hvor jeg har gode kolleger og netværk, siger Morten Bonde.
Morten og Charlotte bruger begge dyrene og naturen som et afbræk i en hverdag, hvor forstyrrelser ofte står i kø. Der er ro herude, forklarer Morten, og ved skumringstide møder man næsten med garanti dådyr, vildt og ænder.
– Det er det gode ved det hele, naturen. Det er helt vildt! Man oplever alle årstider herude, det er bare at køre herud, og så ser jeg måske lige nogle arealer, der skal pudses lidt. Men jeg bruger det som aflastning i hverdagen, fx efter en sindsyg dag på job, så er det ren terapi at køre herud, siger Morten Bonde.
For fem år siden blev Morten kæreste med Charlotte, som på det tidspunkt boede på naboejendommen og havde egen besætning. Hun deler hans interesse for natur og landbrugsdyr, ligesom de for to år siden flyttede sammen på Hellebjerggaard.
– Jeg skulle købe hø af Morten, og så sagde han, at jeg kun måtte købe hø, hvis jeg kom og så ballerne først, griner Charlotte Frimann.
Med fuldtidsjob og et hobbylandbrug kan Morten godt mangle lidt timer i døgnet, men når de nu er to om opgaven, bliver det muligt at holde ferier lidt længere væk end Nab, selvom de oftest må holde ferie på skift.
– Det skal være en hobby, ellers skal man ikke gøre det. Man skal stå til rådighed, fx var vi til fest for nyligt, og vi fik et kald om, at et led stod åbent. Så måtte vi smide, hvad vi havde i hænderne og køre. Men hvem ved, måske går jeg tidligt på pension og helliger mig det her, siger Morten Bonde.
Midt i naturen – mellem køer, heste og deres to hunde – kigger parret beundrende ud over græsarealerne og den bagvedliggende Arreskov sø, og Morten lægger sin arm om skulderen på Charlotte.
– Tænk sig at finde en at dele sin passion for naturen med.
