Tekst: Pernille Pedersen
Foto: Henrik Poulsen / Privat
Hvor godt kender du egentligt Bøjden Nor? Vidste du fx, at der her findes fuglemestre i langdistanceflyvning, dødsjældne kurveblomster og gule myrer, der holder rodlus som arbejdende slaver? Kom med på tur noret rundt med biolog Erik Vinther.
Erik Vinther er biolog og har arbejdet med den fynske natur gennem mere end 38 år. Han er begejstret for de mange naturperler, der gemmer sig i Faaborg-Midtfyn Kommune, og han har derfor inviteret Det Rigtige Faaborg med ud i naturen til en række forskellige steder, så der er noget godt i vente for naturinteresserede læsere den kommende tid.
Denne gang besøger vi Bøjden Nor, der er et yndet udflugtssted for ornitologer og biologer, men området, der består af en lagunesø med to kunstige yngleøer til fugle, kreaturafgræsset strandeng og overdrev, er også spækket med spændende fortællinger for almindeligt fugle- og plante-interesserede.
Klædt på til opgaven
På efterårets første rigtige blæsevejrsdag har Erik sat os stævne ved parkeringspladsen for enden af Dyngkrogsvej. Han er dukket op i praktisk outdoortøj, en kasket på hovedet og en kikkert om halsen, godt rustet mod vind og vejr og udrustet til at spotte de mange forskellige fugle, der holder til i noret. Anderledes ser det ud for kontorfolket, der er kommet i marken. Fotografen er dukket op i hvide sneakers, og journalisten bærer en tynd regnjakke, der i blæsten larmer som dugen på et billigt festivaltelt.
Erik har lagt en plan, og vi bevæger os mod første udflugtsmål, observationsskjulet ved navn Klydeskjulet. Erik er begejstret for Bøjden Nor, der er udnævnt til et Natura 2000-område, som er naturområder, hvor myndighederne skal arbejde for at sikre, at naturtyper og fugle har det godt. Området har en særlig natur, og Erik flyder over af begejstring over alt det, der er sket siden 2010.
For i 2010 fik området økonomisk opmærksomhed med hele 8,6 mio. kroner gennem genopretningsprojektet LIFE. Formålet var at forbedre forholdene for fuglene og øge omfanget af naturtypen overdrev med tilhørende arter af fugle, padder, insekter og flora.
Som biolog har Erik i sit arbejdsliv arbejdet sammen med mange kommuner, og det glæder ham, at netop Faaborg-Midtfyn Kommune gør noget særligt for naturen, bl.a. ved at skabe gode levesteder for planter og dyr og gøre de dem tilgængelige for beboerne.
– Faaborg-Midtfyn er én af de kommuner, der holder fanen højt for naturen. De smed mange penge i LIFE-projektet, som de gennemførte i samarbejde med Karen Krieger Fonden og Fugleværnsfonden, bl.a. tilkøbte de 25 hektar omgivende landbrugsjord og lagde det ud til vedvarende græsning uden gødning og pesticider, siger Erik Vinther.
I løbet af en årrække på tyve år skal de 25 hektar landbrugsjord langsomt forvandles til overdrev. Et overdrev hjælper bl.a. med at beskytte vandtilstanden i Bøjden Nor, idet græsset binder næringsstofferne. Der er også etableret dræn, som samler overløbsregnvand i små bassiner, der opsamler drænvand fra de tilstødende marker. Bassinerne fungerer som små rensningsanlæg, hvor kvælstofgødning omsættes til frit kvælstof, der fordamper, inden vandet løber videre ud i noret.
Med LIFE-projektet er der således slået mange fluer med ét smæk, forklarer biologen. Foruden mindre udledning af kvælstof og fosfor, så giver et overdrev mulighed for tilkomst af flere insekter og fuglearter, og så giver et overdrev gode tudseforhold.
– Strandtudsen har fået sine egne vandhuller; fem små søer, som ikke gror til. For tudserne kan ikke tåle tilgroede søer under deres metamorfose fra haletudse til firelemmet tudse.
Uden projektet ville tilstanden for området ved noret være mere usikkert, og der ville ikke ske en forbedring af vandkvaliteten. Kystlagunen er nemlig en saltpåvirket sø, og efter anlæggelse af bassinerne er der også sket en effekt på vandkvaliteten. Desværre er kvælstofferne gradvist vendt tilbage, og vandet kan bedst betegnes som værende i en dårlig økologisk tilstand.
Fuglenes rasteplads
Noret tiltrækker fugleinteresserede fra hele landet, især de store mængder af bjergænder er et tilløbsstykke. Vi er nu ankommet til Klydeskjulet, og samtalen drejer sig væk fra overdrev og over på alt det, vi får øje på i kikkerten.
– Se, der er canadagæs på tangen derude. Og en flok af lille lappedykker. Det er vores mindste lappedykker, der bl.a. yngler i Sundet og så trækker ud i fjorde og søer. Der er mange gråænder og grågæs – jeg tror faktisk aldrig, jeg har set så mange før.
Vi leder forgæves efter klyderne, men Erik fortæller begejstret, at så snart de højbenede og dunede unger kommer ud af æggene, følger de med de voksne og finder selv deres mad i lighed med næsten alle andre vadefugle.
– Og så er klyden simpelthen så elegant med sine lange, sorte ben og det opadbuede næb, som den skummer vandoverfladen med. Så kommer smådyrene frem, og den sier nu vandet med næbbet.
Det vrimler med arter, og til venstre for skarverne, helt inde ved skoven, står fiskehejren.
– Se, der er også en lille krikand.
Et par svaner ligger vuggende, og strandskaden skulle også gerne være her. Store dele af året vrimler det med fugle ved Bøjden Nor, men netop denne dag er der begrænset med arter, forklarer biologen lidt ærgerligt, for ynglefuglene er på vej væk, og de overvintrende fugle er endnu ikke ankommet.
Sjældenheder
Til gengæld stiger humøret gevaldigt, da Erik lige foran Klydeskjulet kan vise os en ægte sjældenhed.
– Lige hernede kan I se en dødsjælden firkløft, som er en kurveblomst med en blomsterstand, der ligner en gul paraply. Det er første gang, jeg har set dem, og jeg har altid drømt om, at den måtte jeg finde.
Da Erik så den sjældne, gule blomst for et par dage siden, skyndte han sig at indrapportere det på www.arter.dk, men desværre var han ikke den første, der fik øje på dem, for firkløften var allerede indrapporteret af to andre. Bøjden er pt. det eneste sted på Fyn, hvor arten er kendt.
Efter vores snak om den interne konkurrence, der hersker blandt planteinteresserede om, hvem der først spotter en art, fortæller Erik om en anden af norets ynglende fugle, nemlig én, der flyver sjældent langt omkring.
– Der er havternen! Den ankommer i april eller allerede slut marts og yngler på de to fugleøer i noret. Den kræver ikke meget, den bygger sin rede direkte på jorden, måske bare lige med et par småsten – der er ingen dikkedarer.
Når ynglesæsonen er overstået, så farer havternen afsted igen, den skal nemlig overvintre på nogle af de isfri områder på Antarktis, hvor der er masser af mad.
– Jeg læste en artikel fra 2010, hvor forskere havde fulgt en flok havterner, der fløj fra Østgrønland til Antarktis og retur. I gennemsnit fløj den enkelte fugl i flokken 71.000 kilometer på et år!
For de uindviede virker mangfoldigheden i noret stor, og snart kommer en sølvhejre elegant svævende, mens luften presser vingerne i en buet konveks form. Den strækker de lange, mørke ben og lander i det lave vand, lige ved siden af en tange, hvor der er krusninger i vandet – og lige der ligger pibeænderne. Hannerne kan kendes på, at de er røde i toppen og sorte på gumpen, forklarer biologen.
Slavehold
Der er nu gået ti år siden anlæggelsen af overdrevet, og den tidligere agerjord begynder at vise tegn på forvandling. Man regner med, fortæller Erik, at det tager mindst tyve år for agerjord at blive transformeret til overdrev, det afhænger bl.a. af, hvor meget landbrugsjord, der støder op til, og hvor mange andre overdrev, der er i nærheden. Men forvandlingen er i gang.
– Se, her er en håret høgeurt, én af dem, der typisk findes på et overdrev. Nu begynder det at komme. Jeg har også set et par små blå klokke, og flere buske og tjørn er på vej.
Området er fortsat meget dyrkningspræget med masser af næringsstoffer, men det går den rigtige vej, og Erik drømmer om, at der om ti år findes endnu flere arter, og at området står med rigtige overdrevskarakterer – bl.a. med et væld af plantearter, store sten og med græsklædte myretuer. Erik ser en forhøjning og stikker fingrene i den for at tjekke, om det skulle være en myretue, mens han fortæller om den særlige gul engmyre, der laver sådanne tuer.
– De gule myrer har et system, hvor de har rodlus gående på planterødderne i tuen. Lusene suger saften fra rødderne, og myrerne tager de sukkerholdige affaldsprodukter fra lusene. Der er et kæmpe system i sådan en myretue, og det kan sammenlignes med et isbjerg, hvor det, der er over jorden, kun udgør en tiende del. Der er et stort underjordisk system, hvor myrerne holder lusene som køer og flytter dem rundt til egnede planterødder. Der er flere tuer af gul engmyre på det lille overdrev lige nedenfor Klydeskjulet, så myrerne skal nok finde vej til det nye levested.
Vi går videre op langs et stendige på marken. Her i stendigerne kan strandtudsen søge ly om dagen, når de efter ynglesæsonen lever på de tilstødende græsningsarealer, overdrev og strandenge. Om natten søger de efter biller, snegle og orme. Allerede i oktober/november graver de sig 60-120 cm ned i jorden, hvor de ligger i dvale indtil marts/april, hvor de igen søger ud til ynglevandhullerne.
Den vigtige biodiversitet
En flok fugle letter, der er nok en rovfugl i nærheden. Flokken er en blanding af troldænder og taffelænder, og arterne kan adskilles fra hinanden på farven i hovedet, forklarer Erik.
– De ligger her i noret om dagen og laver ikke en døjt. Måske stikker de hovedet under deres vinge og sover lidt. Men om natten drager de ud på Lillebælt og fanger snegle og muslinger, for de er alle dykænder.
Tilbage på parkeringsplads sætter vi nu kurs hen langs strandvolden, som også er unik for området. Den store bølgepåvirkning har opbygget strandvolden af sten, og den vegetation, der vokser her, skal kunne tåle både salt og tørke.
Vi ser torskemund og gul snerre, der også kaldes ‘Jomfru Marias sengehalm’, da plantens blomst ifølge overleveringer blev brugt som sengehalm til Jesusbarnet.
– Her er strandkål, som man tidligere brugte som asparges, og her er strandsalat, den er faktisk indvandret fra Asien og kommet herop med båd, så den findes kun langs Lillebælt.
Biologens begejstring smitter, og foruden de mange fascinerende fortællinger, der hører hver enkelt art til, så er der også andre gode grunde til, at vi mennesker skal passe på naturen og bevare dens diversitet.
– Det er for naturens egen skyld, og for dyrearternes. Og for vores egen skyld – så vi har noget at opleve. Det værste scenarie ville være at ende, som de er endt i nogle områder af Kina, her har de ingen bestøvende insekter længere, og indbyggerne må selv bestøve hver enkelt blomst på frugttræer og -buske.
Vil du læse mere om Bøjden Nor, kan du kigge på www.fugleværnsfonden.dk eller www.geoparkøhavet.dk
